Det er 15 år siden der sidst var nyt fra postpunkdinosaurerne Gang of Four, men i følge NME udsender Leedsbandet et nyt album den 4. oktober. Titlen bliver “Content”.
Gang of Four udsendte deres første album i 1979, og debutalbummet “Entertainment!” er blandt andet at finde på Rolling Stones liste over de 500 albums nogensinde, på en hæderlig 490. plads. I de senere år har bandet turneret en del og Gang of Four-medlemmet Andy Gill har produceret albums for en række andre bands, blandt andet Frekvensfavoritter som Futureheads, Therapy? og The young Knives.
Med et tryk ovenfor kan du høre Idlewilds coverversion af Gang of Fours I Found That Essence Rare.
4 kommentarer Skrevet den 14/07-2010 kl. 09:42 af Kristian
Den var lige ved aldrig at udkomme, men nu er den her: “Dark Night of the Soul” af Danger Mouse, Sparklehorse og en lang række spændende gæster, blandt andet Nina Person, David Lynch, Gruff Rhys, Iggy Pop og Frank Black.
Og albummet er blevet flot modtaget. Gaffa uddeler 5 stjerne og kalder albummet “voldsomt overbevisende”. Soundvenue har det samme antal stjerne parat og bruger ord som “dragende”, “betagende” og “imponerende” om de 13 sange.
Også i udlandet er anmelderne positive. 4/5 stjerner hos The Guardian, 7.4 hos Pitchfork og Popmatters belønner albummet med 9 ud 10 mulige stjerner.
Frekvens hører gerne fra folk der har fået fingre i “Dark Night of the Soul”.
Frekvens vil så småt forsøge at komme op i omdrejninger igen ovenpå en veloverstået Roskilde Festival.
Vi kan godt lide bands og kunstnere der har styr på deres referencer. Alene af den grund, vil vi gerne piske en lille stemning op om den britiske sangerinde Gemma Ray, der udsender sit debutalbum den 26. juli og bliver sammenlignet med ingen ringere end Dusty Springfield og godt kunne være den næste succes-/soulfulde sangerinde fra England, i kølevandet på folk som Amy Winehouse og Duffy. Tjek hendes myspaceside for smagsprøver på hendes album, “It’s A Shame About Gemma Ray”…
Nu er der præcis et døgn til Roskilde slår portene op til festivalpladsen og dermed til at festivalen for alvor begynder. Vi har allerede guidet jer igennem programmet i vores 4 dels optakt til årets festival (hvis du endnu ikke har læst dem så se dem her; del 1, del 2, del 3 og del 4) men her på falderebet vil redaktionen gerne komme med en række personlige anbefalinger af hvad du simpelthen ikke må gå glip af på årets festival.
Kristian Kasabian – Orange, Søndag 19:30
Tilbage i april 2007 talte jeg med Kasabian-trommeslager Ian Matthews der sagde, at Roskilde bare skulle ringe, så ville de gerne komme forbi. Det har åbenbart været sværere end som så at gribe knoglen for både Roskilde og de danske spillesteder, for denne koncert er Kasabians første på dansk jord og jeg er overbevist om at det blive bliver empire, med masser af attitude, stemning og virkelig gode numre.
Anbefaler også: Muse (en skam med de seneste par albums, men stadig et fantastisk liveband), Bad Lieutenant (2/3 New Order med nogle virkelig stærke popsange), Tim Sweeney (hvis man skal høre dj-sæt på Roskilde, lyder han som et hit) og Wild Beasts (Krukket brit-synth)
Martin Health – Pavilion, Fredag 23:00
Kvartetten fra L.A. beskrives oftest som støjrock, og der er da også en god portion larm at finde i gruppens musik. Men lydbilledet er meget mere nuanceret end som så, og gruppens soniske nysgerrighed skinner da også klart – og alligevel underspillet – igennem. På gruppens andet album, Get Color, er amerikanerne blevet en anelse mere elektroniske, ligesom enkelte sange endda finder inspiration i 80′erne. Det er dog stadig den tighte og organiserede støj, der – kombineret med Jake Duzsiks næsten spøgelsesagtige vokal – udgør kernen i HEALTHs forfriskende sange.
Bonusinfo: De fire er tilmed umådelig sympatiske. De boede hos mig efter deres (vanvittige) koncert på Musikcaféen i 2008. En fabelagtig koncert, der ud over mig og Peter var besøgt af ca. 15-20 mennesker.
Roy Alice In Chains – Orange, Fredag 19:30
Offentliggørelsen af legendariske Alice In Chains var det sidste skub, som gjorde at jeg skulle på Roskilde. Udover at have lavet en lille håndfuld fantastiske albums, så spillede de også den måske bedste koncert jeg nogensinde har set, da de sidst gæstede Danmark.
Nej, det er ikke det samme uden Layne Staley, men den nye sanger er en glimrende erstatning, og med et godkendt album i bagagen, kan AIC nemt gå hen og blive festivalens højdepunkt – også selv om det er på Orange.
Anders The Bear Quartet – Pavilion, Fredag 13:00
Op til sidste års Pop Revo dykkede jeg ned i The Bear Quartets bagkatalog og blev decideret tryllebundet af flere af deres albums. Det svenske kultband dyrkes intenst af en mindre skare, og deres utallige udgivelser kombineret med en hip modvilje mod interviews og koncerter har givet dem en nærmest mytologisk status blandt kendere. Derfor var det en overraskelse – og slem skuffelse – da bandet til Pop Revo kun diskede op med et kort set (var det syv numre?), der mestendels centrerede omkring muskuløs og afsindigt højt spillet rockmusik (af og til tangerende til decideret røvballerock.) Jeg må indrømme, at popfyren i mig havde håbet på materiale fra eksempelvis den eminente ”Personality Crisis”, men sådan skulle det ikke være. Det er da også yderst tvivlsomt, om de kompromisløse svenskere har tænkt sig at lefle for folk som mig på Roskilde, men man tør næsten ikke lade være med at give dem endnu et skud, nu hvor chancen er her igen.
Mette The National – Arena, Søndag, 18:00
Det er kun anden gang, undertegnede kommer til at opleve Ohio-kvintetten live. Sidst var ligeledes på Roskilde, nemlig i 2007, hvor de spillede en helt fantastisk og uforglemmelig koncert på Odeon. Bandet har netop udgivet deres femte skive, High Violet, som har modtaget temmelig blandede anmeldelser. Det lader til, at mange finder High Violet monoton – en påstand, jeg overhovedet ikke kan erklære mig enig i. Indrømmet, de har meget at leve op til med så fantastiske udgivelser som Alligator og Boxer i ryggen, men der findes altså numre af samme kaliber på High Violet, såsom “Runaway”, “Conversation 16″, “Bloodbuzz Ohio” og “Anyone’s Ghost”, hvilke jeg glæder mig til at opleve fremført live. Jeg står ihvertfald skoleret, når the National indtager Arena søndag aften kl. 18.
Peter LCD Soundsystem – Cosmopol, Torsdag, 20:15
Der bliver uden tvivl fyldt til bristepunktet på Cosmopol scenen når dette årtusinds fremmeligste pop snedker indtager Roskilde, og jeg er klar til at gå glip af flere fine ting så jeg kan få en god plads og være klar når LCD Soundsystem går på scenen bevæbnet til tænderne med nyklassikere som f.eks. All My Friends og Someone Great. James Murphy har allerede bebudet enden på LCD Soundsystem så man bør helt sikkert ikke gå glip af chancen for at få set dem før det er for sent.
Anbefaler også: Tinariwen, Dirty Projectors, Moderat og Vampire Weekend.
Store dele af Frekvens redaktionen er allerede at finde på Dyrskuepladsen uden for Roskilde og resten har pakket tasken og er, om ikke andet, så allerede derovre i ånden. Når vi engang kommer hjem igen er vi selvfølgelig klar med reportager fra årets festival, men kan du ikke vente med at få at vide hvad vi oplever derovre så er der også råd for det.
Det eneste du skal gøre er at følge Frekvens på Twitter og så får du med det samme at vide pm LCD Soundsystem sætter ild i danseskoene eller om Damon Albarn får sine tegnede aber vagt til live eller Malkmus spiller guitar bag om ryggen eller Robyn tuder igen eller…eller…eller – følg os på Twitter og bliv opdateret med de seneste nyheder fra Roskilde.
Hegnet er væltet, vejret tegner til at blive godt, festivalen melder efterhånden alt udsolgt (der findes i skrivende stund kun en dags billetter til torsdag) og vores gode ven Khal Allan har allerede hevet en 5 stjernet anmeldelse hjem i Gaffa(Politiken siger 3). Frekvens har allerede guidet dig igennem Pavilion Junior, de små navne og mellemgruppen hvis du stadig mangler at sætte de sidste krydser i dit program så er vi nu klar med vores mening om årets hovednavne.
Vi har i den grad fokuseret på de engelske fodboldsange, så på dagen hvor fodboldens største arvefjendeopgør finder sted, har vi gravet denne schlager af en sang frem, der i 1974 førte Vesttyskland til verdensmesterskabet og det endda på hjemmebane. England havde ikke engang kvalificeret sig til VM.
På torsdag spiller Gorillaz på Orange Scene som en af festivallen største navne. I går spillede Damon, Simonon, Jones & co på den største scene på Glastonbury, og hos The Guardian er de ikke vildt imponerede.
Artiklen fremhæver, at der var et stort pres på tegneseriebandet, som erstatning for U2 og som opfølgning på Blurs koncert selvsamme sted sidste år, og mener ikke, at bandets havde nok interessante sange, til at holde de kræsne Glasto-publikums opmærksomhed fanget.
the set is loaded with introspective songs and grinds to a halt all together with a recital by a Syrian ensemble that seems to last longer than Mahut v Isner.
Vi krydser fingre for, at Gorillaz kan få mere gang i Dyreskuepladsen.
Måske den mest bizarre fodboldsang nogensinde, med Ken Nikolaisen klædt ud som Desmond Tutu, men samtidig skræmmende catchy. Frekvens hylder også, at der stadig er folk der synger om Favør i Skalborg.
Vi satser på mål (og pølser) senere, når Danmark spiller mod Japan.
2 kommentarer Skrevet den 24/06-2010 kl. 13:27 af Kristian
I aften er det knald eller fald for England, der åbenbart ikke lod sig anspore af Rik Mayall sidste fredag. Derfor prøver Frekvens nu at piske fodboldens hjemland frem, med den måske mest aparte konstellation indenfor fodboldsange… minus Blå Øjne og Mikkel Beck, selvfølgelig.
Vi har allerede haft de to andre engelske sange fra 1998 på Frekvens, Three Lions og Vindaloo, men af en eller anden grund faldt mixet af cool, kedelig og krydderi på (How Does It Feel To Be) On Top Of The World ikke i englændernes smag, og nummeret tabte stort til de to andre.
Med medlemmer af Echo & The Bunnymen, Space, Ocean Colour Scene og ikke mindst Spice Girls skulle man ellers være nærmest garanteret succes. En hurtig optælling blandt de deltagende bands, afslører at det kun er Ian McCulloch og co der stadig er at finde i konstellationen fra 1998.
I sidste uge annoncerede de et spritnyt album, mindre end et år efter deres sidste, og nu er Kent også klar til at være med i deres egen version af det populære Singstarspil. Spillet giver mulighed for at skråle med på 25 forskellige Kent sange og er velsagtens en værdig opfølger til den populære ABBA-udgave af Singstar.
Spillet skulle være på gaden og du kan se udvalget af sange ved et tryk nedenfor. Læs mere…
Med et bandnavn som Someone Still Loves You Boris Yeltsin er der ikke plads til meget andet i rubrikken, men ovenfor finde du en meget charmerende lille (5 minutters) dokumentar om tilblivelsen af bandets nye album, “Let It Sway”, der er ude 16. august.
Albummet, bandets tredje, er indspillet sammen med Chris Walla, der til dagligt spiller guitar i Death Cab for Cutie, og er blandt andet indspillet i Madison, Wisconsin, en by flere Frekvensskribenter har gode erfaringer med.
Nummeret Sink / Let it Sway fra albummet kan du allerede nu downloade kvit og frit. Det er en fin sommersang der helt sikkert vil appellere til fans af DCFC, Nada Surf og Fountains of Wayne.
1 kommentar Skrevet den 22/06-2010 kl. 12:00 af Kristian
Vi vender os kort mod EM-sange, for 1996 var et ganske interessant år, fodboldmusikalsk. Ikke nok med, at vi fik første udgave af Three Lions, så blev verden også præsenteret for den måske værste officielle slutrundesang, Simply Reds We’re In This Together. Om der findes numre med mindre power og nerve skal være usagt, men Frekvens kan blot konstatere, at det er hvad der sker, når man sætter en Manchester United-fan til at stå for musikken. Nummeret har åbenbart også været så mareridtsfremkaldende, at Trent Reznor tre år senere valgte at genbruge titlen.
I den modsatte ende af skalaen, bød Primal Scream sammen med producer Adrian Sherwood og Trainspotting-forfatter Irvine Welsh ind med den helt igennem fede og bidske skotske hymne The Big Man And The Scream Team Meet The Barmy Army Uptown, der indeholder fine linjer som “The mystery of Scottish sport/Is why we hate the English so. I love the english very much/As long as they don’t fuckin beat us In the European Nations Cup/You’re hunbelievable” – det endte de selvfølgelig med at gøre, 2-0. Nummeret kan høres her.
Slutrunden endte forøvrigt med et antiklimaks først overgået af den græske sejr i 2004, da tyskerne vandt, igen, og det endda på noget så tåbeligt som golden goal.
1 kommentar Skrevet den 22/06-2010 kl. 10:00 af Kristian
Suede er ikke bare gendannet til ære for Skanderborg festival 2010 men også rykket officielt på Youtube.
Her kan man se og høre en lang række liveoptagelser fra bandets karriere, flere ganske sjældne. Blandt andet finder man en af de få fremførsler af nummeret Refugees, ikke at forveksle med The Tears-nummeret af samme navn, der aldrig udkom i noget format. Optagelsen er fra Iceland Airwaves Festivallen i 2000 og kan høres ved et tryk nedenfor.
En del af optagelserne skulle komme fra Simon Gilberts eget bibliotek, hvilket jo er interessant når tidlig Suede-lore fortalte, at trommeslageren i 90erne var indehaver af en Englands største samlinger af homoseksuel pornografi. Læs mere…
Den ret fantastiske Brighton indiekvartet British Sea Power har tre minutter inde i overtiden også meldt sig ind i VM-kampen og det med nummeret Football (Kick it in the Goal). Nummeret, der klinger ret meget af calypso, kan downloades kvit og frit. British Sea Power får på nummeret hjælp af medlemmer fra amerikanske The Brakes.
British Sea Power annoncerede for nyligt, at de har skubbet udgivelsesdatoen på deres nye album fra denne sommer til starten af 2010 og at de til efteråret vil skal varme op for Manic Street Preachers på deres store turné i Storbritannien.
Så er det i aften, at Danmark skal forsøge at revanchere sig ovenpå det forudsigelige nederlag til Holland i den første kamp i Gruppe E. Cameroun står på menuen, og her på redaktionen håber vi inderligt, at det danske hold bestående af bænkevarmere, fribilletter og førstedivisionsspillere formår at give os en herlig aften, før festen fortsætter på Sway i Århus, hvor Frekvens varmer op til dette års Roskilde Festival. Op på hesten igen – og op med flaget!
Den hjemmelavede video ovenfor indeholder musikken fra det mildest talt uheldige danske orkester Pupils bud på en VM-sang anno 1998. Op med flaget bød dette år Dodo Gads officielle sang, Vi vil ha’ sejren i land, op til dans, og den blev bl.a. kåret som Årets Bedste Fodboldsang af Berlingske Tidende og Gaffa. Sangen er en lettere dansabel tingest med en aparte tekst og en tidstypisk produktion tilsat lidt Søren Kragh Jacobsen-”scat”. Ikke noget mesterværk, men bestemt i den bedre ende af listen over danske fodboldsange.
Historien om Pupil indbefatter forliste pladeselskaber, manglende distributionsaftaler, ubetalte studieregninger, tilbageholdte masterbånd og en enkelt episode med en mafiaagtig pladeselskabsmand, som tog til Malmø for at true en stakkels tekniker til at mixe et nummer færdig. Summen af alt dette betød, at Pupils få udgivelser ikke var til at opdrive i butikkerne, og på trods af positiv omtale og enkelte småhits på P3 fik Martin Heurlin, Hans Buchardt og Martin Sellén (som for at føje spot til skade døde under en ferierejse i 2001) aldrig det store gennembrud.
Rækken af uofficielle VM-sange er eksploderet i år, både i udlandet og herhjemme, og særligt i fodboldens hjemland. En af de mere kuriøse er Noble England, der har stjernen fra Bottom og Young Ones, Rik Mayall, i en altoverskyggende hovedrolle.
I aften skal England op imod Algeriet, så mon ikke de engelske spillere kunne have brug for en Holger Danske-style peptalk af en rustningklædt Mayall.
Frekvens fortsætter, som de måske eneste, “hypen” af det kommende album fra Kula Shaker. Singlen Peter Pan (R.I.P.) har nu fået en video, hvor Crispian og bandet sidder i det Frekvens har identificeret som Hyde Park i London og ser indie-uniformsklædte ud. Nummeret er stadig overraskende godt.
Frekvens satser samtidig på, at kunne bringe et eksklusivt interview med Kula Shaker indenfor den nærmeste tid.
Hvem? Anchorless er et nyt dansk band bestående af medlemmer fra The Fashion, The River Phoenix og ikke mindst det nu opløste Lack, som mange her på Frekvens var kede af at sige farvel til. Anchorless er dog ikke helt så rocket som Lack, men de kan skrive nogle helt igennem fantastiske melodier. Hypen omkring Anchorless er da også allerede startet (og vi hjælper den gerne på vej) og de har for nyligt varmet op for garage rockerne i The Smith Westerns da de gæstede København.
Anchorless har en udpræget indie pop/rock lyd med den gode melodi i centrum og bandet sammenligner selv deres musik som et møde imellem The Shins, The Weakerthans og Ted Leo, en konstellation vi kun kan hylde her på Frekvens.
Hvis du vil høre mere til Anchorless, og det bør du, så har de været så flinke at lægge deres nye EP ud til ganske gratis download, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at anskaffe dig din sommers soundtrack med det samme.
Vi har været forbi Skotland og flere engelske, så nu rykke vi midlertidigt videre i Storbritannien. Irland har jævnligt været repræsenteret ved VM, dog senest i 2002, og har derfor også et par fodboldsange på samvittigheden. Men ærlig talt, kunne man ikke have forventet lidt mere af U2s Larry Mullen end Olé Olé Olé tilsat lidt keltiske toner?
Sangen fik dog faktisk Irland videre fra første runde, i en turnering, hvor både ettere og toere samt de fire bedste treere gik videre. I næste runde slog de Rumænien ud efter straffesparkskonkurrence inden de senere bronzevindere fra Italien slog irerne 1-0, på mål af turneringens topscorer, Salvatore Schillaci.
