Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


John Cale Ifølge en anmeldelse af John Cale koncerten i København i søndags var der undervejs store lydmæssige problemer, da der samtidig i de tilstødende lokaler blev afviklet et metal arrangement. De problemer var der heldigvis ikke mandag på Voxhall, hvor både lyd og store dele af publikum var i topform.

En stor gruppe entusiastiske John Cale fans havde tidligt taget opstilling på første række og jublede stort, da Cale slentrede ind på scenen, greb guitaren og præsenterede sangen Sold Motel med ordene “Hi gang! This is a new song“. Derefter fulgte You Know More Than I Know og Ship of Fools begge fra pladen “Fear” fra 1974. Selvom disse tydeligvis var publikumsfavoritter blev det dog mere interessant, da Cale bevægede sig over til flyglet og bl.a. spillede en stribe sange fra pladen “Fragments of a Rainy Season”. Flere af sangene på den plade er baseret på digte af Dylan Thomas, men det var dog sangen Chinese Envoy – baseret på en novelle om galoperende møbler – der for første og eneste gang fik Cale til at fortælle en historie om sine tekster – en historie der sluttede med at Cale forklarende sagde: “So, really it’s a song about IKEA“.

John Cale har som mange nok ved en fortid i den legendariske rockgruppe The Velvet Underground, der også inkluderede Lou Reed. Siden da har han udgivet en lang række soloplader bl.a. indspillet med folk som Brian Eno og Lou Reed og har produceret plader for Nico, The Stooges, Patti Smith og Squeeze. Der var dog i løbet af aftenen ikke mange referencer til fortiden med The Velvets udover sangen Some Friends, der er en hyldest til afdøde Sterling Morrison. I stedet fik vi en alsidig blanding af sange fra solokarrieren og overraskende nok kun to sange (Zen og Things) fra den seneste plade “HoboSapiens”.

I løbet af den 70 minutter lange koncert skiftede John Cale løbende fra guitar til klaver og tilbage igen. De bedste numre var uden tvivl dem, hvor Cale lod tangenterne tale og specielt Darling I Need You, der havde en afslutning der var Jerry Lee Lewis værdig, var et højdepunkt. Et andet højdepunkt var titelnummeret fra pladen “Paris 1919″, der med sit glade omkvæd stod som en befriende kontrast til en langtrukne og lidt kedelige version af Elvis klassiskeren Heartbreak Hotel Cale havde disket op med umiddelbart inden. Med det kunne Cale lad sig klappe ud og ind igen, og derefter lukke koncerten med Thoughtless Kind og en version af Leonard Cohens Hallelujah.

John Cale har tidligere spillet koncerter i Århus med stor succes, og man fik da også det indtryk, at den 62-årige waliser har en solid fanbase i den jyske hovedstad. Da setlisten inkluderede masser af gammelt materiale var det tydeligt, at folk var fuldt ud tilfredse med koncerten. Men for os der ikke var nær så fortrolige med Cales solomateriale kunne koncerten godt virke en anelse tam i perioder. John Cale har en utrolig fortællerstemme (som man kan høre på A Dream fra “Songs for Drella”), så det ville have været fantastisk med et par anekdoter undervejs. Desuden ville det have virket lidt mere rock ‘n’ roll, hvis han havde taget sin bedstefar jakke af, inden han luntede ind på scenen. Men udover disse småting var det faktisk en ganske glimrende koncert og ikke mindst en fortrinlig lejlighed til at se en levende legende live.

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS