Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Igår var der premiere på MTVs nye program om alternative musikscener rundt om i verden, og det var faktisk overraskende godt. I det første afsnit af This Is Our Music var de taget en tur til Fife i Skotland, hvor de havde besøgt en række af de bands, der udgiver deres musik på Fence Records.

Her besøgte de bl.a. King Creosote, U.N.P.O.C. og The Pictish Trail, der fortalte om deres musik og om livet i den lille by, og det blev krydsklippet med billeder fra en koncert pladeselskabet havde arrangeret med en lang række af deres bands. Alt sammen gav det et interessant billede af både et spændende pladeselskab, og man blev samtidig introduceret til en række interessante bands.

Programmet genudsendes på tirsdag kl. 22:00 på MTV og næste afsnit, der handler om New York, kommer på søndag kl. 22:00. Det er et ganske glimrende initiativ på denne måde at præsentere verden for nogle ukendte, men spændende musikere, og vi må håbe, at de på et tidspunkt kommer forbi Danmark, så nogle af vores mindre bands kan komme ud til et lidt bredere publikum.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS