Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Søndagsmusik

Det er søndag, det regner (det gør det i hvert fald her i Århus), og du er lige i humør til lidt søndagsmusik. I så fald er det en god ting, at den svenske singer/songwriter Lesli har uploadet hele sit album ?Summer, Winter & Blood? til sin hjemmeside.

[via It?s a Trap]

Før hypen sætter ind?

Okay, her er godt nok tale om et af internettets for tiden mest hypede bands, men skulle Tapes ?n Tapes alligevel have forbigået din opmærksomhed, så bør du smutte forbi bandets hjemmeside, hvor de har en stak numre til fri afbenyttelse, og hvoraf Cowbell især kan anbefales. Se også Pitchforks begejstrede anmeldelse af deres debutalbum ?The Loon? her.

Take you on a cruise

Frekvens bringer hermed en servicemeddelelse til alle vores velhavende lesbiske læsere. DavidBowie.com oplyser, at Bowies karismatiske bassist Gail Ann Dorsey inviterer på krydstogt med en såkaldt Lesbian Love Boat. Det gode skib MS Zuiderdam stævner ud fra Floridas kyst d. 15. april og vender hjem igen d. 22. Undervejs vil Dorsey give et par akustiske koncerter, og udover solen vil det også være muligt at nyde så prominente gæster som Whoopi Goldberg og Martina Navratilova. Det lyder mildest talt interessant, men det er desværre kun for kvinder. Læs mere her.

Gwar hædres af rollespillere.

Fra tid til anden udsender de fleste bands pressemeddelelser på deres officelle hjemmesider, og det drejer sig oftest om at fortælle om at de er i studiet, de tager på tour, eller om at dementere/forklare mindre skandaler som har været i pressen. Alt i alt rimeligt dagligdags ting.

En underholdende variation over temaet pressemeddelelser kan dog findes på splatter-bandet Gwars hjemmeside, hvor man bla kan læse om at at tage til Sydpolen med 9 ton crack i baggagen, og om at skrive en rock-opera om at tage til helvede og tæve Satan, fordi han påstår han er sejere end én selv.

Af mere reelle nyheder, kan det nævnes at “opuset” skal produceres af mutli-talentet Devin Townsend, og at Gwar er blevet indstillet til en ?Lifetime Achievement Award? af the Live Action Role Playing Society, hvilket hermed har gjort denne historie til den absolut mest nørdede, der endnu er bragt på Frekvens.

Lyt til T.O.

Hvis du er af den opfattelse, at Anden er en dårlig rapper, så vent bare til du hører Terrell Owens’ I’m Back, som angiveligt er indspillet i anledningen af hans skifte til Dallas Cowboys. “I’m back and I’m better than ever / I’m back and I’m getting this cheddar / This time I’m a Cowboy / And I got ‘em sayin’ wow, boy”. Skomager, bliv ved din læst…eller…

Lyt til Morrissey

Siden vi først skrev om MySpace her på siden i oktober 2004 er websiden vokset med eksplosiv kraft. Der er nu knap 65 millioner brugere af siden, hvilket må siges at være svimlende mange mennesker.

Derfor er det naturligvis meget attraktivt for en kunstner at blive profileret på forsiden af MySpaces musikside, og det er netop der, vi i dag finder Morrissey. Han har lagt hele sit kommende album “Ringleader of the Tormentors” ud i en streamet version på sin personlige MySpace-side, hvilket betyder, at man nu næsten to uger før den officielle udgivelsesdato kan få smuglyttet til sange som I’ll Never Be Anybody’s Hero og The Father Who Must Be Killed.

The British Braintrust

Når der engang imellem er langt mellem nyhederne herhjemme, kan man altid glædes over Britternes fantastiske evne til at sige mystiske ting for at få sig selv i medierne, for på den måde at generere en lind strøm af mere eller mindre nævneværdigt sladder.

Gamle Monkeyman Ian Brown har således besluttet sig for at det er okay at sparke folk der ligger ned, såfremt de altså ligger med mindreårige piger. Gary Glitter får derfor en tur med på vejen, da Brown pointerer det uretfærdige i at Glitter og Brown fik den samme straf for henholdsvis at downloade børneporno og at true en stewardesse.

Liam Gallagher derimod vælger en mindre politisk tilgang, men sikrer sig alligevel lidt plads i spalterne ved at kalde David Becham for “gay boy”, hvilket vel er forventeligt fra en inkarneret Mancherster City fan. Mindre forventeligt er derimod følgende svada om Rolling Stones: “The Stones are big. They fill stadiums and they’re in tune with the times. I respect them but their songs are a pile of crap.”

Og sådan kan man altså med en lille smule finesse snige sig ind i mediernes søgelys når man lige savner det lidt. En stor hånd herfra.

Breaking Muse

Fra pålidelig kilde har Frekvens opsporet at det er Goldfrapp der varmer op for Depeche Mode i Århus. Det kan man så mene om hvad man vil. Vi vil samtidig også godt sætte vores 100% Roskilde Hit Rate på højkant og forudse, at de dansable englændere også gæster Roskilde. Du læste det først på Frekvens!

Henrik Hall online

Den 20. eller 27. marts kommer det med spænding ventede solo album fra Love Shops Henrik Hall. I den forbindelse har han også fået sin egen hjemmside med tilhørende weblog. Check it out!

Morrisseys nye video

Den danske musikweblog DoCopenhagen plejer at være særdeles velopdateret på musikvideoområdet (tjek eksempelvis deres top 50 over 2005s bedste videoer), og de er nu også blandt de første til at linke til Morrisseys nye video.

De skumle bagmænd

Ikke så snart har Frekvens satset på den anden hest, før Bill Drummond og Jimmy Cauty smider håndklædet i ringen og indrømmer at KLF har opfundet Pete Doherty.

Dirty Pretty Things

På trods af at det er den anden halvdel af The Libertines der er løbet med opmærksomheden, har Frekvens stadig mere tiltro til Carl Barat. Hans nye band Dirty Pretty Things, tæller udover Barat, Libertines trommeslager Gary Powell, Pete D stand in’en Anthony Rossomando samt Didz Hammond (ex The Cooper Temple Clause). Som blandt andet Morrissey også har gjort, har bandet lagt et par numre, samt en live video, ud på myspace til fri aflytning og det virker bestemt som om det kan betale sig at holde sig fra crack.

Vejen hen til Roskilde.

Efter noget tid at have stirret ud over landets grænser i vores ganske pålidlige Roskilde krystalkugle, kan vi da lige skyde på at Jens Unmack gæster festivallen, og ikke bare for at se Morrissey. Det fremgår i hvertfald af hans egen hjemmeside.

There’s Something Rocking in the State of Denmark

Efter en noget mager periode, hvad angår koncerter i vores lille land, ser det nu ud som om der begynder at ske noget. Udover at Muse som nævnt også gæster Atletion, er det blevet offentliggjort at Korn spiller i Scandinavian Congress Center d. 20 juni. At der skulle ske hele to store koncertbegivenheder i Århus inden for 14 dage, var det vist de færreste der nogensinde havde drømt om. Billetsalget starter 6. marts via billetnet.

Og når man taler om gudfædre inden for NU- Metal, er det også værd at nævne at Deftones er blevet offentliggjort til årets Roskilde Festival, hvilket vi her på redaktionen også har insinueret kraftigt i en tidligere post. Derudover blev også den evigtunge Hr Morrissey annonceret, ikke at dette var nødvendigt, da han allerede selv havde klaret de paragrafer i et interview med Gaffa.

Endelig skal en anden “gammel” nyhed da også lige nævnes, da Iron Maiden, som de fleste nok også ved, skal spille i Ålborg og København, henholdsvis 9. og 10. november. Forhåbentlig er dette startskudet til syv fede år for koncerter i Danmark.

Muse til Århus

At Muse netop er blevet offentliggjort som supportnavn for Depeche Mode, når de d. 7. juni gæster Århus, er uden tvivl et af dette års bedste nyheder.

 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS