Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


De næste uger frem imod Roskilde Festivalen vil vi her på stedet lave en række foromtaler af spændende bands, der skal optræde på festivalen. Vi vil fokusere på nogle mindre kendte bands i et håb om, at vi på den måde kan introducere jer for musik, der ikke bliver omtalt så mange andre steder. Forhåbentligt fører det til, at I tjekker deres musik og ser dem live og får en fantastisk oplevelse.

The Shins Det første band vi hiver fat i, er et vi har nævnt her på stedet nogle gange, og som vi glæder os helt vanvittigt til at se til sommer nemlig The Shins. Albuquerque bandet The Shins startede egentligt som Flake Music og udgav i 1997 pladen “When You Land Here, It’s Time To Return“, der blev sammenlignet med plader fra Elephant 6 bands som Beulah og Apples in Stereo. Men efter nogle år med turneer og en periode, hvor The Shins fungerede som et sideprojekt til Flake Music, besluttede de sig for at satse på det nye band og udgav i 2001 pladen “Oh, Inverted World“. Pladen blev rost til skyerne og lå højt placeret på mange anmelderes lister, da det blev tid til at kåre årets bedste plader. Musikken var fortsat skæv, 60er-inspireret popmusik, men musikken var blevet mere fokuseret og blev primært båret frem af gode melodier, sære tekster og ofte akustisk guitar.

Bandets succes voksede stille og roligt i takt med, at de turnerede USA tyndt med bands som Modest Mouse og Red House Painters. Så da de sidste efterår udgav pladen “Chutes Too Narrow” var forventningerne høje. Men de blev til fulde indfriet, og pladen var uden tvivl en af sidste års bedste. På lydsiden er der blevet opdateret en smule, så sammenligningerne med Elephant 6 og 60er lyden ikke længere er så dækkende. Men fra et melodisk synspunkt er “Chutes Too Narrow” fuldt på højde med debuten og sange som So Says I og Turn a Square er fødte ørehængere.

Herfra vil vi på det kraftigste opfordre til, at man samler begge The Shins pladerne op, og at man ser dem på Roskilde. Er du blevet nysgerrig for at høre mere til The Shins kan du starte hos Sub Pop, der har gjort en række videoer og MP3ere tilgængelige fra begge bandets plader. Go’ fornøjelse!

 

Kommentarer
 

Aktivitet

StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...
Billig-Mode.dk: Hvad laver Glen Campbell egentlig i dag? Det er...
Louis Bernhard: Jeg havde slet ikke fået med, at han var stoppet :O...
T-H: It’s here!
Peter: Jeg tror faktisk det går hen og bliver ret godt. Jeg har dog...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS