Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens lytter til…

Hver onsdag gør vi status, over hvilke plader der har fået et ekstra spin (eller hvad albums nu får på en iPod) i den forgangne uge. Vi vil også meget gerne høre, hvad I har råspillet den sidste uge.

I uge 39 har Frekvens skribenterne lyttet til:

Anders: Beirut: “The Flying Club Cup”
(“Jeg havde ellers besluttet mig for, at det skulle være slut med småprætentiøst folk spillet på 1000 forskellige instrumenter af patosdyrkende indie kids, men så tog Beirut og “The Flying Club Cup” mig med storm. Det er et fantastisk album, som først kommer på gaden til oktober, men allerede nu kan erhverves gennem iTunes.”)

John: Rogue Wave: “Asleep At Heaven’s Gate”
(“Gruppens foregående album imponerede mig dybt, og selvom jeg overhovedet ikke er kommet dybt nok ind i denne plade endnu, så stinker den langt væk af potentiale. Lige nu tripper jeg mest over singlen Lake Michigan, men det virker dog som en ret helstøbt plade, der har meget mere at byde på end en enkelt cool single.”)

Kristian: Hard-Fi: “Once Upon a Time in the West”
(“Det er en guilty pleasure, men jeg synes virkelig det er en god skive. Ikke en skid oprigtig, og den tyndeste gang punk set længe, men så godt som alle numre er vildt catchy. Ja, ligesom Ali G er de fra Staines og fake, og ja, frontmand Richard Archer er en selvhøjtidelig nar, men han skriver altså gode popsange. Så gode at jeg kun skammer mig lidt over at indrømme at ja, jeg kan li’ Hard-Fi.”)

Peter: The Decemberists: “The Crane Wife”
(“Specielt sangen Yankee Bayonet(I Will Be Home Then) som er en smuk duet om en soldat, der drager i krig under den Amerikanske Borgerkrig. Staklen ender med maven fyldt op med bly, imens hans kæreste venter derhjemme med maven fyldt med deres barn – Oh the Horror! Derudover er pladen fyldt med små fine indiepop perler i tråd med Death Cab For Cutie.”)

Roy: Nada Surf: “The Weight is a Gift”
(“En plade som jeg ofte vender tilbage til, selv om det ikke er noget mesterværk. Den har enkelte fantastiske popsange, og ellers bare et højt bundniveau. Og så lyder den bare pokkers behageligt, hvis man ikke har lyst til så meget kant og larm.”)

Søren: Okkervil River: “The Stage Names”
(“For en måneds tid eller to siden, savnede jeg noget ny musik, at lytte til. Jeg faldt over en stribe gode anmeldelser af “The Stage Names” med Okkervil River. Efter lidt yderligere research, kunne jeg se, at det godt kunne være noget for mig. Okkervil River nævnes ofte i sammenhæng med bands som Rilo Kiley, Spoon og Bright Eyes. Jeg downloadede skiven, og lyttede overhovedet ikke til andet de næste par uger. Jeg er godt bitter over, at jeg ikke bor i Danmark, så jeg har ikke har mulighed for, at tage til koncerten med Okkervil River på Loppen den 29. november”)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Klaus
September 26, 2007 kl. 19:08

Bloc Party: A Weekend in the City

Jeg har lige købt den, så derfor skal den selvsagt lyttes igennem. Den er dog ikke særlig god – men jeg er efterhånden også nået til den konklusion, at debut’en egentlig ikke er så fantastisk!. Der er dog gode sange (også rigtig gode sange), og rent tekstmæssigt har den en fed “ung-i-London-i-det-herrens-år-2007-og-det-er-ikke-altid-lige-let” stemning (selv om man er rockstjerne og ret beset burde leve livet..). Min umiddelbare vurdering er, at den kommer til at samle støv på cd-reolen ved siden af Silent Alarm. Desværre!

Kristian
September 26, 2007 kl. 19:31

Jeg har aldrig helt forstået Bloc Party, et par rigtig gode singler men resten er sgu ikke helt godt nok.

Klaus
September 26, 2007 kl. 19:41

Næh, samme konklusion er jeg vel også så småt kommet frem til. Men jeg fandt dem meget interessante. De første gange jeg hørte debut’en, syntes jeg egentlig, at den var rigtig spændende.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS