Ilanguaq Lumholt og Thomas Stengaard udgør den danske duo The Benefits, der lige nu befinder sig i Los Angeles for at indspille materiale til deres kommende debutplade. Gruppen har for nylig underskrevet en pladekontrakt med det amerikanske pladeselskab Universal, hvilket kom i stand efter selskabet så videoen til sangen Physical.
Sangen er catchy r’n'b med en popkant og en sans for humor, man sjældent ser i de amerikanske videoer i samme genrer. Og så skader det nok heller ikke at modellerne Sarah Louise Christiansen og Jackie Navarro medvirker i videoen sammen med to andre modeller.
Videoen kan i øjeblikket ses i mere end 14.000 amerikanske biografer som en del af en underholdsningspakke, der afvikles inden filmen går i gang. Samtidig er videoen blevet set omkring 300.000 gange på YouTube, så sammenlagt er det en seriøs eksponering for de to danske gutter.





October 20, 2007 kl. 18:00