Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Bluefinger

Det er tirsdag, og dermed er det blevet tid til at kigge på fem albums, der alle udkommer i denne uge.

James Blunt: “All The Lost Souls”
At holde sin kæft, hvis man ikke har noget pænt at sige, har altid været en god leveregel.

Black Francis: “Blue Finger”
Pixies’ frontmand Frank Black har ifølge bulletinerne udgivet sit stærkeste soloalbum i lang tid. Tjek selv Gaffa og Pitchforks anmeldelser af pladen.

Ben Lee: “Ripe”
Ben Lee skriver på sin weblog, at han ikke har noget imod, at folk downloader hans album ulovligt, så længe man overvejer at donere pengene til en eller anden form for velgørenhedsorganisation i stedet – man må også gerne plante et træ. Kan man ikke bare nøjes med at donere penge eller plante træer uden at downloade? I hvert fald tyder anmeldelserne ikke på, at albummet er værd at have liggende på harddisken. Men dette e-card fra Ben er trods alt meget godt lavet.

KT Tunstall: “Drastic Fantastic”
KT Tunstall skal vist være glad for, at Cracked.com publicerede deres “The 20 Worst Album Titles of All Time”-liste et par dage før hendes nye skive ramte gaden, for mon ikke “Drastic Fantastic” kunne give både “Hairway to Steven” og “Chocolate Starfish and the Hotdog Flavored Water” kamp til stregen? Men pladen er god. Det siger anmelderne i hvert fald (The Observer og Uncut.)

Rogue Wave: “Asleep at Heaven’s Gate”
“Asleep at Heaven’s Gate” har været stærkt imødeset på Frekvens-redaktionen, og de to numre, der er efterladt på bandets MySpace, lover også godt. En lille sjov detalje er, at bandet på deres weblog i lighed med Ben Lee opfordrer folk til at donere penge til velgørenhed eller plante et træ, hvis man har “stjålet” pladen uden at få lov. Noget kunne tyde på, at der har cirkuleret et memorandum i rockmiljøet.

Det var det. I næste uge kan vi glæde os til albums fra blandt andre PJ Harvey, Foo Fighters og Jette Torp, dammit!

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Søren
September 18, 2007 kl. 19:23

Jeg lytter til den nye Frank Black i øjeblikket. Det er faktisk en rigtig god skive. Den bedste fra ham i lange tider.

Kristian
September 18, 2007 kl. 20:59

jeg kan ikke holde op med at fnise over “Hairway to Steven” – tror tilgengæld jeg springer over alle 5 albums i denne uge.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS