Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Hvor blev de af? Gangway

Hvem var de? Henrik Balling, Allan Jensen og Torben Johansen, Danmarks bedste og mest uheldige orkester.

Hvad kunne de? Skrive fantastisk popsange, med intelligente bittersøde tekster. Numre som My Girl and Me, Mountain Song, Everything Seems to go My Way, Come Back as a Dog, Going Away, Didn’t I Make You Laugh og Why Do I Miss You er nok blandt de bedste numre skrevet på engelsk af danskere. Desværre havde Gangway også en fantastisk evne til at være på det rigtige sted, på det helt forkerte tidspunkt. Deres første plade “Twist” (1984) var eftersigende den første danske plade på engelsk der solgte mere en 10.000 eksemplarer, og da deres andet album “Sitting In the Park” blev genudgivet i England som “Sitting In the Park (again!)” burde deres lykke være gjort, men på trods af airplay på BBC og supernummeret My Girl and Me kom gennembruddet ikke, og bandet ragede uklar med deres pladeselskab Polygram. På det lille selskab Electra udkom “The Quiet Boy who Ate all the Cake” i 1991, men på trods af flotte anmeldelser og at det er et af Neil “Pet Shop Boys” Tennants yndlingsalbums blev albummet ikke en stor succes, og Electra gik konkurs kort tid efter. BMG samlede bandet op, og de udsendte i 1993 deres eneste virkelige succes “Happy Ever After”, med over 40.000 solgte eksemplarer og Grammyer for bedste video (Mountain Song, som vi desværre ikke kunne finde på youtube!), bedste rockudgivelse og bedste sangskriver til Henrik Balling.

Hvad skete der?
Herefter skulle alting jo køre som smurt for Gangway, men nej. Den lidt mere tecnopoppede lyd på “Optimism” (1996) faldt hverken i anmeldernes eller pladekøbernes smag, og solgte kun en fjerdedel af forgængeren. Værre gik det for “That’s Life”, der på trods Kasper Winding som producer og radiohittet Come Back as a Dog var en kommerciel fiasko, og er bandets dårligst sælgende plade. I 1997 smed bandet håndklædet i ringen, dog var de sammen om “Compendium: Greatest Hits” (1998) og om at sende en fin booklet ud til folk der havde købt den og gerne ville have tekster og billeder.

Hvor er de nu? Allerede mens Gangway var igang, kunne man opleve Henrik Ballings tøre humor og slet skjulte bitterhed mod bands, der på trods af mindre talent solgte mere end Gangway, i TV2 programmet Puls. Her præsenterede han videoer og drak rødvin (nogle gange ret meget rødvin) hver fredag. Ellers har han skrevet sange og kendingsmelodier, indspillet “Hjernesange” sammen med Peter Lund Madsen og Baals Bjørn Fjæsted og produceret musik for blandt andet Lise Westzynthius og Marie Key. Allan Jensen udsendte som Jensen albummet “One Fine Day”, der blev spillet en del i radioen, men ikke solgte det helt store. Torben Johansen arbejder i dag på Sony BMG.

Anbefalede downloads:
Drop det med downloads, gå ned og køb “Compendium”! Det er den bedste danske greatest hits plade til dato, og kan fås til den latterligt lave pris af 39.95 i din lokale Stereo Studio.

Indierocken er død

I december sidste år slog Nas hiphoppen ihjel, og nu tager både Sufjan Stevens og rockkritikeren Sasha Frere-Jones og sender indierocken sammen vej.

Sufjan Stevens er indierockens über-darling efter udgivelsen af mesterværket “Come On Feel the Illinoise”, der som alle hans øvrige udgivelser er en konceptplade. Men på det seneste har han alligevel taget et skridt væk fra indie-scenens stramme jeans og ironiske t-shirts og gået mod folk, der går en del mere formelt klædt.

Kurt Cobain havde en noget uhensigtsmæssig reaktion på at være blevet udråbt til talsmand for en musikalsk genre (og der igennem en generation), og heldigvis ligger den slags uskejelser ikke til den religiøse Stevens, der dog alligevel har taget et noget forunderligt skridt. Han har nemlig omfavnet den klassiske musik og har 1. november premiere på det 30-minutter lange værk “The BQE”, der vil blive fremført tre dage i træk på Brooklyn Academy Of Music i New York.
Læs mere…

Slutsang

Onsdag fik vi valgt lørdag aftens Kent nummer (Vinternoll2) og i går løb Northern Portrait med over halvdelen af stemmerne i vores Hits In The Car demo battle. I dag vil vi så bede om hjælp til at finde den optimale gå-nu-hjem-indie-kids sang. Afstemningen løber til i morgen eftermiddag.

Hvad skal Frekvens spille som aftenens sidste nummmer?

Super Furry Animals – The Man Don’t Give a Fuck
Clearlake – It’s Getting Light Outside
The Smiths - There’s a Light that Never Goes Out
Semisonic – Closing Time
Blur – To The End
Soulwax – Too Many Djs

Aqua fejrer 10 året for deres #1 i England

Efter lidt research, har vi fundet frem til at Aqua ikke overlader ret meget til tilfældigheder. Som de fleste ved, forventes det at de i dag annoncerer deres glorværdige comeback, og det er i dag netop 10 år siden de indledte deres terror-regime på den engelske hitliste med Barbie Girl.

Singlen lå nummer et fra 26. oktober til 17. november, og slog dermed Spice Girls ned fra første pladsen, indtil de selv blev overhalet af velgørenheds singlen Perfect Day, som blandt andet blev sunget af Bono og hende fra M-People.

Det er dermed også 9 år og et par dage siden de blev sagsøgt af Mattel. Så kip en ekstra gang med flaget i dag, for Danmarks største eksportsucces siden bacon og ukomfortable møbler.

Godt nyt for Metallica fans

Produceren Rick Rubin har ikke for vane at lave dårlige plader. Hvad enten han har arbejdet med Johnny Cash, Slipknot, Beastie Boys eller Jay-Z, har det været høj klasse. Og nu virker det til at han bliver manden som kan redde Metallica, fra at lave endnu en St. Anger plade.

Lars Ulrich har løftet lidt på sløret, og fortæller om hvordan indspilningen af deres nye plade går: “These new songs echo some of our stuff from the ’80s – long, epic journeys through different musical landscapes, heavier, but a lot more melodic.

Baseret på hvordan sangene fra “Master of Puppets” og “…And Justice For All” blev modtaget på Vestereng i sommers, er det jo lige præcis hvad folk gerne vil høre. I følge Wikipedia skal pladen udkomme til Februar, men det ligger vist ikke helt fast endnu.

Masser af musikfilm trailers

Der er film på vej om tre af de helt store, Ian Curtis, Joe Strummer og Bob Dylan.

Først er der “Control” om Ian Curtis fra Joy Division, som vi tidligere har skrevet om. Den har nu en trailer, og baseret på den bliver det svært at vente til vi får “Control” at se i biograferne.

Læs mere…

Sondre Lerche fra Dan in Real Life

Norske Sondre Lerche var på Letterman forleden for at spille et af numrene fra soundtracket til den nye film “Dan in Real Life”. Filmen er en romantisk komedie med Steve Carell og Juliette Binoche i hovedrollerne. Den har fået lidt middelmådige anmeldelser, og hvis man bedømmer ud fra traileren, ligner det det også en forholdvis middle-of-the-road oplevelse, hvor man ovenikøbet skal forsøge at abstrahere fra stand-up komikeren Dane Cook, om hvem man roligt kan sige, at mit liv ville være betydeligt bedre, hvis han aldrig var med i en film igen.

Soundtracket til “Dan in Real Life” er 100% Sondre Lerche, og ifølge Cinematical, der har et interview med Sondre Lerche, var inspirationen Cat Stevens’ soundtrack til Harold & Maude og Simon & Garfunkels soundtrack til “The Graduate”, så man må jo ihvertfald sige at overliggeren er placeret tilpas højt.

Slut med Simply Red

Nogle gange er det trist når bands går i opløsning, andre gange kommer det som en lettelse. Og så er der de mere bizarre, som nyheden om at Simply Red går i opløsning om 2 år. Det kan godt være at Frekvens er dårligt informeret, men er Simply Red ikke lig med Mick Hucknall og en flok tilfældige studiemusikere? Måske er der faktisk tale om en opløsning i Michael Jackson stil, men det stemmer ikke overens med, at Hucknall fortæller at han vil fokusere på sin solokarriere. Grundlæggende skulle Hucknall nok bare have stoppet med musik efter 91 albummet “Stars”, da han stadig var mere popstjerne end flødebolle.

Til release party med Cartridge

Den danske kvartet Cartridge havde i dag to gode grunde til at give koncert på baren Sway i Århus. Dels medvirkede de på den måde i Spedalsk Spil Dansk Dagen, og samtidig kunne de fejre udgivelsen af singlen The Woods, der er en foreløber for albummet “Fractures”, der udsendes 7. januar.

Gruppen spillede omkring tre kvarter, hvor de på alle de nye numre havde udvidet kvartetten med et ekstra medlem ved navn Freya. Er man bekendt med gruppens debut-ep og efterfølgende fuldlængde udgivelse “Enfant Terrible”, ville man nok på det kommende album kunne spore en vis udvikling væk fra den kantede, energiske guitarrock, der ellers tidligere var deres varemærke. De aggressive guitarer var røget lidt i baggrunden til fordel for keyboards og elektroniske beats. De er ikke helt gledet over i The Rapture-territoriet og på et af de numre, der lød mest lovende, var der en klar Talking Heads-inspiration, så stilændringen virkede umiddelbart til at klæde dem ganske fint.
Læs mere…

Frekvens favoritter: Danske albums

I anledning af Spil Dansk dagen tager Frekvens lige en dobbbelt op på favoritterne. Tidligere listede vi vores favorit sange, her følger holdets yndlings danske albums:

Frekvens favoritter:
Danske album
Læs mere…

Frekvens favoritter: Danske sange

Vi fortsætter vores support til Spil Dansk dagen ved i Frekvens favoritter at liste holdets yndlings danske sange. Der kan denne gang spottes en rød tråd i valgene. Hvis vi har glemt nogle vigtige, må vores læsere endelig råbe op.

Frekvens favoritter:
Danske sang
Læs mere…


Som det nok er gået op for de fleste er det i dag officiel “Spil Dansk Dag”, så der er masser af dansk musik på diverse spillesteder i aften. Vi har lavet en lille oversigt over hvad man kan finde i Århus.

Voxhall
På Voxhall er der hip-hop af højeste kvalitet når Suspekt spiller en totalt udsolg koncert.

Pakhuset
Pakhuset har 3 navne på programmet, Sterling, Murky og Laura Mo. De artister bevæger sig henholdsvis indenfor genrerne pop, indierock og singer/songwriter.

Musikcaféen
På Musikcaféen er der Litteratur på Scenen som byder på oplæsning af Christiana Nya Glafy, Lone Hørslev og Jeppe Brixvold.

Sway
På Sway under Clemensbro holder Cartridge releaseparty og spiller også live.

Hvis man ikke bor i Århus men gerne vil ud og støtte dansk musik kan man finde et komplet program på Spil Dansk Dagens hjemmeside

Frekvens vs. Frekvens: Love Shop

I anledning af årets Spil Dansk Dag, går to skribenter atter head-to-head for at diskutere et bands kvaliteter, eller mangel på samme. Denne gang gælder det selveste Love Shop – Grammy og P3 Pris vindere, med 8 regulære albums på bagen. Søren er mangeårig fan(star), mens Roy uforstående sætter sig på øretævernes holdeplads.
Som sædvanlig vil vi også gerne høre jeres mening.
Læs mere…

Death by Kite rykker i Tyskland

Københavnske Death by Kites debutalbum, også kaldet “Death by Kite”, fik fine anmeldelser i den danske presse, da det udkom i foråret.

For et par uger siden udkom albummet i Tyskland, og igen blev bandet mødt med masser af positivitet. Bandet spiller i øjeblikket en stribe koncerter hos vores sydlige naboer, men man kan jo godt være en del af Spil dansk dagen, selvom man i øjeblikket opholder sig syd for grænsen.

Hvis du har lyst til at lytte lidt til debutalbummet i mens Death by Kite er i Tyskland, kan du finde 4 numre på bandets MySpace.

Vi kunne også godt tænke os at vide, hvordan bandet fandt på deres navn. Kan det have noget at gøre med visse pakistaneres ret ekstreme drageflyvningskonkurrencer?

Troels Boberg stemmefusk

Troels Boberg rendte med årets Starfighter pris på Skanderborg, men er åbenbart blevet liiidt for gode venner med folkene bag festivalen. Århus Stiftstidende kan nemlig afsløre at festivalen i deres nyhedsbrev har opfordret deres medlemmer til at stemme på Troels Boberg i den Duracelsponsorede RAMP Music konkurrence, hvor første præmien er en million kroner til at lave album for. At de samtidig opfordrede til at give alle de andre deltagere 0 point, er så endnu mere usympatisk. Da Skanderborg samtidig lovede præmier til folk der gjorde det, var det også et brud på markedsføringsloven og RAMP Music har nu nulstillet afstemningen, så alle Bobergs “beskidte” stemmer er annuleret.

Støj på Frekvensen

Denne uges udgave af ”Støj på Frekvensen” er en smule anderledes end tidligere, idet samtlige numre er valgt ud fra devisen ”5 demo/uudgivne sange, jeg ville spille, hvis jeg skulle optræde som DJ på Sway på lørdag”.

Beklageligvis har jeg af geografiske grunde ikke mulighed for at deltage, men har dog fået stillet i udsigt, at et enkelt af mine 5 udvalgte numre vil blive spillet.

Da jeg som nævnt ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg i stedet lade det være op til andre at afgøre, hvilket nummer de helst vil lægge ører til på lørdag. Der er således lagt op til endnu en afstemning, hvor Frekvens’s læsere har mulighed for at påvirke indholdet af lørdagens playlist. Så download og/eller lyt til numrene og afgiv din stemme i poll’en til højre.

For ikke at forsøge at påvirke afgørelsen med mine kommentarer, har jeg besluttet, ikke at give en nærmere præsentation af hver enkelt sang, men blot lade dem stå alene. Dog kan der hentes yderligere informationer, høres flere sange osv. på de respektive bands myspace profiler. Kvaliteten af indspilningerne svinger (som det sig vel hør og bør, når der er tale om demoversioner), men afslutningsvis skal det dog fremhæves, at alle 5 numre, efter min smag, er blandt de absolut bedste, som jeg har haft fornøjelsen af at præsentere på Hits In The Car.

SpionTynd Is
Download som mp3: Tynd Is

Northern PortraitCrazy
Download som mp3: Crazy

DaysSimple Thing
Download som mp3: Simple Thing

Kind of girlPoetry Boy
Download som mp3: Poetry Boy

Demons Are RealPlanet of Dreams
Download som mp3: Planet of Dreams

Frekvens lytter til… (Uge 43)

Anders: Modest Mouse – “The Lonesome Crowded West”
“Som altid, når jeg får fornemmelsen af, at der er mere mellem himmel og jord “than meets the eye”, har jeg tyet til Modest Mouse. Der findes ikke noget som Isaac Brocks lakonisk pessimistiske og ateistiske tekster til at få en ned på jorden igen.”

Søren: Sambassadeur – “Migration”
Svenske Sambassadeur har skabt en album med flere popperler, desværre er det også et par halvkedelige og et helt kikset nummer på Migration. Vi anmelder Migration på Frekvens i næste uge.

John: Blue Foundation – “Life Of A Ghost”
Jeg har aldrig været den store fan af BF’s bud på triphop, så derfor passer det mig rigtig fint, at de har lagt rappen på hylden og erstattet den med guitarer. At der pludselig er tre vokalister giver et bredere udtryk, og at gruppen til tider lyder som tidlig Mew, er faktisk slet ikke så tosset.

Kristian: Mansun – “Singles (promo)”
“Mansun er et af de bands, jeg altid har vidst jeg burde holde af, men af en eller anden grund aldrig har kastet mig over. Det vil sige indtil jeg fandt “Attack Of The Grey Lantern” til 10 kroner i den lokale Stereo Studie for et par måneder siden. I London faldt jeg over en promotion singleopsamling, til sølle 3£, udsendt i forbindelse med deres sidste album “Little Kix”, og den har fået rigtig meget tid på stereoanlægget den sidste uge.”

Stytzer: Radiohead – “In Rainbows”
Efter i sidste uge at have kæmpet med Kent’s seneste udspil, prøver jeg i denne uge at knække In Rainbows. Efter 4-5 gennemlyt har jeg stadig svært ved at forstå, hvorfor det meste af musikverdenen faldt på halen af begejstring, men jeg kæmper videre. Det lykkedes med Kent og forhåbentlig oplever jeg (på et tidspunkt) en tilsvarende succes med Radiohead!

Roy: Soulwax – “Any Minute Now”/ “Nite Versions”
“Soulwax har længe været en af mine absolute favoritter, og efter hårdnakket at have påstået at “Much Against Everyone’s Advice” var deres bedste plade, må jeg nok indrømme at “Any Minute Now” har fortrængt den fra pladsen. Der er både nogle gode sange til indie-hjertet, og en rigtig lækker semi-industrial produktion fra Flood – som jo arbejdede med Nine Inch Nails og U2, da sidstnævnte stadig lavede spændende ting. Remix pladen “Nite Versions” er en underlig størrelse, og ikke umiddelbart inden for mit område. Alligevel er der nogle ret cool ting på, inclusiv en cover af Daft Punks Teachers. ”

Peter: Feist – “The Reminder”
“Jeg havde egentligt afskrevet Feist for lang tid siden uden at have hørt en enste af hendes sange. Det skulle så vise sig at jeg tog fejl, for efter jeg gav hende en chance er jeg er i den grad faldet for både “Let It Die” men i særdeleshed hendes nyeste udspil “The Reminder” som er en lang pærlerække af fine indiepop sange – specielt nummeret 1234, som megahitter i USA efter sangen blev brugt i reklamen for den nye generation af Ipods, er værd at give et ekstra lyt.”

Rolling Stones udgiver plade på USB

Der var engang man købte musik på vinylplader, og kunne få tid til at gå med at studere alle coverets små finesser, samt læse takkelister og credits. Hvem har for eksempel ikke studeret hieroglyfferne på Iron Maidens “Powerslave” med lup, for at finde små skjulte beskeder? Jeg ved, jeg har.

Rolling Stones har i hvert fald alderen til at kunne huske den slags, men det holder dem ikke tilbage fra nu, som de første i England, at udgive et album på et memory card. Rolled Gold+, som pladen hedder, kommer til at indeholde alle de samme numre som “Rolled Gold” fra 1975, samt 12 andre sange.

Nu skal vi dog ikke helt male fanden på væggen, og udpege Stones til bandet som dræbte det visuelle aspekt af musikudgivelser, for albummet bliver også udgivet som dobbelt cd, komplet med linernotes og hele skidtet, for os gamle konservative typer.

Det skal dog hurtigt indskydes, at Bob Marley allerede har udgivet opsamlingen Exodus på USB i USA, men til hans forsvar kan man sige at han ikke havde så meget at skulle have sagt i den sag.

Lyt til det bedste fra Libertines

Vi har tidligere nævnt at der er en Libertines Greatest Hits på vej, og nu har de lagt hele herligheden ud til fri aflytning på deres myspaceside. Mest interessant er nok singlerne What A Waster og Don’t Look Back Into the Sun der ikke er at finde på nogle af bandets albums. Specielt den første er lidt af en sjældenhed, og er faktisk blevet noget dyr, hvis den skal skaffes som single på Ebay. Den skal selvfølgelig også fremhæves for sit beskidte sprog; 5 gange ‘fucking’ og 4 ‘cunts’ på blot 2:58.

The Verve vender tilbage, hos NME

Engelske The Verve var, i følge nogen, et af de vigtigste bands indenfor Britpop bølgen, med sange som Bittersweet Symphony og The Drugs Don”t Work, som siden da har spredt glæde omkring mangt et lejrbål. Så gik det pludselig ned ad bakke, og forsanger Richard Ashcroft lavede to soloplader uden den best online casino samme succes.

Om det skyldes at Ashcroft ikke længere har Money to Burn, skal forblive usagt, men fakta er at Verve nu er blevet samlet igen. Istedet for at mødes og snakke om tingene, gik bandet direkte i studiet, og resultatet af dette kan nu downloades gratis hos NME.com.

Den 14 minutter lange jam-session har fået navnet The Thaw Session, og kan downloades gratis frem til d. 28/10.

 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS