Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Intet nyt fra Larsen

Vi nævnte tilbage i september, at et nyt album fra Larsen & Furious Jane måske ville se dagens lys i løbet af 2007. Ifølge en meddelelse på bandets MySpace er det håb nu væk. Nu snakker vi foråret 2008.

Unmack bedømmer

Traditionen tro har Jens Unmack og Pastoren taget sig en lille snak angående årets bedste udgivelser. Det var en årlig tilbagevendende begivenhed på loveshop.dk, og de seneste par år er den så blevet videreført på Jens? egen side.

Her kan man i øvrigt også læse, at der er nyt fra den tidligere Love Shop-forsanger i begyndelsen af marts.

Don’t believe the hype?eller

Det er svært at få armene ned, når man læser Stereogums opremsning af albums, der udkommer i 2007. Lad os få 2006 overstået hurtigst muligt og finde ud af, om de nye udgivelser lever op til forventningerne.

Party like it’s 1997..

Dele af Frekvens redaktionen har en svaghed for alle de britpop bands, der aldrig blev til noget i slutningen af 90′erne. Det er derfor med glæde, at vi kan fortælle at Marion er gendannet! På deres hjemmeside kan man høre, at de lyder ret meget, som de gjorde for 10 år siden, hvilket slet ikke er nogen dårlig ting.

Tickle Me Emo




Den perfekte julegave til deprimerede børn.

Grimme pladecovers galore

Bliver vi nogensinde trætte af grimme pladecovers? Det er muligt, men indtil videre er det nu meget sjovt.

Nede i Nigel Godrichs kælder?

Så er det i dag From The Basement åbner. FTB er et virtuelt musikprogram, hvor bands kan få lov til at udfolde sig foran et rullende kamera, og hvor Radioheads yndlingsproducer Nigel Godrich sidder bag mikserpulten. Apropos Radiohead så medvirker Thom Yorke i programmets første episode, hvor han giver smagsprøver på det kommende Radiohead-album (som efter sigende kommer engang i 2007). Det drejer sig om numrene Videotape og Down Is The New Up. Udover Yorke indeholder episoden også optrædener fra The White Stripes og Kieran Hebden & Steve Reid. Programmets eneste minus består i, at det koster penge, men hvis du føler, at det er værd at smide et par kroner efter nyt Radiohead-materiale, så ved du nu, hvor du skal hen.

Lyt til Sticky

Det er sjældent, at vi her på siden får lov til at bringe NFL-relaterede nyheder, men i anledningen af Morten Andersens rekord som NFLs mest scorende spiller, som blev sat i Atlanta i nat, har Sticky indspillet en lille hyldestsang til den venstrebenede kicker. Den kan lige nu downloades via deres hjemmeside.

Bands hylder The Band

Indrømmet. The Band får ikke mit pis i kog, og det gør de bands, der har valgt at stille op til denne hyldestplade, heller ikke (på nær Death Cab For Cutie og måske My Morning Jacket, Gomez og The Roches), men feel free til at streame hele “Endless Highway: The Music of The Band” lige her (klik på “music”-knappen).

Pudseløjerlige lister

Som tidligere nævnt her på Frekvens, så har Pitchfork i år indledt deres egen lille kamp for at bringe de mindre smukke pladecovers frem i lyset. Her kan du nyde årets top 25 over de absolut grimmeste.

Og nu vi er i gang, så skal Cracked.com?s The Five Most Unintentionally Funny Albums of 2006 da også lige nævnes.

Terry Butcher om Chopper Harris

Hvis der er to ting vi sætter stor pris på her på redaktionen, så er det musik og fodbold. Ofte hører man om musikere der holder med forskellige hold, og sjovt nok siger disse celebrityfans også lidt om hvilken slags klub det er. For eksempel holder Oasis med Manchester City, og Ozzy Osbourne holder med Aston Villa, fordi de begge er solide arbejderklubber, og Phil Collins og Status Quo holder eftersigende med Tottenham Hotspur.

Omvendt er det mere sjældent man hører om fodboldspillere der er fans af forskellige bands. Det er dog i dag kommet frem at den tidligere kaptajn for det engelske landshold, og all-round hård hund, Terry Butcher er stor fan af Iron Maiden, så man må sige at sammenhængen holder begge veje. Butcher udtaler i dag i en artikel om Maiden, Steve Harris, og at spille fodbold for Iron Maiden FC:

They?ve influenced so many others, and been responsible for some of the best music of the last two decades. You have to wonder where we?d all be without them. (…)
Now, he?s (Steve Harris) got a full size football pitch there, and I played for Maiden that day. I got the chance to walk straight off the pitch, still in full strip, and right into his pub to have a pint ? I?ve always wanted to do that. So, Steve, thanks for making an old player?s dream come true.

Nyt fra The Thrills

Ifølge The Thrills? MySpace kan vi forvente os et nyt album fra deres hånd til foråret. Det endnu unavngivne album er indspillet i Vancouver og produceret af Tony Hoffer, der bl.a. er kendt for sit arbejde med Beck, Grandaddy og Belle & Sebastian. Senest sad han bag knapperne på The Kooks’ storsælgende debut “Inside In/Inside Out”, så måske er der mere succes på vej til de irske Beach Boys.

Albumdetaljer fra Clap Your Hands Say Yeah

Når Clap Your Hands Say Yeah udgiver deres nye album “Some Loud Thunder” i digital form d. 16. januar næste år, følger der en ekstra bonus med. Alle, der betaler for at downloade albummet, vil få CDen tilsendt, når den udkommer 14 dage senere. Det kan altså betale sig at være hurtig. Læs mere her, hvor du også kan se tracklisten, hvis den slags interesserer dig.

Årslister

NME har netop offentliggjort deres top 50-lister for årets bedste albums og årets bedste sange.

Og hvis du er helt tosset med årslister, så skulle du tage og smutte over til Fimoculous, som har samlet en række links til et overflødighedshorn af lister.

Top 50 Music Videos Of 2006

DoCopenhagen har igen i år fundet frem til årets bedste musikvideoer. Se listen (og videoerne) her.

Wind Me Up (Fan Version)

Canadiske Barenaked Ladies har altid yndet at tilføje humoristiske elementer til deres sange, videoer og koncerter. Den seneste video fra bandet er dog lavet helt uden, at bandet får lov til at opføre sig tosset. Den er nemlig et sammenklip af bidrag indsendt af bandets fans, og det er der faktisk kommet en ganske morsom video ud af.



Klaxons

Nu har vi jo tidligere ikke været blege for at hype til højre og venstre og springe på den første den bedste band wagon, når muligheden bød sig. Men det seneste hype fænomen giver os nu alligevel lyst til råbe vagt i gevær i en helt ukarakteristisk grad.

Her taler vi naturligvis om bandet Klaxons, der blev dannet sidste spisefrikvarter, og som med det samme blev udråbt til at blive så kæmpestore, at vi lidt frygter, at vi allerede har glemt dem, når deres plade kommer. NME havde dem naturligvis på forsiden tilbage i oktober, og sørme om ikke danske Soundvenue nu er sprunget i med begge ben og har puttet dem på forsiden af deres seneste blad.

Her på stedet har vi lyttet til de fire numre, bandet har gjort tilgængeligt på deres MySpace-side, og lige nu forstår vi ikke al begejstringen. Singlen “Atlantis to Interzone” lyder som en blanding af 2 Unlimited og Test Icicles, og bandets bedste nummer (The Bouncer) er en cover af et gammelt nummer med Kicks Like A Mule.

Klaxons er bannerfører for en ny genre, der har fået titlen New Rave, og som også inkluderer ShitDisco. Skal vi være så fordømmende som muligt, virker det som en rigtig sløj idé at blande rave-musik med Gang of Four inspirationen. Lige nu er vi i hvert fald tvivlende, men vi er villige til at give Klaxons en chance mere, når deres debutalbum “Myths Of The Near Future” udkommer 29. januar.

Lyt til The Shins

The Shins? tredje album “Wincing The Night Away” udkommer først d. 23. januar 2007, men hvis du ikke kan vente så længe og samtidigt ønsker at være en ikke-downloadende lovlydig borger, så kan du få stillet lidt af sulten her, hvor Sub Pop Records har gjort nummeret Phantom Limb tilgængelig som mp3-fil.

Ben Folds er en prankster

Læs her historien om, hvordan lurendrejeren Ben Folds forsøger at overliste intetanende koncertgængere med lige dele humoristisk sans og Benny Hillske opfindsomheder.

Lyt til TV on the Radio og The Decemberists

TV on the Radio og The Decemberists vil med garanti være at finde på et hav af lister over årets bedste albums, og du kan lytte til begge bands ved at downloade følgende AOL podcasts:

TV on the Radio (interview + numrene Wash The Day, Young Liars og Province)

The Decemberists (interview + numrene O Valencia!, Summersong og The Crane Wife, Pts. 1 & 2).

 

Aktivitet

?????? ??? ??? ??: Frekvens » Tiger Tunes ikke i glemmebogen Gucci...
kxtkhffzh: Frekvens » Tiger Tunes ikke i glemmebogen...
??? ?? ????? ??: ????????? ??? http://www.secursupport.com...
???????? ??????: ?? ???? ????????? http://www.tvweathercaster.com /
?????? ???: ?????? ?????????? http://www.2saveonmagazines...
????? ?? ???: ?????? ????????????????? http://www.tiffanyjapan183...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS