I 2002 udgav Matador en ny version af Pavements debutplade “Slanted & Enchanted“, hvor man på to CDer kunne finde masser af b-sider og liveoptagelser. I anledningen af ti års jubilæet for Pavements anden plade “Crooked Rain, Crooked Rain” udgives pladen 26. oktober i en ny version, og endnu engang er der tale om en forrygende udgivelse.
Ifølge Pitchfork indeholder den nye udgivelse 49 sange fordelt på to skiver, hvoraf 11 ikke tidligere har været udgivet. Inkluderet er endnu en Peel Session, et hav af b-sider og en flok sange, der tidligere kun har været inkluderet på forskellige compilationskiver. Og så får Pitchfork folkene i artiklen sørme også åbnet døren for en mulig Pavement genforening. Så dette er i sandhed guf for Pavement fans.