Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Lyt til The Wombats

Album- og koncertaktuelle The Wombats, hvis debutalbum vi tidligere har beskæftiget os med her på siden, uddeler nu i samarbejde med NME smagsprøver på deres kunnen.

det britiske musikmagasins hjemmeside kan du nemlig streame hele “A Guide to Love, Loss and Desperation”, så hvis du ikke ved, om du skal tage til koncerten på Loppen d. 13. november, så er her en fin mulighed for at danne dig et indtryk af Liverpool-trioen.

Do They Know It’s Halloween?

Da vi nu allerede har gang i temaet Halloween, så er det vist kun på sin plads, at vi hiver North American Hallowe’en Prevention Initiatives Do They Know It’s Halloween? frem i lyset igen.

NAHPI er indierockens svar på Band Aid, og tilbage i 2005 hittede projektet ret kraftigt på internettet gennem dets Do They Know It’s Christmas?-pastiche, og de penge, der blev genereret, blev doneret til UNICEF.

NAHPI tæller navne som Beck, Karen O, Arcade Fire, Feist, Peaches og Thurston Moore, og det er faktisk et ret sjovt nummer, hvilket kun illustreres yderligere i videoen ovenfor.

Læs mere om projektet på NAHPIs MySpace, hvor du også kan se behind-the-scenes-billeder osv.

Axl Rose og Sebastian Bach synger duet

Er man discipel af Steffen Jungersen, eller bare til rock n’ roll fra starthalvfemser skuffen, så kan man godt begynde at glæde sig til d. 20 november. Her kommer den tidligere Skid Row forsanger, og Gilmore Girls kendis, Sebastian Bachs nye plade nemlig, og her får han ganske prominent besøg. Axl Rose, som vel næppe har brug for yderligere introduktion, gæster nemlig på hele tre skæringer, inklusiv en cover af Aerosmiths Back in the Saddle.

Rolling Stone har hele historien, og tilmed et link hvor man kan downloade førnævnte cover i en ret ussel kvalitet – rippet direkte fra radioen.

Gigwise laver Halloween lister

I dag er det Halloween (og dermed Johnny Marrs fødselsdag) og i den anledning har Gigwise kreeret en liste over de 20 bedste uhyggelige sange. Ikke overraskende er der blevet plads til både The Doors, Mike Oldfield, Sabbath og The Specials – plus et par wildcards.

Som sædvanlig, når man laver disse lister, er der også adskillige mangler. Hvor er Burn the Witch med Queens of the Stone Age? Black no 1 med Type O Negative? Så spørgsmålet er, hvad er din favorit “uhyggelige sang”?

Blandede anmeldelser til Nine Black Alps

I mandags udkom album nummer to fra engelske Nine Black Alps, og de første anmeldelser er således begyndt at komme ind.
I den positive ende af skalaen ligger NME, som giver pladen 8 ud af 10, og beskriver bandet som “The Lemonheads doing unseemly things to Gram Parsons with Teenage Fanclub videotaping.”

Your Local Guardian, som i anledningen af Halloween har skiftet navn til Ghoulian, giver albummet 4 ud af 5, og sammenligner dem med alle fra Lemonheads (igen!), over Oasis, til Brian Wilson.

This is Fake DIY er mindre overbeviste, og giver 2,5 ud af 5, med begrundelsen “sparks of interest can’t help but fade with monotony”.

Og sidst men ikke mindst, kommer MusicOMH, som giver 2 ud af 5, og kalder den kedelig i forhold til debuten.

Undertegnedes kopi er i posten, så inden for den nærmeste fremtid kommer Frekvens’ mening også på bordet. En hurtig søgning på Metacritic viser dog, at debut pladen mildest talt også fik blandede anmeldelser.

Musik på dit TV

Med en dags forsinkelse præsenterer vi endnu en omgang “Musik på dit TV”. Den ubetinget største musikalske begivenhed i denne uge er MTV Europe Music Awards, hvor München skal forsøge at leve op til sidste års pinagtigheder i København. Det skal blive spændende at følge torsdagens award show, og har du ikke mulighed for at se det, så tror jeg godt, at vi kan garantere, at showet vil blive genudsendt en milliard gange i løbet af det næste år.

Klik på ‘Læs mere’ for at se hele denne uges musikprogram.

Læs mere…

Bogdanovich om Tom Petty

Den legendariske filminstruktør Peter Boganovich (“Paper Moon”, “The Last Picture Show”, etc.), har netop lavet en dokumentarfilm om Tom Petty & The Heartbreakers, som er ved at gøre lidt væsen af sig i USA.

Filmen Runnin’ Down a Dream, som har en samlet spilletid omkring 3,5 timer, virker umiddelbart beslægtet med Bob Dylan filmen “No Direction Home”. Rocky Mountain News har et interview med Bogdanovich, som blandt andet kommer forbi hans, og Pettys, årsager til at lave filmen.

Derudover kan du ovenfor se traileren til filmen, som blandt andet indeholder interviews med så forskellige folk som Eddie Vedder og Stevie Nicks fra Fleetwood Mac.

Skotsk powerpop amok

Biffy Clyro er et ubeskrevet blad i Danmark, men har i Storbritanien udgivet fire albums, hvor de seneste, “Puzzles”, gik ind som nummer 2 på den engelske albumhitliste. I 2002 var de faktisk i Danmark som opvarmning for hedengangne The Cooper Temple Clause, men tog, så vidt Frekvens er informeret, tidligt hjem så begge bands kunne nå at se fodbold. Det er dog ikke altid at det skotske temperament sådan tillader ingen- eller begrænset tid på scenen. NME har en fantastisk historie om hvordan bandets koncert i New York for små to uger siden gik amok, med smadret udstyr og slagsmål med publikum til følge, fordi de kun fik lov til at spille to numre – meget rock’n'roll. Et smut forbi deres myspaceside viser en mere melodisk og rolig side af det ikke uefne band.

Dead celebs make dead presidents

I Amerika har de en fantastisk evne til at lave lister over de mærkeligste ting, hvilket jo er en glimrende ting for os andre, når det er lidt af en langsom nyhedsdag. Magasinet Forbes, som hvert år glæder os med listen over de rigeste menesker i verden, laver hvert år også en liste over de afdøde personer som har tjent flest penge i det forgangne år.

Sidste år tjente Kurt Cobain kassen, fordi hans enke online casinos solgte rettighederne til hans musik. I år er han ikke engang på listen, som til gengæld bliver toppet af koryfæer som Elvis og John Lennon.

Der er dog også et par wild cards på listen, som Charles M. Schultz, hvis familie åbenbart har scoret ca. 175 millioner på hans tegneserie Radisserne. Og endnu mere overraskende figurerer Albert Einstein også på listen, fordi folk tilsyneladende betaler royalties hver gang de laver en a-bombe eller benytter relativitetsteorien.

Hard-Fi Aflyst i morgen

Den engelske rebel-disco-pop-punk kvartet har aflyst deres koncert på Pumpehuset i morgen. Der forefindes ikke på deres MySpace en forklaring endnu, men det skal dog siges at bandet også tidligere har haft lidt af en tendens online casino canada til at aflyse koncerter – bla. på Roskilde 2006.

Vi følger naturligvis op på historien, hvis der sker noget spændende, eller hvis en ny dato for koncerten bliver annonceret.


Tirsdag 30. oktober
En af hovedmændene på den altarnative country scene Kurt Wagner, har ladet sit band Lambchop blive hjemme og spiller tirsdag aften solo på Vega.

Torsdag 1. november
Lucinda Williams som i den forgange uge spillede sit første job i Danmark nogensinde spiller en udsolgt koncert på Voxhall. Hun har i øvrigt fået rigtig fine anmeldelser så hvis man har billet til Voxhall skulle der være noget at glæde sig til.

Dansk electronica’s darling Anders Trentemøller spiller den første af 2 udsolgt koncerter på Store Vega.

Musikcaféen i Århus spiller garage rockerne i Death to Frank Ziyanak

Det er også på torsdag at den årlige Recession festival bliver skudt igang i Århus, den løber af stablen torsdag, fredag og lørdag og har Spiritualized som det helt store hovednavn. Af andre spændende navne kan nævnes JaConfetti, Deltahead og Je M’apelle Mads & Bounty Niller – se det komplette program på Recessions hjemmeside.

Fredag 2. november
Recession festival

Trentemøller spiller sin 2. udsolgte koncert

Lørdag 3. november
Recession festival

Næste Uge
I næste uge er der flere store koncerter på programmet. Bloc Party, Arcade Fire og Kaiser Chiefs spiller alle i KB Hallen imens Take That indtager Forum.

Mogwai snakker om Radiohead

Post-rock bandet Mogwai og specielt deres frontmand Stuart Braithwaith har ofte været ude med riven efter deres kolleger, specielt de mere succesfulde. Hvem husker for eksempel ikke deres Blur: Are Shite merchandise trøjer? Nu har Drowned In Sound lokket Braithwaith til at sige noget pænt om Radiohead og deres nye plade, og det er der kommet et ganske underholdende rant ud af. Han kan selvfølgelig ikke holde sig positiv hele vejen igennem, og må lige svine deres første plade, download hastigheden på den nye og Madonna i farten, men ellers synes han vist det er ok.

Gigwise har indenfor samme emne afholdt afstemning om læsernes favorit nummer på “In Rainbows”, og valger (med 18% af stemmerne) blev Nude, et nummer der har været i støbeskeen de sidste 10 år. Vi vil selvfølgelig meget gerne høre om Frekvens læserne er enige i dette valg.

Britney i medvind

Endelig lysner det lidt for den hårdprøvede Britney Spears. Over hele linien får hendes nye album “Blackout” rigtig pæne anmeldelser. Times mener at numrene “tick almost every box in the checklist of great pop, period” og giver albummet 4 ud af 5 stjerner, imens The Guardian kalder det “a bold, exciting album” og giver samme karakter. Erik Jensen hos Politiken har en lang og grundig anmeldelse og giver “lydsporet til en moderne pornofilm” 4 ud af 6 hjerter, ligesom Jyllands-Posten og Thomas Treo hos Ekstra Bladet. Soundvenue er endnu gladere og giver 5 af 6 med mærkatet “intet andet end imponerende.”

Ed Harcourt til Danmark

Den talentfulde engelske sangskriver Ed Harcourt er for øjeblikket på turné, i forbindelse med udgivelsen af hans greatest hits album “Until Tomorrow Then: The Best of Ed Harcourt” Denne turné bringer ham nu også forbi Voxhall 7. december, hvor han spillede en super koncert i 2003. Harcourt var ved den lejlighed utrolig veloplagt, og fik både lovprist udvalget af porno i Danmark og moret sig over Spunk. Vi har endnu ikke fundet ud af, om han også spiller I København, men mon ikke han dukker op. Forvent i forbindelse med koncerten en ophedet diskussion på Frekvens om hvilket Harcourt-album der er bedst…. det er “Here Be Monsters”, skulle nogen være i tvivl.

Klub Stöj vs Frekvens

Lørdag aften inviterede Frekvens for første gang til en aften med dj’s på den århusianske bar Sway. I samarbejde med folkene bag den månedlige Klub Stöj stod Frekvens-holdet for en aften med indie og alternativ rock af nærmest alle afskygninger, hvor også resultaterne af de afstemninger, der har været afviklet på siden i denne uge blev luftet.
Læs mere…

Retro video: Gangway – My Girl and Me og Once Bitten, Twice Shy

I vores ugentlige hvor blev de af-feature, kiggede vi i denne uge på Gangway. Vi kunne ikke finde videoen til Mountain Song på YouTube, men der var et par andre godter.

My Girl and Me-videoen passer godt ind i 80ernes traditionelle videostil. Der er modeller, stort hår og kikset tøjstil. Mere overraskende er det, at der er flere furries end til en Flaming Lips koncert.

Det virkelige fund er videoen til Once Bitten, Twice Shy.
Læs mere…

Morrissey fyrer jokende opvarmningsband

Morrissey, stor stjerne hos Frekvens, men ikke så meget humor, specielt når det kommer til jokes om ham selv. Derfor har han ifølge vg.no fyret opvarmningsbandet Kristeen Young, da deres frontkvinde af samme navn, eftersigende under sin optræden havde udtalt:

“”Morrissey gives great head…er, I mean cunninglingus.”

og det synes den selverklærede asket åbenbart ikke var sjovt, så Kristeen Young er ude, selv om hun har sagt undskyld.

Ugen der gik på Frekvens (uge 43)

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan vi lige nævne det igen. Det er i aften kl. 22 at Frekvens går head-to-head med Klub StöjSway i Århus.

Vi har varmet op hele ugen, og har blandt andet stemt om hvilket Kent nummer vi skal spille (Vinternoll2) og hvilken Hits In The Car anbefalet demo skal på repertoiret. I øjeblikket kan man være med til at stemme om hvilket nummer skal slutte aftenen (The Smiths fører med et mulehår).

I forbindelse med torsdagens Spil dansk dag kiggede vi på vores yndlings danske sange og albums. Der var både plads til klassikere som Lars H.U.G, CV Jørgensen, Nanna, Gangway, Olesen-Olesen og TV-2, nyere og yngre kræfter som Spleen United og Figurines og et total wildcard som Grope.

I samme anledning gik Roy og jeg i ringen til en runde Frekvens vs. Frekvens om Love Shop.

Vi sluttede Spil dansk dagen af med at være til releaseparty med Cartridge.

Spil dansk dagen var slut, men vi fandt alligevel plads til en lille tur ned af memory lane med en hvor blev de af om legendariske Gangway. Kom tilbage i morgen, hvor vi byder på retro-video med Gangway, inklusiv videoen til Once Bitten Twice Shy, der næsten trodser beskrivelse.

Endelig fik Frekvens i den forgangne uge også et MySpace. Kig forbi og smid en friend request, vi kan altid bruge flere venner.

Ugens video: Jimmy Eat World og Tegan and Sara

Vi kunne ikke vælge, så i denne uge er der double-up på ugens video.

Jimmy Eat World er tilbage med en ny skive, “Chase The Light”, efter “Bleed American” fra 2001 og “Futures” i 2004. Første single Big Casino har nu fået en video, og der er skruet op til 11 for musikvideo-klicheerne. Der bliver rocket igennem blandt old-school casino rekvisitter og i videoens sidste minut, skifter vi microgaming online casinos fra dagslys til tusmørke, samtidig med der kommer lys i kulisserne. Det kan dog ikke skjule det faktum, at Jimmy Eat World stadig kan finde ud af at skrue et iørefaldende nummer sammen.

Læs mere…

Lyt til Peder

Det er svært at komme uden om Gramsespektrum når man snakker om Peder, der midt i 90′erne var den ene halvdel af den måske sjoveste radioduo nogensinde. Personligt sad jeg fast med fingeren på båndoptageren hver tirsdag og torsdag og optog hvert et guldkorn, og allerede dengang havde man nok gættet at Peder kunne et eller andet med rap. Det er der nu ikke noget af på hans debutplade “And He Just Pointed To The Sky”, et anmelderrost organisk hiphop/electronica album, der udkom i april og i denne uge er til fri aflytning hos P2 Radium.

 

Aktivitet

impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS