Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Vi kan forstå det, når folk laver film om Ian Curtis, Ray Charles, Kurt Cobain og Johnny Cash. Vi synes det er sjovt, når Gram Parsons og Jim Morrison dukker op i “Almost Famous” og “I Shot Andy Warhol”, og Elvis parodieres i “Walk Hard”. Det giver endda en slags mening, når Chris Isaac spiller sig selv i “The Chris Isaac Show”, og Lyle Lovett gør det samme i “Dharma & Greg”.

Men hvordan man retfærdigør er en film, der er bygget op omkring den russiske popduo t.A.T.u., kan vi ikke i vores vildeste fantasi forestille os. Ikke destro mindre er Roland “Hey, vandt jeg ikke De Gyldne Palmer for The Mission?” Joffé ved at lægge sidste hånd på filmen “Finding t.A.T.u.”, der handler om to piger, der i følge iMDB forelsker sig til en t.A.T.u.-koncert, og derefter bliver opslugt i en farlig verden fyldt med besættelse, narkomisbrug og mord.

For det ikke skal være løgn er filmen bygget på en bog af Aleksey Mitrofanov, hvis claim to fame er at have lavet en tegneserie, hvor to karakterer der ligner den georgiske præsident Mikhail Saakashvili og den tidligere ukrainske premierminister Yulia Tymoshenko har sex. Så det borger da for en vis kvalitet.

I den kommende film spilles hovedrollerne af Mischa Barton (fra The O.C.) og den ukendte Shantel VanSanten, men heldigvis er det lykkedes folkene bag at få både Lena Katina og Yulia Volkova til at stille op til filmen, hvor de blandt andet skal optræde til føromtalte koncert.

Sjovt nok viser det sig, at duoen faktisk lever i bedste velgående, og at de til næste år udsender albummet med den rammende titel “Waste Management”. Så måske hænger det hele sammen, men det virker nu fortsat underligt, og det bliver ikke mindre underligt af, at de to piger midtvejs i det vedlagte klip danser rundt til en coverversion af Cut ‘N’ Move-sangen Spread Love.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato for filmen, der definitivt vil ødelægge Roland “Hey, jeg har altså været nomineret til to Oscars” Joffés karriere.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS