Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Det er festivalsæson, men der er også almindelige koncerter for folk, der ikke gider ligge i telt. Vi har samlet månedens mest interessante koncerttilbud her plus et par festivaltilbud.

1/6 David Eugene Edwards + Sufjan Stevens + Br. Danielson (Voxhall)
David Eugene Edwards har en fortid i 16 Horsepower og Woven Hand og har tidligere gæstet Danmark med begge bands. Men denne gang optræder han solo, og det samme gør hans to support acts.

2/6 Lenny Kravitz + Stereophonics (Forum)
Lenny har netop udgivet pladen “Baptism”, men mon ikke også der kommer en stribe gamle hits. Og så kan man forvente solid opvarmning fra det walisiske band Stereophonics.

3/6 David Eugene Edwards + Sufjan Stevens + Br. Danielson (Vega)
Se ovenfor

3/6 Præ Spot feat. Sondre Lerche, Teitur og Beth Hart m.fl. (Musikhuset)
Der er opvarmning til Spot Festivalen med taler og en stribe sange fra bands, der skal optræde til festivalen.

4/6 Racetrack Babies + Yellowish (Musikcaféen)
Her er der mulighed for at opleve to fremadstormende danske bands fra hver sin ende af landet.

4-5/6 Spot (Musikhuset og Voxhall)
På dette års Spot festival er der mulighed for at opleve etablerede navne som Jokeren og Tim Christensen, skandinaviske navne som Bergman Rock og José Gonzalez og en masse up-and-coming navne fra ind- og udland.

9/6 Usher (Forum)
Hvis man kan lide sin R&B med smarte dansetrin, så bør man nok tjekke Usher koncerten.

16/6 3 Doors Down (Vega)
Bandet hittede for to år siden med Kryptonite og Loser og har siden da fulgt dem op med pladen “Away From the Sun”, hvor de fortsætter med at spille melodisk college rock.

17/6 Soulfly (Train)
Efter Max Cavalera forlod Sepultara dannede han bandet Soulfly, der siden 1998 har udgivet en stribe heftige metalskiver. Så er man til heftig metal, bør man tjekke bandets eneste koncert her i landet.

19/6 Television (Train)
Televisions debutplade fra 1977, “Marquee Moon”, betragtes af mange som en klassisk rockudgivelse. Så når bandet optræder med de originale medlemmer (minus Richard Hell), bliver det formodentligt noget af en oplevelse.

22-26/6 Midtfyns Festivalen feat. The Cardigans, Air og The Delays m.fl. (Ringe)
Midtfyns Festivalen ligger før Roskilde i år, så forhåbentligt kan det sammen med navne som Turbonegro og Alicia Keys og noget bedre vejr end de sidste to år være med at trække en masse mennesker til festival på Fyn.

29/6 Life of Agony (Vega) (Udsolgt)
Tilbagekomsten af Keith Caputo til bandet Life of Agony vækker åbenbart stor jubel, da koncerten har været udsolgt længe. Bandet har ikke udgivet nyt materiale siden 1997, hvor Caputo gik solo, så mon ikke der er lagt op til et gensyn med en masse af de klassiske Life of Agony tracks.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS