Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Der har igennem længere tid været en trend iblandt metalbands nærmest at forsøge at overgå hinanden i at lave den mest uventede coversang. Coverversioner, eller nyfortolkninger, har altid været en del af rockhistorien – bare se Elvis, som stort set aldrig skrev en sang i sit liv. Alligevel skiller metal coverversionen sig ud, fordi det på det seneste ofte har været popsange fra de forrige tre årtier som har stået for skud.

Paradise Lost, som netop har besøgt Danmark, har for eksempel på deres seneste plade, “In Requiem”, indspillet en version af Everything but the Girls Missing, hvilket må siges at være et spring fra deres normale goth-metal stil. Men her starter trenden jo ikke – og i øvrigt har bandet også tidligere indspillet The Smiths’ How Soon is Now, samt Bronski Beats Small Town Boy.

Et af de bands, som har været mest konsekvente omkring deres covers, er Type O Negative, som siden “Bloody Kisses” pladen fra 1993, blandt andet har lavet deres egne tunge versioner af Seals and Croft (Summer Breeze), Neil Young (Cinnamon Girl), Status Quo (Pictures of Matchstick Men), samt The Beatles (Daytripper/ If I Needed Someone/ She’s So Heavy).

Men der hvor der for alvor går trendhopper i den, er når metalbands begynder at vælge deciderede firser pophits, eller endda popklassikere, som covers. I klassiker afdelingen finder vi for eksempel Gary Numans Cars, som blev kopieret af Fear Factory med et lille hit til følge i USA. Bandet prøvede senere at gøre det samme med U2s I Will Follow, dog uden større held.

Machine Head var ikke langsomme til at hoppe med på bølgen, og lavede derfor en ret tvivlsom version af Polices Message in a Bottle, på pladen “The Burning Red”. Bandet havde ellers tidligere høstet nogen street-cred, for deres version af Ice-Ts Colors.

Orgy, som mest af alt lignede et boyband sat sammen af Jonathan Davis fra Korn, havde også et enkelt hit med deres version af Blue Monday. Så vidt huskes, faldt det vist ca. sammen med at filmen “The Wedding Singer” havde vakt folks interesse for 80er musik igen.

Danske Grope var i ’96 på forkant med coverbølgen, og fik på “Soulpieces” ep’en stykket en glimrende version af Björks Army of Me sammen. Den starter i øvrigt med at man kan høre forsanger Per Ebdrup råbe noget henad ”…det bare en skam hun (Björk) har så meget lort i hovedet, man!”
Ligeledes danske Mnemic viste ca. 10 år senere igen flaget med en cover af Duran Durans Wild Boys, på albummet “The Audio Injected Soul”.

Selv om der har været flere Depeche Mode tribute cder, med bidrag fra både Mikael Simpson og Rammstein, er det nok alligevel broderfolket der står for den mest vellykkede DM cover, med svenske In Flames’ udgave af Everything Counts. I samme åndedrag skal der dog også være honorable mention til Deftones’ To Have and to Hold. Deftones lavede i øvrigt også en glimrende version af Duran Durans The Chauffeur, samt adskillige andre.

Generelt set var nu-metal bølgen ret langt fremme i skoene, i hvert fald når det kom til at lave covers. Coal Chamber fik således på deres andet album hjælp fra selveste Ozzy Osbourne til at lave en ret sjov version af Peter Gabriels Shock the Monkey. Det var så inden forsangeren fik nok af at lave forståelig musik, og i stedet grundlagde Devildriver som er noget værre hø.

Når man taler om hø, er det også svært at komme uden om Korns komplet forfejlede version af Word Up, som i forvejen havde været et cover-hit for skotske Gun. Den var lagt som ekstranummer på deres greatest hits album, men formåede vist ikke at motivere det helt store salg.

Var man så heldig at købe Sepulturas lettere middelmådige cd “Roorback” i limited edition udgaven, kunne man få glæde af en bonus cd som både indeholder versioner af Devo (Mongoloid), Jane’s Addiction (Mountain Song), og ikke mindst U2 (Bullet the Blue Sky, som man kan se foroven). Sjovt nok gjorde Sepulturas U2 cover, i lighed med Fear Factorys, ikke meget for at rette op på den nedadgående popularitetskurve.

I den mere fjollede ende af spektret har det norske black/industrial all-star band Covenant lavet en cover af Babylon Zoos Spaceman, som de i øvrigt diverterede det resterende Roskilde publikum med, to dage efter Pearl Jam tragedien.

Er man coverversion afficionado, så er soundtracks ofte et godt sted at kigge. På “X-Files: The Album” kan man finde Filters glimrende udgave af Harry Nilssons One – en sang Aimee Mann i øvrigt også kopierede til åbningssekvensen af “Magnolia”. Ligeledes kan man på “The Beavis and Butt-Head Experience” finde en Anthrax udgave af Looking Down the Barrel of a Gun med Beastie Boys.

Dertil kommer naturligvis Marilyn Mansons horrible udgave af Tainted Love fra “Not Another Teen Movie” soundtracket. – en sang som allerede var lettere fortærsket da Nicolaj Steen lavede den i start’90erne. Manson var måske ellers om nogen med til at kickstarte bølgen af firser covers, med den semi-legendariske udgave af Eurythmics’ Sweet Dreams.

Manson havde dog måske kigget mentoren Trent Reznor over skulderen, for Nine Inch Nails manden havde med vanlig fremsynethed allerede i ’80erne tyvstartet på bølgen af ’80er covers. Reznors gamle band Option 30 lavede nemlig en ganske sublim cover af Falcos (yep, ham med Rock Me Amadeus) Das Kommissar, som er at finde på deres stadig ret hemmelige demobånd.

Jeg har ganske sikkert glemt eller overset hundredvis af covers, så vær velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Anders O
October 4, 2007 kl. 13:44

Jeg er ikke den mest sprogkyndige og Falco-interesserede musikfan på denne jord, men hed nummeret ikke “Der Kommisar”?

John Fogde
October 4, 2007 kl. 14:04

Hvis man nu skal være et pernittengryn, hedder den faktisk “Der Kommissar” (husk – Google er din ven).

Du fik godt nok nævnt Anthrax’ Beastie-cover, men du glemte da deres version af “Bring Tha Noize”, der som “Walk This Way” med Aerosmith og Run DMC var et samarbejde med dem, der havde lavet originalen – altså Public Enemy.

Metallica er ikke helt så opfindsomme, når de skal vælge covers og plejer primært at gå på udkig i hardrock-genren. Men de har da indspillet sange med både Nick Cave og Bob Seger.

Anders O
October 4, 2007 kl. 14:48

Alles klar!

John Fogde
October 7, 2007 kl. 19:28

Noget kunne tyde på at de på MTV læser Frekvens. De har lige vist videoen til “Shock the Monkey” med Coal Chamber, og nu følger de op med “Lay Lady Lady” med Ministry, som vi havde overset i vores gennemgang.

nixen
March 22, 2008 kl. 19:14

tjah og skulle der være nogle interesserede i andre mere eller mindre heldige heavy udgaver af popsange kan man finde ca. 70 af slagsen på http://www.deezer.com/dk find profilen nixen og lyt til playlisten : now in heavy :-)
opps idid it again – children of bodom
message in a bottle – machine head
stayin alive – ozzy osbourne
osv.

nixen
March 22, 2008 kl. 19:59

hmmm sad lige og fandt en vanilla sky version af umbrella :-D

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS