Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Når man går på musikfestival, er der som oftest en række bands man kender og en række bands, man gerne vil tjekke ud. Torsdag aften var der for os en del bands, der passede ind i begge kategorier. Men i stedet for at piske frem og tilbage mellem de århusianske spillesteder i håb om at fange tyve minutter her og der, valgte vi at slå lejr på Voxhall. Her kunne man nemlig finde to bands, vi ikke rigtigt kendte og et vi er vilde med. Derfor kan du her finde en anmeldelse af koncerterne med Swell, Aereogramme og I Am Kloot.

Swell

Swell - Foto: Jan Chrillesen Da Swell gik på scenen lidt over ni var der ikke just mange, der var troppet op for at høre det amerikanske indieband. Det kan have været det, der var grunden til at bandet det meste af tiden så ud som om de ikke helt følte sig hjemme i Århus. Det meste af tiden stod de tilbagetrukket på scenen, og så ud som om hellere ville være et andet sted. De forsøgte en enkelt gang at skabe lidt kontakt til publikum. Men da det efterfølgende resulterede i en rodet 30 sekunders udgave af et The Grateful Dead nummer, som de aldrig havde spillet før, virkede det ikke som den helt store ice breaker. Så bandet gik hurtigt tilbage til at stå og se tomt ud i luften, mens de spillede deres sange.

Swell spiller musik, der ligger i tråd med Pavement, Built to Spill og et utal af andre amerikanske bands. Men enten fangede vi dem på en uheldig aften, eller også mangler de bare en række af de elementer, der gør de nævnte bands fantastiske. Deres mørke, guitardrevne rock blev spillet højt, men uden at være energisk, og sangene manglede karakteristiske træk, der fik dem til at virke forskellige fra hinanden. De er blevet beskrevet som et neo-psychedelia band, der er inspireret af Ennio Morricone. Men der var ikke meget af nogen af delene, der kom frem til koncerten, hvor bandet primært spillede noget, der kunne kaldes stenet indierock. Så da bandet forlod scenen efter at havde spillet mindre end 50 minutter, sad vi med en fornemmelse af, at hørte man deres sange igen, ville vi ikke ane, at vi havde hørt dem før.

Aereogramme

Aereogramme - Foto: Jan Chrillesen Skotske Aereogramme blev i programmet beskrevet som et band, der tog “afsæt i monumental og tung rockmusik” og deres drømmende musik skulle vække “mindelser om et navn som Mercury Rev”. Til koncerten på Voxhall var det i høj grad det første, der var sandt. Havde folk forventet musik i stil med Mercury Rev blev de i hvert fald slemt overrasket, da kvartetten startede koncerten med et lydniveau, der kunne få trommehinderne til at springe. De første 25 minutter var det nemlig mere Metal end Mercury og med tonsetunge riffs og bragende trommer, der godt nok blev bakket lidt op af nogle elektroniske klangflader fra en medbragt laptop, var det svært at finde det drømmende element.

Efter at have bombarderet publikum med lyd skiftede de midt i koncerten stil og fandt et af de atmosfæriske numre frem. Men det var kun en midlertidig våbenhvile, for lige så snart folk var blevet lullet til ro i den elektroniske drømmeverden, hev de guitarerne frem igen og gik til angreb. På scenen lignede de faktisk heller ikke en flok gutter, der ville befinde sig godt med at skulle spille tilbagelænet drømme techno. Sangeren Craig B. mindede ofte mere om en frontmand i et L.A. Hardcore band specielt under bandets ekstranummer, hvor han skreg som en undsluppet mentalpatient. Og bassisten, der inden koncerten havde gået rundt på Voxhall iført en t-shirt med påskriften “I’m with Stupid”, var en bjørn af en mand med langt hår og et noget faretruende ansigtsudtryk. Men alt i alt var det en ganske interessant musikalsk overraskelse, selvom den varslede coverversion af Michael Jacksons Thriller udeblev. Bandets musik var i modsætning til Swells ganske varieret, og Craig B.s intense vokaler stod klart frem på trods af lydniveauet, der med tiden fortrængte en del mennesker til den bagerste del af lokalet.

I Am Kloot

I Am Kloot - Foto: Jan Chrillesen Så var det endeligt blevet tid til den kritikerroste Manchester trio I Am Kloot. Hvor det tidligere på aftenen var tydeligt, at folk var dukket op for at se musik de ikke kendte så meget til, var der her tale om et band, der havde trukket en række fans. Sanger John Bramwell, der på flere måder minder om Neil Finn, virkede da også som om han var i sit es og kom koncerten igennem med små kommentarer og dedikerede en række sange til folk blandt publikum. I Am Kloot udgav sidste år en plade, der bærer deres eget navn. Men de spillede faktisk ikke så meget fra den som de gjorde fra debutpladen “Natural History”, der ifølge NME “will stir you into a rare, joyous fervour“, hvilket også passede ganske godt på vores koncertoplevelse.

I Am Kloot - Foto: Jan Chrillesen For selvom Bramwell skriver sange der er kyniske og bitre, så er det som om han synger dem med et smil på læben, hvilket smitter af på publikum. Musikalsk kan man trække paralleller mellem I Am Kloot og landsmanden Tom McRae, men der er alligevel en vis skæv kvalitet til Bramwells sange, der får dem til at virke helt unikke. Der var også et par overraskelser til koncerten, som da Bramwell spillede to sange alene på scenen (Not a Reasonable Man og No Fear of Falling), og senere leverede et par sange, der ikke findes på bandets to plader. Den nye sang Strange Without You beviste, at bandet fortsætter med producere gode sange og sammen med Proof og Storm Warning (en sang om “drinking and disaster“, der blev dedikeret til bassisten fra Aereogramme) var den et højdepunkt.

Koncerten sluttede med den forrygende Life in a Day, men efter publikums insisteren på mere musik kom I Am Kloot på scenen igen og spillede “a highly inappropriate encore” nemlig sangen Titanic, der var bandets første single. Lytter man til de to I Am Kloot plader finder man intelligent og velskrevet popmusik, og når musikken bliver fremført engageret og med charme, som det var tilfældet på Voxhall i går aftes, så er det svært ikke at blive svært begejstret over, at Recession havde booket dette glimrende band. Og som Bramwell sluttede af med at sige, så kan det jo være vi ses på Roskilde. Det er bestemt ikke utænkeligt.

Swell - Foto: Jan ChrillesenSwell - Foto: Jan ChrillesenSwell - Foto: Jan Chrillesen

Swell - Foto: Jan ChrillesenAereogramme - Foto: Jan ChrillesenAereogramme - Foto: Jan Chrillesen

Aereogramme - Foto: Jan ChrillesenAereogramme - Foto: Jan ChrillesenI Am Kloot - Foto: Jan Chrillesen

I Am Kloot - Foto: Jan ChrillesenI Am Kloot - Foto: Jan ChrillesenI Am Kloot - Foto: Jan Chrillesen

Copyright – Jan Chrillesen

 

Kommentarer
 

Aktivitet

StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...
Billig-Mode.dk: Hvad laver Glen Campbell egentlig i dag? Det er...
Louis Bernhard: Jeg havde slet ikke fået med, at han var stoppet :O...
T-H: It’s here!
Peter: Jeg tror faktisk det går hen og bliver ret godt. Jeg har dog...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS