
Eller det gør hans ånd i hvert fald. Således rapporteres det, at Julian Lennon, John Lennons søn, modtog et tegn fra sin afdøde far, da han for nylig besøgte Australien i forbindelse med en filmindspilning.
Under en aboriginsk ceremoni modtog Julian en hvid fjer, som han tolkede som et tegn fra sin far, som over 25 år tidligere havde forklaret ham, at hvis der skulle ske ham noget, så skulle Julian kigge efter en hvid fjer, som ville være et tegn på, at han vågede over ham.
Music-News, som bringer historien, kan endvidere fortælle, at dette er langt fra den eneste gang, John Lennon har besøgt jorden fra det hinsides. I 1995 skulle Paul McCartney under indspilningerne af Free As A Bird havde hørt en hvid påfugl skræppe “zzzwrk nggggwaaahhh jooohn lennnnnon qwwwrk”, og Liam Gallagher har, ikke overraskende, også hævdet, at han engang er stødt på John Lennons ånd…i en vens hus i Manchester.




