Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

The Killers skuffer

Rob Sheffield har skrevet en meget præcis anmeldelse af den kommende The Killers plade, der afsluttes med ordene:

On Sam’s Town they seem like they’re trying to make a big statement, except they have nothing to say – and who thought a band as shrewd as the Killers would fall into such an obvious trap?”

Han glemmer dog at påpege, at sanger Brandon Flowers undervejs synger som (gys) Meat Loaf, så med det er der kun en ting at sige – The Bravery, the ball’s in your court!

DMX blev voldtaget

Det er altså svært at være rapstjerne. Lige nu er DMX midt i en faderskabssag, fordi en kvinde har udråbt rapperen til at være far til hendes barn. Den gifte stjerne benægtede naturligvis pure, men nu kan en dna-test vise, at DMX er far til barnet.

Det stiller den skaldede amerikaner sig stærkt uforstående overfor, og i et overraskende sobert interview, forklarer DMX situationen som han ser den:

She raped me… That might sound like some bulls**t… (but) is that the only thing in the world that’s not possible? Because when I sleep, my man (penis) be out“.

DMX forklarer, at han efter at have drukket tæt, mens han indspillede en video, tog tilbage på sit hotel. Som en gentleman lod han en pige, der var på hans værelse, da han kom hjem, sove på sofaen, hvorefter han lagde sig til at sove – endda med sit tøj på. Og hvordan tilbagebetaler hun rapperen for hans venlighed? Ved at voldtage ham, mens han sover!

DMX underbygger derefter sin sag med følgende udsagn:

DNA says it is (my child). I don’t know… If I did (have sex with her) I would remember. It ain’t like she’s a pretty girl“.

Den slags logik er jo nærmest umulig at argumentere imod. Det er DMXs kone også enig i, og hun bakker naturligvis sin mand 100% op:

I know him and I seen how it all went down… You can tell he didn’t know who she was (when he met her in court)… I felt like it (trial) did bring us closer“.

Lad os håbe at denne vanvittigt uretfærdige situation bliver løst snarest, så der ikke bliver sat præcedens for at unge damer ustraffet kan rende rundt og voldtage muskuløse superstjerner på må og få.

Alex James elsker ost

Det er ganske imponerende, at selvom Alex James i sin tid med Blur har delt scene med både Graham Coxon og Damon Albarn (og ham den fjerde), så har han altid været kendt som The Weird One. Mens Blur holder pause, så Albarn kan lege med tegneseriefigurer og multible andre sideprojekter, slår Alex James sine folder som klummeskribent hos The Independent.

Klummerne minder faktisk mest om en weblog, hvor James skriver om at hænge ud og dagligsdagstrivialiteter som man skal være logget ind for at kunne læse. Men på det seneste har James åbenbart besluttet sig for at viderebringe sin fascination med ost til sine læsere, hvilket i følge NME afførte følgende big-up til dansk ost:

My heart always beats a little bit faster in the cheese aisle of a French supermarket,” added the star. “The Italians, too, eat more cheese than us, as do the Danes. Danish cheese is not as well known, but well worth exploring“.

I følge NME er James nu på vej ind i den yderst kompetitive verden af uafhængige osteproducenter. Så må man bare håbe, at han er klar over at en Klovborg tager den tid…

Lyt til The Decemberists, Beck og Razorlight

Følgende numre kan streames her:

The Decemberists: Yankee Bayonet.
[via Stereogum]

Beck: Nausea & Razorlight: America.
[via Information Leafblower]

Let’s kick his ass!



Hvem skulle have troet at Meg White var typen, der ville tæve Bart Simpson?

Yo La Tengo lytter

The Guardian spillede en række tracks for medlemmerne af Yo La Tengo for at få nogle kommentarer. Det mest overraskende må være, at de hev et Neil Innes-nummer med, der afføder en del snak om The Rutles.

Mike Patton is not God!



Siden hvornår er Mike Patton blevet et household name til det punkt, hvor man kan dedikere flere minutter af All My Children til at tale om Faith No More og fandme også Tomahawk?

Under Byen over there

Stereogum har forelsket sig i Under Byen, så hvad gør man, hvis et af ens yndlingsbands sjældent lægger vejen forbi ens hjemby? Man arrangerer naturligvis selv en koncert med bandet. Under Byen spiller derfor d. 4. oktober på The Mercury Lounge i New York, og at dømme efter den heftige aktivitet i kommentarfeltet ser det ud til at være en særdeles populær idé.

Lyt til Yo La Tengo

Yo La Tengos nye skive med den indsmigrende titel “I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass” kan lige nu streames fra

Lyt til TV on the Radio

Fans af indierock med et touch af det avantgarde kan via Pitchforks hjemmeside streame TV on the Radios nye album “Return to Cookie Mountain”.

Kan M. Ward have lavet årets plade?

Som det kan ses i nedenstående post, er folk så småt allerede begyndt at lure på hvad der kan vise sig at være årets bedste udgivelse, og måske mere vigtigt; hvilken udgivelse der er smart at synes er den bedste.

En udgivelse som dog er blevet forbigået er den nyeste plade med M. Ward, Post-War, som ganske imponerende har scoret en rating på 81 hos Metacritic, baseret på 24 anmeldelser fra steder som Entertainment Weekly, Blender, Pitchfork, BBC, Filter, etc.
Også danske Soundvenue har været gavmilde, og givet den 5 ud af 6 stjerner.

Er du ikke bekendt med den unge Hr. Ward, kan hans nyeste video Chinese Translation ses på YouTube.

‘Best Of 2006′ List Cheat Sheet

November og december er traditionen tro højsæson for lister over årets bedste albums. The Catbirdseat har besluttet at gøre livet lettere for alle os bloggere, der måske allerede nu har haft næsen i cd-stakken med årets nyindkøb, så vi ikke skal bruge unødig tid på at udarbejde lister, når den tid kommer. Hjælpen findes her.

Snart nyt fra Larsen & Furious Jane?

Flere medier (heriblandt Frekvens) var sidste år enige om, at Larsen & Furious Jane?s “Tourist With A Typewriter” var et af årets bedste danske albums. Derfor kom det som noget af en overraskelse, da Gaffa.dk i begyndelsen af juni kunne afsløre, at der ikke var blevet langet flere end sølle 200 eksemplarer af pladen over disken. Dette ser dog ikke ud til at have slået bandet ud, og de kan nu afsløre på deres MySpace-side, at de har tilbragt sommerferien i studiet, hvor de så småt er ved at finde frem til nye numre, som gerne skulle finde vej til en kommende plade. Om forventningerne til et forestående album udtaler Larsen lakonisk: ?Can’t wait to release another album and watch it sink without a trace.? Nå, undertegnede glæder sig i hvert fald til at høre nyt fra Larsen og co. og opfordrer samtidig folk til at investere i det seneste album, der i øvrigt kan streames her.

Snart nyt fra Bloc Party?

Det lader til, at der snart er nyt fra Bloc Party. På webloggen med det indlysende navn Blog Party hævdes det, at et album, som muligvis får navnet ?A Weekend In The City?, er på trapperne. Der er også nyt angående de numre, der kan ende med at finde vej til opfølgeren til ?Silent Alarm? fra 2005.

Julen nærmer sig

Fans af hyperaktive Sufjan Stevens kan godt begynde at glæde sig. Asthmatic Kitty Records har endelig besluttet at udgive de 4 sagnomspundne jule-ep?er, som Sufjan har fornøjet familie og venner med i de seneste år (og som naturligvis har fundet vej til internettet for lang tid siden). De fire ep?er bliver udgivet som bokssæt i selskab med et helt nyt julealbum, klistermærker, noder og akkorder og meget mere. Læs hele historien bag projektet her.

Kasabian leger Oasis

Kasabians seneste album ?Empire? har ikke imponeret anmelderne. Måske er det derfor, at de lige nu er i færd med at indlede et Gallaghersk angreb på, hvad der ligner alt og alle i musikbranchen. Stereogum har samlet et par af deres mest iøjnefaldende udfald her.

MySpace sælger musik

Netsamfundet MySpace har længe været det store samtale emne blandt the kids og andre, der ynder at lede efter ny og spændende musik. Nu tager folkene bag det næste naturlige skridt og begynder at sælge den musik, man ellers primært kun har kunnet lytte til på siden.

I første omgang sælges der kun til folk bosiddende i USA. Men mon ikke snart der bliver åbnet op, så købsmuligheden bliver åben for alle.

Lyt til The Decemberists

Pitchfork har fået lov til at give en smagsprøve på The Decemberists nye album. Det drejer sig om nummeret Summersong, der er en melodiøs og for albummet som helhed ganske utraditionel lille sag. ?The Crane Wife?, der udkommer d. 3. oktober, skulle nemlig efter sigende være noget mørkere og mere pessimistisk end de foregående.

Århus Festuge

I dag starter Århus Festuge, og i år står den i kvindernes tegn. Således også på Univers, hvor du kan opleve gratis koncerter med bl.a. Kira & The Kindred Spirits, Dicte, Lis Sørensen, Marie Frank, Hush, Randi Laubek, Tina Dickow og Anne Linnet. Savner du nosser, kan det nævnes, at bands som Boil, Magtens Korridorer, Carpark North og Fast Gallows også kigger forbi i løbet af ugen. God fornøjelse.

 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS