Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Sun Kil Moon - Ghosts of the Great Highway Den amerikanske sanger og sangskriver Mark Kozelek udgiver ifølge Neumu 4. november sammen med sit nye band, Sun Kil Moon, debutpladen Ghosts of the Great Highway.
Kozelek er bedst kendt for sit arbejde med bandet Red House Painters, men har også udgivet solopladerne “Rock ‘n’ Roll Singer” og “What’s Next to the Moon“. Den sidste indeholder akustiske version af gamle AC/DC sange fra Bon Scott æraen, og selvom man måske ikke skulle tro det, så er den faktisk ret fremragende.

Men nu er han altså klar med et nyt band, der indeholder medlemmer fra Red House Painters, American Music Club og Black Lab, men alle sangene er skrevet af Kozelek selv, så mon ikke der endnu engang er tale om lange, smukke, akustiske og lidt triste sange. Der er dog næppe nogen fare for, at de danske pladeforretninger får skiven hjem foreløbigt, så er man interesseret i at høre det seneste udspil fra Kozelek, skal man nok selv hente den hjem via nettet.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS