Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Alex Winter og Keanu Reeves som Bill & Ted Noget kunne tyde på, at Jack Black filmen School of Rock har inspireret folk mere end man umiddelbart ville have forudset. Senest er en skribent hos Stylus Magazine blevet så inspireret, at han har samlet Top Ten Musical Moments From The Bill & Ted Movies.

Skulle der være nogle, der ikke har set de to fantastiske Bill & Ted film, så kan vi da lige nævne, at den første handler om to gutter, der i et forsøg på at bestå en historieopgave bliver nødt til at rejse tilbage i tiden. Og den anden handler om to gutter, der i et forsøg på at vinde en Battle of the Bands konkurrence og redde verden, bliver nødt til at rejse til både Himlen og Helvede.

De to slackere har i filmen dannet bandet Wyld Stallyns, og derfor er der naturligvis masser af 80er rock på soundtracket (fx. KISS, Extreme og Megadeth). Men filmene er primært kendt for at være Keanu Reeves’ største skuespilpræstation nogensinde. Så har du ikke set disse film, der formodentligt har været en del af inspirationen til Wayne’s World filmene, så er der et hul i din kulturelle opdragelse, der straks bør fyldes ud.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS