
Blur bassisten Alex James har fortalt NME at Graham Coxon er tilbage i stalden efter at han forlod bandet i 2002. Bandet samles for at arbejde på et nyt album, opfølgeren til “Think Tank” fra 2003, som sjovt nok også var sidste gang Coxon optrådte hos Blur, dengang spillede Coxon kun guitar på et nummer, Battery in Your Leg, som var albummets sidste.
James udtaler at bandet højst sandsynligt vil finde sammen igen i løbet af oktober måned, for at begynde arbejdet. Desuden svarer James på spørgsmålet om den nye plades lyd, at han selv og Coxon har talt en del om mandoliner.




