Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Den århusianske Spot Festival er ikke bare byens vigtigste årlige musikbegivenhed, men det er også en festival, der har international betydning, hvilket år efter år afspejles i programmet. Sidste år var Frekvens tilstede alle tre dage til festivalen, hvor man kunne opleve navne som José Gonzalez, Thomas Dybdahl, Múm, Nephew og Tiger Tunes.

Festivalen afvikles 10. og 11. juni, og igen i år er der masser af spændende danske og udenlandske navne på programmet. Festivalen tyvstarter 9. juni med et Præ-Spot arrangement, hvor man i år vil kunne opleve Steffen Brandt, Lars H.U.G., Dicte, Henriette Sennenvaldt (Under Byen) og færingen Eivør, der alle vil sætte fire strygere fra Ensemble Midtvest stævne. Sammen vil de spille omarrangerede versioner af sangernes materiale – et eksperiment, der blev meget positivt modtaget på til en Udenfor Sæsonen-arrangement på Bornholm sidste år.

Selve festivalen begynder fredag eftermiddag, og i løbet af de to dage vil man kunne opleve etablerede navne som Peter Sommer, Span, Carpark North, Bikstok Røgsystem, Delicia Mini, Figurines, Mikael Simpson og spændende nye navne som Spleen United, Utah, The Royal Highness, Cartridge, Green Concorde og The Alpine. Desuden er der i løbet af festivalens to dage en række foredrag og debatter, hvor branchefolk vil diskutere emner som “Dansk musik set udefra”, “Musik sælger radio – sælger radio musik?” og P3s playlister.

Der er med andre ord lagt op til tre spændende dage i Århus, hvor der er mulighed for at opleve en række af fremtidens store navne live. Go’ fornøjelse og go’ festival!

 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS