Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Med 3/4 af Frekvens-redaktionen sendt til Roskilde er det vel kun passende med en dosis selvpineri i form af et kig på, hvad programmet har at byde på. De følgende dage vil jeg forsøge at snuse mig frem til dugfriske koncertanmeldelser af et par af de bands, der optræder til dette års festival. Lad os lægge ud med fem navne fra torsdagens program:

Arcade Fire: Den netop afsluttede Openair St. Gallen i Schweiz havde Arcade Fire på programmet, og det er ikke opmuntrende nyt, Die Klangschau’s anmelder bringer. Ifølge ham var koncerten præget af katastrofal lyd, lange pauser, manglende kontakt med publikum, og til sidst konkluderer han, at det nye album slet og ret ikke fungerer live. Lad os håbe, at han tager fejl, for det danske musikpublikum trænger efterhånden til et skud Arcade Fire. NME er da heldigvis også mere positive i deres anmeldelse af bandets Glastonbury-optræden.

LCD Soundsystem: James Murphys enmandsprojekt, LCD Soundsystem, får i modsætning til Arcade Fire rosende ord med på vejen af Die Klangschau’s anmelder. Det lykkes åbenbart til fulde at konvertere de elektroniske elementer til en helstøbt liveoplevelse, når LCD Soundsystem spiller op til dans vha. en traditionel bandopsætning. Numrene løfter sig, og Murphys ageren på scenen skulle efter sigende være helt fænomenal. ‘Eine tolle Sache’, som den schweiziske anmelder udtrykker det.

Jens Lekman: Svenske Jens Lekman er netop gået af scenen på Accelerator-festivalen i Stockholm, og her uddeler Aftonbladets anmelder tre plusser, hvilket vist skal tolkes som en koncertpræstation på det jævne. Til gengæld er Lekman ‘lätt i steget och full av soul’, og det skal der nok blive brug for, hvis regnen fortsætter med at piske ned over Roskilde og omegn.

The Killers: The Killers er blandt hovednavnene på stort set alle europæiske festivaler denne sommer, og det kan gå hen og blive en blandet oplevelse. Bandet kæmper for tiden med lunkne album- og koncertanmeldelser samt Brandon Flowers’ krukkerier, men det lader heldigvis til, at bandet efterhånden har fundet formen. NME’s anmelder er i hvert fald begejstret for deres optræden på Glastonbury og fremhæver den som måske den bedste koncert på hele festivalen.

Björk: Det er svært at se, hvordan Björk skulle kunne skuffe et dansk publikum, og hvis hun tager setlisten, kostumerne og lasershowet fra Glastonbury med til Orange Scene, så sidder den med garanti lige i skabet med topkarakterer i Ekstra Bladet og B.T., og hvad der ellers følger med. Det skal nok blive en fest.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
John Fogde
July 2, 2007 kl. 8:56

Personligt tror jeg Arcade Fire kommer til at levere årets koncert på Roskilde. Gigwise anmeldte dem i Norge (http://www.gigwise.com/contents.asp?contentid=33913), og der havde det været en fremragende oplevelse. Jeg tror, vi får det samme at se på Roskilde.

Björk bliver tilgengæld nok årets What The Fuck??? koncert i år. Den får uden tvivl fremragende anmeldelser, men som på Coachella (http://pitchforkmedia.com/article/feature/42663-live-coachella-valley-music-arts-festival) tror jeg en del vil gå hovedrystende derfra.

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS