Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens favoritter: Coverversioner

Frekvens favoritter er et nyt tiltag på bloggen, hvor Frekvens skribenterne krænger deres sjæl ud og fortæller om deres absolutte favoritter inden for forskellige kategorier og genre. Vores trofaste læsere skal være mere end velkomne til at rose/håne vores valg og komme med bedre/alternative foreslag.

Første kategori: Favorit coverversion:

Anders: Soft Cell: Tainted Love
(“En coverversion skal efter min mening bringe noget nyt til nummeret, og det må man sige er tilfældet med Soft Cells version af Tainted Love, som både har formået at få folk til at glemme Gloria Jones’ originalversion og gøre senere versioner til skamme”).

John: Evan Dando & Juliana Hatfield: $1,000 Wedding
(“Jeg har altid været stor fan af Evan Dandos stemme, og den lyder aldrig bedre, end når han får hjælp af Juliana Hatfield. Derudover er det en fremragende sang skrevet af Gram Parsons, som får et interessant tvist, fordi sangen om et aflyst bryllup synges af de to tidligere kærester”).

Kristian: Pet Shop Boys: Always On My Mind
(“Fordi jeg fik lov til at vælge først. En virkelig klassiker, og blandt det bedste Pet Shop Boys har lavet. Bombastisk og poppet, og slet ikke som Elvis. Daily Telegraph er næsten enige, de har også Anders’ nummer på en sjette plads”).

Peter: The Futureheads: Hounds Of Love
(“Fordi Kristian fik lov til at vælge først. The Futureheads’ version er fed fordi de virkelig har turdet fucke nummeret op. Når råbekoret som starter sangen begynder kan man slet ikke gennemskue nummeret, dertil komer et kaos af flænsende guitarer, som giver sangen en ny og meget anderledes lyd. Til gengæld er det næsten også det eneste nummer med englænderne der er værd at lytte til”).

Roy: Type O Negative: Summer Breeze
(“En god cover må gerne være sjov, og gerne overraskende, men det vigtigste er nok at den kan stå alene. Jeg hørte først originalen med Seals and Croft flere år efter jeg faldt for Type Os version, og jeg fik et mindre grineflip da jeg hørte min favorit gothsang, som jingle for rejsefirmaet Wing”).

Søren: Ben Folds: Bitches Ain’t Shit
(“Jeg var i lang tid på Beautiful Souths version af Everybody’s Talkin’, men så kom jeg i tanke om denne lille genistreg fra Ben Folds. Bitches Ain’t Shit burde selvfølgelig aldrig være indspillet af en hvid fyr fra North Carolina, men det jo præcis det der gør det så fremragende. Der er en forrygende live-version på YouTube“)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
John Fogde
September 24, 2007 kl. 10:06

Til Peter: – Her må jeg så lige brokke mig. The Futureheads er da et fortrinligt orkester, og specielt deres debutalbum er da en ret forrygende udgivelse. Også live er de en oplevelse, så den helt urimelige kritik, må jeg stille mig helt uforstående over for.

Peter
September 24, 2007 kl. 12:41

Ok -jeg er villig til tage noget af det tilbage -ejer selv debut skiven som da indeholder nogle udemærkede ting og jeg rockede også med da de spillede på Roskilde for nogle år siden -men vil stadig holde fast i at cover versionen af Hounds Of Love er det ubestridte højdepunkt.

Søren
September 24, 2007 kl. 13:33

Peter, ingen grund til at bakke ned her. Jeg har også Futureheads skiven, og jeg er enig med dig, der er sgu ikke meget at skrive hjem om. De slap ret godt fra Hounds Of Love, men det er jo allerede et forrygende nummer fra Kate Bushs hånd.

Kristian
September 24, 2007 kl. 13:40

Hvis vi skal snakke Kate Bush covers synes jeg faktisk at Placebos udgave af Running Up That Hill er bedre.

Mette
September 24, 2007 kl. 14:15

Jeg er enig i Soft Cell, PSB og Placebo. Covernumre er især noget godt når sangen tages i en helt ny retning, bliver skæv, sjov, afdæmpet eller bare gengives i en helt ny musikstil. En coversang der lyder stort set som den oprindelige sang er jo overflødig. De ovennævnte gør alle dét på en eller anden måde. Andre eksempler kunne være Manics Suicide is Painless, The Vines’ Miss Jackson, Joss Stones Fell in Love with a Girl eller White Stripes I Just Don’t Know What to Do With Myself…eller i den sjove afdeling William Shatner’s cover af Common People…!
Hvad med de værste covers? Skal de ikke også dækkes?

John Fogde
September 24, 2007 kl. 14:23

Verdens værste coverversioner er en fremragende idé!

Den er hermed skrevet bag øret og et indlæg, der behandler emnet vil dukke op her på siden i den nærmeste fremtid.

Peter
September 24, 2007 kl. 14:27

Hvis vi snakker Futureheads vs. Placebo synes jeg netop Futureheads’ version vinder fordi den virkelig tager nummeret i en ny retning, hvor Placebo’s vel lægger sig mere op af originalen.

Hvad angår dårlige covers vil je faktisk nok sige at The Vines’ version af Miss Jackson vil ende rimelig højt oppe på min liste.

God eller dårlig på Stereogum kan man downloade Paul Anka’s version af Mr. Brightside

Stine
September 24, 2007 kl. 14:45

Jeg er overrasket over, at Britney Spears’ Toxic i Local H’s version ikke figurerer som nr. 1 hos nogen af jer. Jeg har set flere af Frekvens’ skribenter danse glade til nummeret (i hvert fald én af dem).

Klaus
September 24, 2007 kl. 16:10

Ray Lamontagne: Crazy.

Derudover vil jeg godt erklære mig enig med Peter i, at The Futureheads’ debut ikke holder.

Anders O
September 25, 2007 kl. 8:07

I øvrigt tak for, at ingen har nævnt Travis’ åååh så ironiske version af ‘Baby One More Time’

Kristian
September 25, 2007 kl. 8:23

så så Anders, du skal ikke være efter Fran & co – de er så flinke.

Jeg savner Feeling Good med Muse og Let Me Kiss You med Nancy Sinatra

Roy
September 29, 2007 kl. 21:05

Har Kanye West i øvrigt en butik i Sheffield, eller hvad er det der sker på det singlecover?

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS