Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

The Format – She Doesn't Get It

Den amerikanske indiepop-gruppe The Format har siden dannelsen i 2001 udsendt to plader og en stribe ep”er, hvoraf ingen er udsendt i Europa. Bandets seneste plade, “Dog Problems”, udkom sidste år, og nu kunne noget tyde på, at den rent faktisk vil blive distribueret herhjemme.

Bandet minder lidt om Jellyfish og online casino dgfev OK Go, og traditionelt set rykker den slags musik ikke en millimeter udenfor USA, hvilket vi her på stedet synes er synd. Derfor vil vi lige gøre opmærksom på bandets single, “She Doesn”t Get It”, der udover at være meget catchy også har en subtil reference til Duran Duran. Det kan man jo ikke undgå at blive i godt humør af.



Metallica og filosofi

Stod du på Vestereng og så Metallica forleden, og tænkte du til dig selv, at du stod og iagtog nogle af vestens store tænkere? Der kan være noget om snakken, hvis man skal tro filosofiprofessoren William Irwin, som har udgivet bogen Metallica and Philosophy.

Blabbermouth har et interview med Irwin her, taget fra amerikansk tv, hvor han blandt andet kalder James Hetfield en rockpoet på højde med Bob Dylan.

Irwin har desuden tidligere skrevet filosofiske bøger og essaysamlinger om The Matrix, Harry Potter, Seinfeld og ikke mindst The Simpsons.

Can’t Tell Me Nothing

Det komiske geni Zach Galifianakis er manden bag den seneste Kanye West-video (følg linket til Kanyes webside), og i den får han hjælp af ingen ringere end Will Oldham (aka Bonnie ‘Prince’ Billy).
MTV har historien bag og kan ikke overraskende fortælle, at dele af videoen er udtænkt i en brandert.



Videoen til “Can’t Tell Me Nothing” er ikke Zach Galifianakis’ første forsøg ud i musikvideokunsten. Sidste år spillede han hovedrollen i Fiona Apple-videoen “Not About Love”, som kan tjekkes ud via det inkluderede YouTube-link.

Black Rebel Motorcycle Club anmeldelse

Det skar det tilstedeværende Frekvens-medlem så meget hjertet at måtte forlade tirsdagens koncert i Den Grå Hal 45 minutter før tid for at nå et tog, at den bearbejdende anmeldelse først er klar nu. Specielt fordi den personlige favorit Love Burns, blev spillet da undertegnede sad i et dødsygt IC3 tog.

Efter en opvarmning fra Black Angels der delte vandende mellem “det er det værste jeg nogensinde har hørt” og “jeg har allerede været nede bagved og købe deres ep”, gik Turner, Hayes og Jago på scenen, og startede en opvisning i rock’n'roll, der endte med at løbe over 3-4 halvege. Første del med Peter Hayes i front, blandt andet med numrene Took Out A Loan og Weapon of Choice fra det nyeste album og en glimrende udgave af den smukke In Like A Rose fra album nummer to. Hayes der mest af alt lignede et mix mellem en tynd Robert Smith og Jack White, gemte sig det meste af koncerten bag sit lange sorte hår. Efter godt 40 minutter trådte Robert Turner mere i profil, med den energi man kan forvente af et band, der har gaflet deres navn fra The Wild One. Med sin lange frakke flagrende, kastede han både bas og guitar rundt, og lirede hele 666 Conducer af i ensom majestæt, på en højtplaceret forstærker. Fra denne del af koncerten bør den 9 minutter lange American X også fremhæves som et intenst højdepunkt.

Herefter delte Hayes og Turner om spotlightet på en lang række akustiske sange fra Howl. Det er en smagssag hvad man mener om dette mere americana/Jesus-prægede album, men uvidende om at bandet ville spille 2½ time, var det lidt en nedtur at høre akustisk gospel, når nu de hverken havde spillet Stop eller Red Eyes And Tears.

På vej ud nåede vi lige at få All You Do Is Talk og Spread Your Love med, hvilket på ingen måde var en dårlig afslutning. De førnævnte fraværende hits dukkede så op som ekstra numre, sikkert til stor fornøjelse for de folk der ikke var afhængige af DSB for hjemtransport. Det vi nåede at se, var et veloplagt, og måske en lille smule stenet BRMC, der efter 3 måneders konstant turné, stadig gav fuld valuta for penge.

Vejrudsigten: det blur regnvejr

Imens vi går og venter på den store Blur/Coxon reunion, kan vi nævne at bassist Alex James har været forbi Danmark. Ikke for at spille, men derimod på grund af sin store interesse for…. magnetisme! Yup, James var forbi DMI, og snakker om besøget i sin klumme hos The Guardian, hvor han også taler meget pænt om Danmark, og vores snack culture.

WhoMadeWho headlinede Benicassim

Ifølge NME fik danske WhoMadeWho en upgrade på den spanske festival. På grund af dårligt vejr i London, kunne Klaxons nemlig ikke nå frem til deres planlagte spilletid, og byttede derfor plads med WhoMadeWho, der så spillede på festivalens hovedscene istedet for de engelske new ravers.

Eye of the Cocker

Nogle gange dukker der en artikel op på nettet, som synes at være selve indbegrebet af alt det Frekvens går ud på. I dag kan man på Gigwise læse at Jarvis Cocker til en festival har spillet Survivors legendariske rocknummer Eye of the Tiger. Den blev ledsaget af ordene ?This is a one off, I?m never going to do it again. This is ?Eye of the Tiger.??

Hvis man roder lidt rundt på nettet kan man dog heldigvis se at en snarrådig publikummer har haft videotelefonen fremme, og derfor kan Frekvens nu give den videre til dig. So without further ado… Eye of the Tiger!



Lyt til Figurines

Er du interesseret i at høre det kommende Figurines-album “When The Deer Wore Blue”, så giver bandet dig chancen her via et såkaldt e-card. Albummet udkommer i øvrigt i fysisk form d. 23. juli.

Optakt til Metallica

Bedst som man er kommet hjem fra Roskilde, og er begyndt at ligne et menneske igen, er det atter tid til at finde røjserne frem. I morgen står den nemlig på Metallica koncert på Vestereng i Århus, og ganske som på Roskilde lover DMI regn og rusk fra en grå himmel.

Er der et band der burde kunne få skyerne til at lette, er det dog Metallica, og især hvis de bibeholder den setlist de brugte til tour start i Lisabon. St. Anger pladen synes at være smidt ud af vinduet, sammen med Load og Reload, og der er således lagt vægt på de gamle travere.

GAFFA.dk har tjekket bandets dagsform i Oslo, og det ikke er ligefrem overvældende roser de får med på vejen, så man kan kun håbe de opper sig lidt på “hjemmebane”.

På bandets officielle hjemmeside er det iøvrigt muligt at downloade, mod et mindre beløb naturligvis, alle koncerter fra igangværende tour, inklusiv bandets optræden til Live Earth.

Slutteligt har Metal Hammer fundet frem til et klip på Youtube hvor Metallica afprøver en ny sang, der efter sigende hedder Vulturous. Det lyder som noget rod, men mon ikke lyden bliver bedre på Vestereng i morgen? Det satser vi meget på.

Skulle man iøvrigt ikke være bekendt med opvarmningsbandet Mnemic, kan man på deres Myspace side høre 4 sange. Især nummeret Liquid er værd at tjekke ud. God fornøjelse.

Roskilde recap

Dette års mudrede og regnvåde Roskilde Festival nærmer sig sin afslutning, og vil man svælge lidt i minderne, ligesom man i den sidste uges tid har kunnet svælge sig i mudderbadet, så er her et par links, der måske er værd at tjekke ud:

GAFFA: Anmeldelser.
Soundvenue: Anmeldelser og videoreportager.
Politiken: Anmeldelser, reportager, fotoserier, videoklip og backstage blog.
DR: Interviews, streaming af koncerter, fotoserier, WebTV og blogs.

MTV: Videoreportager, ældre koncertoptagelser, interviews og anmeldelser.
Pitchfork: Roskilde diaries (søg på ‘Roskilde’).
MetroExpress: Billedserier, reportager og anmeldelser.
Rockphoto: Billeder.
På Roskilde ‘07: Billeder, stemningsrapporter, camps og interviews.

AOL Sessions: Interpol

Albumaktuelle Interpol har været et smut forbi AOL Sessions, hvor de spillede fire numre: The Heinrich Maneuver og Mammoth fra “Our Love to Admire” (albummet kan i øvrigt stadigvæk streames hos NME), Evil fra “Antics” og Obstacle 1 fra debuten “Turn on the Bright Lights”. I den forbindelse gav bandet også et lille interview, hvor de bl.a. taler om inspirationskilder og bandets minutiøse selvkritik, når nye numre skal udvælges, og som en mindre bonusting tilbyder sitet endvidere et kig behind the scenes, hvor seeren bl.a. får lov til at møde bandet, et par stage hands og Carlos D’s hund.

Ny video fra The Thrills

Jo, det er faktisk sommer, selvom mange måske trænger til at blive mindet om det. Til det formål vil vi nu præsentere The Thrills’ nye video til nummeret Nothing Changes Around Here, som er skudt på legendariske Brighton Pier, og som indkapsler essensen af sommer på bedste vis.

På bandets MySpace kan du yderligere lytte til to nye numre (Midnight Choir og Long Forgotten Song) fra det kommende album “Teenager”.

Pitchfork dækker Roskilde

Pitchfork dækker i år Roskilde Festivalen særdeles intensivt, hvor to skribenter hver især fører dagbog over dagene på pladsen. Hvis du vil følge med i stemningsrapporterne, koncertanmeldelserne og vejrbeskrivelserne, så er det nemmeste at søge på ‘Roskilde’ i søgemaskinen og derefter klikke sig frem.

Lyt til Interpol

“Our Love to Admire” kan lige nu beundres ovre hos NME.

Interview med Midlake

Midlake gæstede i april Voxhall, og i den forbindelse lavede det århusianske spillested et interview med bandets frontmand Tim Smith. I interviewet kommenterer Smith bandets udvikling og stigende popularitet, forsøger at huske koncerterne i Danmark, filosoferer lidt over livet på landevejen og afsavnet af dem derhjemme (konen Amy og pitbullen Gretchen), samt afslører, at Midlakes næste album får titlen “The Courage of Others” efter en sang, som oprindeligt var tiltænkt rollen som b-side til Roscoe. Hvornår det album ser dagens lys er endnu for tidligt at sige, men der går nok et pænt stykke tid, for interviewet indikerer kraftigt, at Midlake er et band, der tager tingene meget stille og roligt.

Frekvens tjekker dagsformen: søndagsbands

Efter at have kastet et blik på torsdags-, fredags-, og lørdagsprogrammet er tiden nu kommet til at se, hvad søndagsprogrammet bl.a. har at byde på.

Wilco: Et af de allerstørste alt-country-navne, Wilco, gæster i år Arena på Roskilde Festivalens sidste dag. Bandet kommer til Danmark efter en længere tour, der bl.a. bragte dem forbi Bonnaroo, Boston og Toronto til publikums og anmeldernes store begejstring. Bonnaroo-koncerten roses af Spin Magazines udsendte for den sublime stemning og Jeff Tweedys gode humør, mens Toronto Sun i deres anmeldelse af bandets besøg i Canada fokuserer på musikernes håndelag (kalder dem ‘musician’s musicians’) og Tweedys ‘exceptional singing voice and songwriting.’ Efter koncerten i Boston havde The Boston Globe kun lovord til overs for Tweedy, den nye guitarist Nels Cline og resten af bandet, som ifølge anmelderen er i stand til at spille hvad som helst. Det skal blive spændende at se, om denne alsidighed og professionalisme også skinner igennem på Roskilde.

Arctic Monkeys: Det er igen i år lykkedes for Roskilde Festivalen at lokke Arctic Monkeys til Danmark, hvor bandet i denne omgang er blevet opgraderet til Orange Scene. Her skal det vise sig, om bandet er opgaven voksen og leverer et show på højde med Glastonbury, hvor de ifølge NME overlegent satte sig på tronen som ‘Britain’s biggest rock stars.’ Yahoos anmelder er af en anden mening og hævder, at bandets præstation var stærkt skæmmet af stor nervøsitet, og at de kun overlevede den gigantiske udfordring vha. deres enormt stærke sange. Om det bliver det ene eller andet eller måske en ’solid koncert’ med mangel på ‘glød og energi’, som Die Klangschaus anmelder beskriver koncerten på Openair St. Gallen, så bliver det helt sikkert interessant at følge de fire aber på den helt store scene. Et sted, hvor mange mente, at de også skulle have været placeret sidste år.

Muse: Der er sket meget, siden Muses sceneshow kun bestod af et par havenisser, som var tilfældigt placeret rundt omkring på scenen, så der er helt sikkert en stor oplevelse i vente, når de teatralske briter indtager scenen med brask og bram søndag aften. I sidste måned var det helt store samtaleemne blandt musikinteresserede i England Muses koncert på Wembley, hvor bandet tog det genopførte stadions rockmødom og leverede et ‘dazzling show, with flames, fireworks, glitter and graceful dancers spinning below suspended balloons’, som The Guardians anmelder udtrykker det. The Sun er enig og hylder bandet, der var i stand til at sende samtlige fans i en ’screaming frenzy.’ Der er vist heller ingen fare for, at bandet skuffer deres danske fans på søndag.

Spiritualized: Informations Ralf Christensen spår, at genopstandne Spiritualized med det nytilføjede navn Acoustic Mainlines vil ‘vælte selv den mest hærdede festivalgænger omkuld på Arena’, og det er bestemt en mulighed, selvom faldet nok bliver af emotionel karakter, idet Spiritualizeds nyfundne akustiske look skulle være ganske overvældende. Gigwise beretter om et show i Shepherd’s Bush Empire, hvor strygere, akustisk guitar, gospelkor og Jason Pierces alt andet end optimistiske sange efterlader publikum med tårer i øjnene. Yahoo virker også godt tilfredse med koncerten på dette års Glastonbury, mens musicOMH.com i en anmeldelse af en koncert i efteråret sidste år påpeger, at Spiritualized i akustiske klæder tvinges til at udelade flere af bandets bedre (og mere rockede) numre. Dette ødelagde nu ikke anmelderens generelle opfattelse af koncerten, som han betegner som ’tilfredsstillende’ og ’smuk.’

The Twilight Sad: Skotske The Twilight Sad imponerede alt og alle, da deres debut “Fourteen Autumns & Fifteen Winters” udkom tidligere på året, og deres live shows lyder til at være lige så stor en oplevelse. Fra SXSW (‘this band could be playing enormodomes within the next five years’) over New York (‘every once in a while we come across a nugget that has the potential to wholly captivate us’) og Chicago (‘they sing about a heart wrenched anguish that would cause even fans of emo to feel a new sense of stricken moroseness’) til London (‘they demonstrated maturity and poise that suggests that their potential far exceeds the size of venue [The Bordeline]‘) har bandet gået sin sejrsgang, og får Roskildepublikummet bare lov til at opleve lidt af The Twilight Sads storslåethed, så tror jeg, at der venter en støjende smuk ? og meget skotsk ? oplevelse.

Det var det. God festival!

Hør og se Editors

Hos MTV Danmark kan du lige nu streame det seneste album, “An End Has A Start”, fra Editors samt se tre livevideoer fra deres anmelderroste koncert på Vega for en måneds tid siden.

Læs GAFFAs og Soundvenues anmeldelser henholdsvis her og her.

Som en lille bonus kan du klikke her og lytte til tre glimrende liveversioner af numrene Smokers Outside The Hospital Doors, The Racing Rats og An End Has A Start, der alle blev fremført, da bandet gæstede Xfm for nylig.

Frekvens tjekker dagsformen: lørdagsbands

Her følger et kig på 5 bands, der alle er at finde på lørdagens Roskilde-program.

The National: Blog-darlings The National fejrede endnu en triumf på hjemlig grund, da de i juni indtog Bonnaroo 2007 med et set, der hovedsageligt var baseret på det seneste album “Boxer”, hvis melankolske sange er langt fra så hårdtslående, som albummets titel ellers synes at antyde. Men hvad gør det, når man har både materialet og sit publikum i sin hule hånd? Både Spin Magazine og Sixeyes beretter om et show, der tryllebandt publikum, så det skal blive spændende at se, om The National også kan levere varen på Roskilde. Senere på måneden spillede bandet i Washington DC, hvor både Information Leafblower og BrightestYoungThings kiggede forbi. Information Leafblower var ikke imponeret, mens BrightestYoungThings’ udsendte kaldte koncerten ’spektakulær’. Du kan selv danne dig en mening ved at lytte til hele koncerten her.

Grizzly Bear: Endnu et blog-hypet band gæster Roskilde Festivalen lørdag. Det drejer sig om New Yorker-bandet Grizzly Bear, der har spillet i Danmark et par gange før og derved også opbygget sig en pæn lille skare af danske fans. Førnævnte The National er også vilde med bandets indie folk og beskriver dem som et af deres yndlingsbands. Grizzly Bear har netop færdiggjort en længere tour i USA, hvor de var supportnavn for Feist, og disse koncerter blev af anmelderne modtaget med lutter lovord. BuzzSugar skriver, at bandet ‘wasted no time captivating the audience with a set of mellow but richly layered songs’, og Delusions of Adequacy beskriver bandet således: ‘Four of them, all singing, with the aid of a looping pedal, in superlative harmony, swinging woodwinds, guitars, and keyboards, tossing out prize after prize’. Grizzly Bear har turneret Europa og USA tyndt det sidste halvanden års tid, hvilket også har kastet et par pæne anmeldelser i GAFFA af sig.

The Flaming Lips: ‘For those who have never experienced a Flaming Lips concert, words fail to describe the event. A near religious experience: part circus, part pagan ritual, part vaudeville, part high-church, part trippy ’60s love-fest, but always slightly tongue-in-cheek, a Lips show nearly drowns the viewer in a flood of color and sensation from which it may take a lifetime to recover … if you choose to.’ (Concert Livewire). Jeg tror aldrig, at jeg har læst eller hørt noget dårligt om The Flaming Lips’ evner på en scene, så det skulle da være underligt, hvis Orange Scene ikke kommer til at koge over lørdag aften klokken 18.30. Senest imponerede The Lips på Bonnaroo, hvor Cinema Blend kalder koncerten for ‘a complete sensory assault’ og et ‘massive rock spectacle’, mens Spin Magazine hævder, at ‘no festival could ever be complete without the Flaming Lips.’ Så er det jo godt, at de kigger forbi Roskilde.

The Red Hot Chili Peppers: Red Hot Chili Peppers må betegnes som et af de største navne, Roskilde Festivalen kan præsentere i år. Bliver det så godt? Denne anmeldelse af deres koncert i München (d. 29. juni) hævder, at det gør det, mens denne beretning fra deres koncert i Hamborg (d. 1. juli) afslører, at Flea tissede i en kop på scenen. Er du interesseret i at se setlisterne fra de to koncerter, så kan de findes på dette forum.

Oh No Ono: Det kunne se ud til, at Oh No Ono så småt er ved at få fat i udlandet (dagens band i The Guardian og rosende interview i Gefle Dagblad), og bandet har inden koncerten på Roskilde spillet på en række europæiske festivaler, deriblandt Spot i Århus, Hultsfred i Sverige, Provinssi Rock i Finland, Hove i Norge, og senere på året går turen til bl.a. Skanderborg og Holland. GAFFA skriver om deres Spot-præstation, at bandet demonstrerer ‘hitsikkerhed’ og et ‘tight sceneshow’, når de optræder live, og Musiklandet kaster i deres anmeldelse af koncerten på Hultsfred ord som ‘guldkorn’ og ‘diamant på indiepop-himlen’ efter de aalborgensiske krøltoppe. Samtidigt understreger anmelderen, at forsanger Malthe Fischer med sin ‘galet pipigt bebisröst charmar den kvinnliga delen till tusen.’ Hubba hubba.

Frekvens tjekker dagsformen: fredagsbands

Vi iler videre med foromtale af fem af de større navne på fredagens Roskilde-program.

Mando Diao: Svenske Mando Diao kommer til Roskilde med veloverståede koncerter på bl.a. tyske Ode To Open Air Tour (‘Die Jungs [?] tragen die Rock-Rebellion im Herzen’), svenske Hultsfred (‘Det är så våldsamt hårt och underhållande och bra’) og østrigske Nova Rock (‘wenige rocken so wie Mando Diao’) bag sig. Hvis gulvet holder, så lyder det til, at der er lagt op til en (garage)rockfest af format med to forsangere, attitude og guitarriffs og hammondorgel ad libitum.

Beastie Boys: Udgår fordi de indtil videre kun har spillet til festivals i lande, hvor jeg ikke kan sproget. Til gengæld kan det oplyses, at bandet fører tourdagbog på deres hjemmeside, og at de til Roskilde ikke kun vil spille instrumentale numre, da det er forbeholdt klubkoncerterne. Det ville nu også være lidt fesent med en jazzet jamsession på Orange Scene fredag aften.

Queens of the Stone Age: Gigwise havde taget turen til den norske Hove Festival, hvor de bl.a. så Queens of the Stone Age levere en kedelig og usammenspillet indsats. Underligt nok er Aftenposten af en helt anden opfattelse. Deres anmelder hævder, at bandet spillede ‘hardt, høyt, avansert og uhyggelig presist’, hvilket jo overhovedet ikke stemmer overens med Gigwise, som baserede hele deres anmeldelse på, hvor lidt bandet var i stand til at holde takten. Lad os blot nøjes med at håbe, at de rammer et højt niveau på Roskilde.

Cold War Kids: NME er begejstrede for Cold War Kids’ optræden på dette års Glastonbury, hvilket jo lyder ganske fremragende, for det ville være en skam, hvis bandet ikke formåede at skubbe de glimrende sange fra debuten “Robbers and Cowards” ud over scenekanten. Heldigvis er bandet lige så skramlende velspillende live, som de er på albummet – et faktum også GAFFAs anmelder bemærkede, da bandet gæstede Lille Vega i maj.

Klaxons: Alle elsker Klaxons (Frekvens undtaget), men ud fra denne anmeldelse af deres koncert på Hove, må man antage, at deres evner på scenen lader meget tilbage at ønske. Aftenpostens skribent skriver, at det ikke swingede, og at bandet til tider virkede ’som en gjeng unger, høye på sukker, som har fått utdelt noen instrumenter de kan denge løs på.’ NME er sparsomme med informationerne i deres anmeldelse af Klaxons’ gig på Glastonbury, og det vælger jeg at tolke som om, at bandet ikke levede op til forventningerne, og at NME ikke vil slagte et band, de selv har været med til at hype så massivt.

Geiger på Spot

Geigers anmelder nød bestemt ikke sidste måneds Spot Festival. Læs hans reportage, hvori han leverer en bredside mod arrangørerne, artisterne og anmelderne, her.

 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS