Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Interview: Harrisons

Da Musikprogrammet havde tema om Sheffield var der fokus på Arctic Monkeys og den regionale musikscene de har banet vejen for. Bands som Milburn, Bromheads Jacket, Little Man Tate og Harrisons. Frekvens mødte Adam Taylor (vox/guitar), Mark White (trommer) og Ashley Birch (bas) fra sidstnævnte til en snak om Sheffield, NME og Arctic Monkeys.

Frekvens: Der er i Danmark stor interesse for bands fra Sheffield, ikke mindst Arctic Monkeys, hvad kan I fortælle om musikscenen i Sheffield?
Mark: Ja det ved vi, vi har faktisk været med i et dansk tv-program om Sheffield.
Ashley: Yeah, de kunne ikke forstå hvad vi sagde. Selv da det blev vist for englændere skulle der undertekster på.
Mark: Men det var alle tiders, vi fjollede bare rundt og spillede.

Frekvens: NME og den engelske musikpresse har indlemmet jer i den musikalske ”bevægelse” de kalder Gangs of New Yorkshire…
Adam: Det er et forfærdeligt navn!
Mark: NME er jo helt vilde med at opfinde nye scener og finde på nye navne.
Adam: Det er et værre lorte blad. Det kan ikke bruges til andet end toiletpapir. Det er Smash Hits bare med Pete Doherty i stedet for Boyzone. Det er mere sæbeopera end det er musik.
Mark: Bare fordi vi er Sheffield og spiller guitar, må vi lyde som Arctic Monkeys.
Ashley: På den ene side har vi jo også fået mere opmærksomhed fordi vi bliver sat i bås med dem, men på den anden side er det sgu irriterende konstant at blive sammenlignet med dem.
Mark: Specielt når vi nu overhovedet ikke lyder som dem. Det er doven journalistik.

Frekvens: Hvem er jeres inspirationskilder da?
Adam: altså udover Arctic Monkeys? (hele bandet bryder sammen af grin)
Mark: The Clash, helt sikkert Clash.
Adam: På det seneste har jeg også lyttet rigtig meget til Long Blondes.

Frekvens: I har været med som opvarmning for blandt andet The Twang, hvordan har det været?
Mark: Det har været alle tiders. Det sjove er jo at de startede med at varme op for os.
Adam: Ja, det må være omkring et år siden, så på den måde kan man sige at de gengældte en tjeneste.
Ashley: Ligesom The Enemy. De startede også med at varme op for os, og da de så røg af sted, inviterede de os med som opvarmning, blandt andet til Ibiza, hvor de skulle spillede til Ibiza Rocks. Flinke fyre, begge bands.

Frekvens: I har lavet en speciel video til nummeret Blue Note, hvad kan I fortælle om den?
Mark: Yeah, vi har opført en scene fra filmen “Kes”.
Adam: Den er fantastisk, og en rigtig Yorkshire film.
Mark: Så vi samlede alle vores venner, og så stod vi og spillede i to timer imens de løb rundt og spillede fodbold…
Ashley: … og blev mere og mere beskidte og forfrosne.
Mark: det var alle tiders og super hyggeligt.

Frekvens: Her til sidst, hvad ville I lave, hvis I ikke var med i Harrisons?
Mark: Spille fodbold i Sheffield Wednesday. Nah, jeg ville sikkert være skraldemand eller noget i den stil.
Ashley: Ellers ville vi sikkert være journalister. Alle musikjournalister er jo usuccesfulde musikere.

Harrisons kan bestemt anbefales, og de lyder ganske rigtigt meget mere som The Clash end som Arctic Monkeys (tjek deres myspace og hent nummeret Dear Constable gratis). Hvad de til gengæld helt glemte at fortælle under interviewet er, at videoen til et andet af deres numre, Monday’s Arms, har en dansk skuespiller i den altoverskyggende hovedrolle. Se hvem nedenfor:

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Anders O
October 19, 2007 kl. 20:29

“Det er Smash Hits bare med Pete Doherty i stedet for Boyzone”

Brilliant!

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS