Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


The Network - Money Money 2020 Holder man øje med den officielle Green Day webside (og det ved jeg mange af jer gør), vil kan kunne både se og høre, at der er ved at blive optrappet en konflikt mellem dem og bandet The Network. Ifølge en audiobesked fra Billie Joe Armstrong på Green Days side, har han hjulpet The Network med at flytte til USA, hvor han har lovet at udgive deres plade, og nu er The Network så begyndt at svine hans band til.

Men hvor vi alle kender de tre varylere fra Green Day, så er det straks lidt sværere at få info om medlemmerne af The Network. I bedste Slipknot stil optræder medlemmerne i kostumer og har dæknavne som The Snoo og Captain Underpants, og da de alle bærer masker, er det svært at lure, hvem de er. Ifølge deres manifest er de blevet sendt hertil for at fjerne al den middelmådige musik, der de sidste 20 år har domineret radio og tv.

Bandet udsender snart pladen “Money Money 2020” og tager nu på turné i USA, hvilket ifølge dem selv bliver “the biggest spectacular since that lion tried to kill that gay guy in Las Vegas“. I pressemeddelelsen uddeles der forøvrigt også nogle hug til Green Day (Well, Mr. Hot Shot Punk God with the giant penis, just because you wrote “Keep them Separated” and “Endless Love” don’t come screaming at us because we are young and hot), og generelt bliver der sagt en masse skrammel om alle fra Jessica Simpson til Liza Minelli.

Hvis man går ind på bandets pladeselskabs webside, kan man forøvrigt høre nummeret Supermodel Robots (en sang hvis første linie er: “Not quite a fembot, but almost an alien“), og det lover faktisk ganske godt for pladen.
I øjeblikket er bandet lidt af et mysterie, så det er nok med vilje at rygterne om, at The Network rent faktisk består af medlemmer fra Green Day og Devo, endnu ikke er blevet hverken af- eller bekræftet.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...
Billig-Mode.dk: Hvad laver Glen Campbell egentlig i dag? Det er...
Louis Bernhard: Jeg havde slet ikke fået med, at han var stoppet :O...
T-H: It’s here!
Peter: Jeg tror faktisk det går hen og bliver ret godt. Jeg har dog...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS