Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens favoritter: Danske sange

Vi fortsætter vores support til Spil Dansk dagen ved i Frekvens favoritter at liste holdets yndlings danske sange. Der kan denne gang spottes en rød tråd i valgene. Hvis vi har glemt nogle vigtige, må vores læsere endelig råbe op.

Frekvens favoritter:
Danske sang

Anders: Lars H.U.G.: Elsker Dig For Evigt
“Hvis han er god nok til kronprinsen, så er han også god nok til mig. Der kan siges meget grimt om Lars H.U.G., men han kan (kunne) i hvert fald skrue en perfekt popsang sammen, og Elsker Dig For Evigt er bare den perfekte storsvungne kærlighedssang.”

John: Lars H.U.G.: Elsker Dig For Evigt
“Jeg antastede engang Torben Johansen fra Gangway og fortalte ham, at My Girl And Me var den bedste engelsksprogede danske sang nogensinde, hvilket jeg fortsat mener. Men ved samme lejlighed måtte jeg jo så også sige, at Lars H.U.G. stod for den bedste dansksprogede, hvor han på smukkeste vis formår at sætte store følelser i ord på sit besværlige modersmål.”

Kristian: CV Jørgensen – Til Skaberens Fulde Tilfredshed
“Jeg var fanget mellem En Nat Bliver Det Sommer og S.T.O.P., begge med Love Shop, men droppede det så. For hvad kan matche linier som “tomheden råder i stort & i småt/& ungdommen færdes på krykker/jeg væbner mig med horn & cirkusmusik/for det er stadig kun muzakken der rykker” – det bliver ikke bedre på dansk.”

Peter: CV Jørgensen – Sæsonen er Slut
“En klassiker fra en af de bedste danske sangskrivere nogensinde. En dejlig bittersød popmelodi fra en klassisk plade (“Tidens Tern”). Desværre bliver den tit lidt overset i forhold til Costa del Sol (“En inciterende flamenco”). I øvrigt bør man tjekke bagsiden af coveret ud hvor man finder 3 stks bløde 80er mænd i form af Delta Cross Band og 1 stk rockstar i form af Carsten Valentin selv.”

Roy: Gangway – Biology
“Lækkert orgel og et endnu mere lækkert beatudgør kernen i en af Gangwaysmindre kendte perler. Som altid handler teksten om parforholdets bagside, og det kender Henrik Balling åbenbart ret godt”

Søren: Nanna – Buster
“Buster Oregon Mortensen. Fantastisk sang. Bedste danske TV serie nogensinde. Nok sagt!”

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Niklas
October 26, 2007 kl. 18:20

Enig at Elsker Dig For Evigt er både smuk og dejlig men hvor er Kvinde Min? Det kan så meget passende være i H.U.G.’s fortolkning.

Efter min smag er der ikke noget over og ved siden af Tidens Kvinder fra Danmarks kedeligste orkester. Jeg hørte den første gang live i aulaen på Århus Statsgymnasium i ‘88 hvor den gik lige i hjertekulen på mig. Og der sidder den stadig…

Roy
October 27, 2007 kl. 4:18

Hvis man skal have en sang med dansk tekst, må det da åbenlyst stå i mellem Lars Hugs “Hvorfor er Lykken så Lunefuld?”, TV2s “Kærligheden overvinder alt”, eller, hvis man tænker lidt tilbage, “To Lys på et Bord” med baggårds pumaen. Så bliver det ikke større.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS