Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

La Blogothéque

Jovist, der går lidt snobberi i den på et par af Nada Surfs udgivelser, men ellers er det vist sjældent, at den gennemsnitlige musikelsker har brug for at kunne forstå fransk. Men i tilfældet La Blogothéque ville det nu være en glimrende egenskab at besidde, for det franske musiksite virker nemlig til at være lidt af en musikalsk guldgrube.

Det mest interessante aspekt ved sitet er nok deres ‘Les Concerts A Emporte’-sektion (som meget belejligt findes i en engelsk version). Her kan du gå på opdagelse i et imponerende arkiv bestående af helt unikke optagelser med flere forskellige kunstnere, der giver improviserede koncerter rundt omkring i Frankrig.

Klik på ‘Læs mere’ for at, ja, læse mere:

Du kan bl.a. se Arcade Fire fremføre Neon Bible i en elevator og Wake Up midt i en begejstret folkemængde. The Shins spiller et par sange foran forbavsede cafégæster, Okkervil River er på stranden og i parken, Cold War Kids drøner rundt på en vogn på en eller anden arbejdsplads, og The Divine Comedy er et smut nede ved vandet.

Af de mere interessante indslag er det værd at fremhæve Beirut, der spiller to gåsehudsfremkaldende numre på gaden og inde på en café. Faktisk har Beirut været så glad for samarbejdet med La Blogothéque, at de har skudt et par videoer for ham i Brooklyn, som lige nu kan nydes på flyingclubcup.com.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS