Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Her på stedet faldt vi pladask for bandet Rival Schools, da de udgav deres debutplade “United by Fate”. Siden da har vi brugt enhver lejlighed til at brokke os over, at de endnu ikke har udgivet en opfølger.

Men nu ser det desværre ud som om bandet ikke eksisterer længere, og at frontmanden Walter Schreifels (ex-Quicksand) i stedet har startet et nyt band med navnet Walking Concert. Ifølge Punknews udgiver bandet 24. august pladen “Run To Be Born”, og de skal såmænd spille opvarmning for Juliana Hatfield i NYC 9. juli.

Hvis man tjekker websiden United by Walter, kan man finde en masse information om Schreifels og bl.a. opdage, at han faktisk medvirker på en hyldestplade til The Smiths med sangen Ask under navnet Walter Walter. Så det er en cool side at tjekke op på, mens vi venter på, at Walking Concert pladen skal udkomme.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS