Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Forfærdelige coverversion

Sidste mandag gennemgik vi Frekvens’, og en del af læsernes yndlings coverversioner. Samtidig blev der også kort snakket om de værste coverudgaver. Det har vi nu fulgt op på, og samlet Frekvensholdets hade coverversioner.

Anders: Tori Amos, ‘97 Bonnie & Clyde (Eminem)
“Man behøver blot at tage et kig på alverdens dance hits gennem tiderne for at finde historiens absolut værste coverversioner. Derfor har jeg valgt en coverversion begået af en kunstner, hvorfra man med rette kunne have forventet noget mere. Tori Amos’ version af ‘97 Bonnie & Clyde er en forfærdelig omgang stønnen igennem et nummer, der kun til nød fungerer i dens oprindelige udgave, og derfor går prisen til den ellers så covervante sangerinde.”

John: Joss Stone, Fell In Love With A Boy (White Stripes)
“Nu er jeg i forvejen ikke meget for soulmusik. Men når det synges af
en hvid englænder, der endda har valgt at maltraktere en fremragende
rocksang, så går det da helt galt. Joss Stones cover af White
Stripes-hittet er virkelig irriterende, og da hun intet postivt
bidrager til sangen, så fremstår hendes version helt igennem
overflødig.”

Kristian: Manic Street Preachers, Working Class Hero (John Lennon)
“Længe hang jeg ved Mark Ronsons rædselsfulde Stop Me, men så besluttede jeg mig for at gribe i egen barm, og valgte derfor denne spritnye version af Working Class Hero. Manics har lavet en lang række glimrende covers (Suicide Is Painless, Take the Skinheads Bowling og Raindrop Keeps Falling on my Head for at nævne et par stykker), men den her er pivringe. Tung og kedelig, og så bliver det mere og mere pinligt at høre Manics holde fast i deres pseudo-kommunistiske og revolutionære tirader. Face it Nicky Wire, du er middelklasse!”

Peter: Swan Lee, Blue Monday (New Order)
Swan Lee var jo ingen måder noget ret godt band i forvejen og deres ret kedelige forsøg med et ellers godt nummer gjorde ikke noget godt for hverken dem eller sangen. De skulle ha’ holdt fingrene væk skulle de.”

Roy: Korn, Word Up (Cameo)
“Ligesom Kristian er jeg nødt til at gribe lidt i egen barm. Man kunne ganske enkelt forvente sig mere af et band som Korn, blandt andet efter deres cover af Ice Cubes Wicked, som rent faktisk er wicked. At lave en elendig cover af Word Up, med en elendig video til følge, er totalt unødvendigt. Især fordi det skotske band Gun, allerede havde taget Cameos funk basker under kærlig behandling. Jeg ved faktisk ikke om Korns version er tænkt som en Cameo eller Gun cover, men skidt det er det.”

Søren: Lily Allen, Don’t Get Me Wrong (Pretenders)
“Jeg har altid være været villig til, at lade tvivlen komme Lily Allen til gode. Jeg bakkede sågar op om hende som topkandidat til en Q Award for bedste video, men det her er jo ganske simpelt skamfuldt. Hvorvidt det er den værste coverversion nogensinde, skal jeg lade være usagt, men det er ihvertfald den nyeste store synder.”

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
John
October 1, 2007 kl. 13:51

Jeg er ikke meget for Tori Amos’ coverplade, men sjovt nok er ‘97 Bonnie & Clyde klart højdepunktet for mig. Hun tilføjer et interessant perspektiv til sangen, hvilket er en del mere end man kan sige om hendes jammerlige cover af Raining Blood.

Kristian
October 2, 2007 kl. 9:22

Hørte lige Lily Allen og Mark Ronsons udgave af Oh My God – beviset for at two wrongs doesn’t make a right.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS