Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Her følger et kig på 5 bands, der alle er at finde på lørdagens Roskilde-program.

The National: Blog-darlings The National fejrede endnu en triumf på hjemlig grund, da de i juni indtog Bonnaroo 2007 med et set, der hovedsageligt var baseret på det seneste album “Boxer”, hvis melankolske sange er langt fra så hårdtslående, som albummets titel ellers synes at antyde. Men hvad gør det, når man har både materialet og sit publikum i sin hule hånd? Både Spin Magazine og Sixeyes beretter om et show, der tryllebandt publikum, så det skal blive spændende at se, om The National også kan levere varen på Roskilde. Senere på måneden spillede bandet i Washington DC, hvor både Information Leafblower og BrightestYoungThings kiggede forbi. Information Leafblower var ikke imponeret, mens BrightestYoungThings’ udsendte kaldte koncerten ’spektakulær’. Du kan selv danne dig en mening ved at lytte til hele koncerten her.

Grizzly Bear: Endnu et blog-hypet band gæster Roskilde Festivalen lørdag. Det drejer sig om New Yorker-bandet Grizzly Bear, der har spillet i Danmark et par gange før og derved også opbygget sig en pæn lille skare af danske fans. Førnævnte The National er også vilde med bandets indie folk og beskriver dem som et af deres yndlingsbands. Grizzly Bear har netop færdiggjort en længere tour i USA, hvor de var supportnavn for Feist, og disse koncerter blev af anmelderne modtaget med lutter lovord. BuzzSugar skriver, at bandet ‘wasted no time captivating the audience with a set of mellow but richly layered songs’, og Delusions of Adequacy beskriver bandet således: ‘Four of them, all singing, with the aid of a looping pedal, in superlative harmony, swinging woodwinds, guitars, and keyboards, tossing out prize after prize’. Grizzly Bear har turneret Europa og USA tyndt det sidste halvanden års tid, hvilket også har kastet et par pæne anmeldelser i GAFFA af sig.

The Flaming Lips: ‘For those who have never experienced a Flaming Lips concert, words fail to describe the event. A near religious experience: part circus, part pagan ritual, part vaudeville, part high-church, part trippy ’60s love-fest, but always slightly tongue-in-cheek, a Lips show nearly drowns the viewer in a flood of color and sensation from which it may take a lifetime to recover … if you choose to.’ (Concert Livewire). Jeg tror aldrig, at jeg har læst eller hørt noget dårligt om The Flaming Lips’ evner på en scene, så det skulle da være underligt, hvis Orange Scene ikke kommer til at koge over lørdag aften klokken 18.30. Senest imponerede The Lips på Bonnaroo, hvor Cinema Blend kalder koncerten for ‘a complete sensory assault’ og et ‘massive rock spectacle’, mens Spin Magazine hævder, at ‘no festival could ever be complete without the Flaming Lips.’ Så er det jo godt, at de kigger forbi Roskilde.

The Red Hot Chili Peppers: Red Hot Chili Peppers må betegnes som et af de største navne, Roskilde Festivalen kan præsentere i år. Bliver det så godt? Denne anmeldelse af deres koncert i München (d. 29. juni) hævder, at det gør det, mens denne beretning fra deres koncert i Hamborg (d. 1. juli) afslører, at Flea tissede i en kop på scenen. Er du interesseret i at se setlisterne fra de to koncerter, så kan de findes på dette forum.

Oh No Ono: Det kunne se ud til, at Oh No Ono så småt er ved at få fat i udlandet (dagens band i The Guardian og rosende interview i Gefle Dagblad), og bandet har inden koncerten på Roskilde spillet på en række europæiske festivaler, deriblandt Spot i Århus, Hultsfred i Sverige, Provinssi Rock i Finland, Hove i Norge, og senere på året går turen til bl.a. Skanderborg og Holland. GAFFA skriver om deres Spot-præstation, at bandet demonstrerer ‘hitsikkerhed’ og et ‘tight sceneshow’, når de optræder live, og Musiklandet kaster i deres anmeldelse af koncerten på Hultsfred ord som ‘guldkorn’ og ‘diamant på indiepop-himlen’ efter de aalborgensiske krøltoppe. Samtidigt understreger anmelderen, at forsanger Malthe Fischer med sin ‘galet pipigt bebisröst charmar den kvinnliga delen till tusen.’ Hubba hubba.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Kristian
July 3, 2007 kl. 20:38

og som et lille tegn fra guderne viste TV2 idag 90210 afsnittet med Lips – hvis det er godt nok til Steve Sanders, er det godt nok til mig!

Anders O
July 3, 2007 kl. 22:00

Ja, og så er han ikke engang ‘a big fan of alternative music’. Roskilde skulle klart hyre Steve som booker. Bare tænk på alle de fede navne, han fik til nabolaget: Babyface, Color Me Badd, Jade…

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS