Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Interview: Jacob Faurholt

Jacob Faurholt, der tidligere stod i spidsen for Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur, har et nyt album på trapperne. Sammen med Sweetie Wilbur Pie, tilbragte Jacob Faurholt tre uger på toppen af Det Elektriske Barometer med sangen Alone with You fra albummet “Queen of Hope”, og var blandt andet med på Spot11 og Popkomm.

Denne gang står Jacob på egne ben. Albummet “Hurrah Hurrah” udkommer den 12. november.

Som forberedelse her til, kan du lytte til og downloade nummeret Back Home lige her på Frekvens.

Lyt til Back Home:

Download Back Home som mp3.

Jacob var også flink nok til at svare på et par spørgmål fra Frekvens:

Frekvens Der er sikkert nogle af vores læsere, der ikke kender dig endnu. Hvem skal holde øje med “Hurrah Hurrah”?
Jacob Faurholt Dem der kan lide mand med guitar-tingen på den skramlede og søgende facon. Jeg er selv ivrig lytter af sangskrivere som Will Sheff (Okkervil River), Will Oldham, Conor Oberst (Bright Eyes) m.f. Det kan da være en indikator, uden sammenligning i øvrigt.

Klik på læs mere for at læse resten af interviewet:


Frekvens “Queen of Hope” fik rigtig fine anmeldelser. Hvad kan vi forvente os af “Hurrrah Hurrah”, og hvordan adskiller den sig fra arbejdet med Sweetie Pie Wilbur?
Jacob Faurholt En afgørende forskel på de to plader er at tilblivelsen af ”Queen of Hope” var en omfattende proces, som tog godt år. ”Hurrah Hurrah” blev til på godt fem dage inklusive miks. Jeg havde dog lavet nogle forberedende indspilninger. Men det gik overraskende hurtigt!

På ”Queen of Hope” indspillede jeg grundsporene alene, hvilket vil sige guitar og sang. Derefter kom Kasper Schultz og Trine Omø (Sweetie Pie Wilbur) på besøg med diverse instrumenter og så legede vi os frem. Det var meget spontant og naivt på en god måde. Desuden inviterede vi forskellige gæster med på de fleste sange. Vi havde bl.a. drengene fra det daværende Tiger Tunes med på kor, Torsten Larsen (Larsen & Furious Jane) på guitar og kor osv. Det var i det hele taget noget af en musikalsk legestue, uden alt for mange regler. Det sammenbindene led var der dog i form af mine sange, som jo i udgangspunktet var indspillet på traditionel vis. En meget afgørende faktor for, hvordan pladen kom til at lyde og hænge sammen var desuden mikser og arrangør Marc Kellaway. Når vi havde færdigindspillet en sang eller to sendte vi dem til ham, og så lagde han et afgørende fingeraftryk på dem, med både saks, papir og lim.

Egentlig havde jeg før indspilningen af ”Hurrah Hurrah” lagt en lignende slagplan. Men denne ændrede sig markant da jeg påbegyndte indspilningerne med Kristian Westergård (ex-Defectors), som producerede pladen, i hans hjemmestudie. Vores mål var at vi til hver enkelt sang skulle benytte forskellige virkemidler samt skære alt overflødigt væk. Dette resulterede i modsætning til ”Queen of Hope” i en plade, hvor det hovedsageligt er sangene der er i centrum, ikke de store arrangementer. Legesygen var dog stadig til stede, og der bliver flittigt spillet på vinflasker, kufferter, kazoo osv. Men de mange gæster udeblev denne gang. Udover Kristian og mig selv er det kun Kasper Schultz samt Johanna og Miriam E. Berhan fra den svenske duo Taxi Taxi! der medvirker på ”Hurrah Hurrah”.

Frekvens “Hurrah Hurrah” er blevet mastered af Jason Ward, der blandt andet har arbejdet med internationale navne som Arcade Fire og Lambchop, hvordan lykkedes det at lande sådan en kapacitet?
Jacob Faurholt Det var lidt af en tilfældighed at det blev Jason Ward. Faktisk kan jeg takke Johannes fra I Am Bones for det. Jeg fandt linket til Jason Ward via I Am Bones hjemmeside da han også har mastered deres kommende plade. Derefter kontaktede jeg ham via mail og fik et positivt svar tilbage. Så det var egentlig meget enkelt og ligetil.

Frekvens Du bruger, ligesom mange andre kunstnere, aktivt Myspace som kommunikations- og markedsføringskanal. Hvor vigtigt er Myspace for kunstnere i dag?
Jacob Faurholt Det er et godt spørgsmål. Det er i hvert fald en god genvej til at få lyttet til noget musik man evt. har læst eller hørt om. Man ved at de fleste musikere efterhånden har en Myspace side og på den måde slipper man for det helt store opsøgende arbejde. Samtidig er det jo bygget godt op, man får samlet et netværk at lyttere og musikere på et sted, hvilket er fordelagtigt. Jeg mener det er et godt udstillingsvindue for ens musik og derfor bruger jeg det flittigt. Og så giver Myspace desuden en god kontakt mellem lyttere og musikere, musikere og musikere osv.

Frekvens Du har allerede nogle shows planlagt i forbindelse med udgivelsen af “Hurrah Hurrah” den 12. november, bliver der en større turne senere til at bakke op om udgivelsen?
Jacob Faurholt Jeg tager som altid gerne ud og spille, og arbejder på at få så mange koncerter i stand som muligt i tiden efter udgivelsen. Om det bliver en større turné må tiden vise. Der vil dog blive arbejdet på en turné i Tyskland i det nye år. Da det er planen at ”Hurrah Hurrah” skal udgives der til februar.

Mange tak til Jacob. Vi glæder os til “Hurrah Hurrah” er på gaden den 12. november.

Foto: Kim Nørgaard

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS