Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder



I protest mod Interpolificeringen af musikbranchen, og resten ad den danske presses totale negligering af The Bravery, bringer Frekvens her en anmeldelse af onsdagens koncert med vores yndlings guyliner band.

Efter overstået opvarmning fra de middelmådige canadiere Tokyo Police Club, gik en noget opknappet John Endicott & co scenen. Der gik dog ikke lang tid før bandets høje tempo og frontmand Endicotts energiske sceneoptræden, tvang ham ud den oplynede jakke, så resten af koncerten blev gennemført, kampsvedende i hvid skjorte og sort slips ? meget classy. The Bravery er ofte blevet beskyldt for blot at være en indie stylists våde drøm, og resten af bandet lod da heller ikke Endicott noget tilbage, når det kom til velklædthed. Her må man specielt fremhæve bassist Mike ?Dirt? Hinderts jakkesæt, og samtidig nævne hans slående lighed med en præ-overskæg Brandon Flowers.
Setlisten blandede udmærket numre fra debutalbummet og The Sun and The Moon der er lige på trapperne. Blandt højdepunkterne var Unconditional og Public Service Announcement fra det første album, og de nye Believe og Every Word is a Knife In My Ear, der blev lidt spøjst blev dedikeret til den amerikanske regering. Og selvfølgelig An Honest Mistake, supersinglen fra det første album.
Endicott kan med rette beskyldes for at være lidt af en krukke, men hans opførsel i Lille Vega var upåklagelig. Der blev kastet rockstar poses i stor stil, og snakket med det lidt overraskende talstærke publikum, når man nu tænker på at bysbørnene fra Interpol også var i bygningen. Bandet havde også overskud til at spille et kort medley af California Dreaming og Stairway to Heaven, til megen morskab for frontmanden.
Alt i alt var koncerten et studie i fremragende attitude/synthrock, og hvis det hele var stylet op, so what ? det fungerede hundrede procent.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
John Fogde
July 1, 2007 kl. 21:17

Jeg nåede at fange en håndfuld numre efter Interpol-koncerten og mit indtryk var, at dem der havde valgt The Bravery frem for førnævnte koncert, havde trukket det længste strå.

Bevares, Interpol spillede da en fin koncert. Men der var ingenting, der intensitetsmæssigt kom op på højde med Unconditional, og intenting der var så morsomt som Endicotts historie om pigen, der dumpede ham tre gange.

Aktivitet

StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...
Billig-Mode.dk: Hvad laver Glen Campbell egentlig i dag? Det er...
Louis Bernhard: Jeg havde slet ikke fået med, at han var stoppet :O...
T-H: It’s here!
Peter: Jeg tror faktisk det går hen og bliver ret godt. Jeg har dog...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS