Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens lytter til… (Uge 44)

Det bliver et en lille smule amputeret Frekvens team, som i denne uge fortæller og anbefaler, ud fra hvad de har haft kørende på anlægget i de små hjem. Til gengæld bliver spektret atter dækket bredt, fra en dansk crooner til et legendarisk punkband. Og så er både Søren og Roy begyndt at tænke i årets bedste udgivelser…

Anders: Doí: “Sing The Boy Electric”
Jeg har ikke haft så meget i ørene i denne uge udover babyskrål, men da danske Doís debutalbum blev skubbet ind igennem min brevsprække puttede jeg det straks i afspilleren. Det lyder som solid postrock, og det er helt sikkert et album, jeg skal have lyttet lidt mere til i den kommende tid.

Søren: Shout Out Louds – “Our Ill Wills”
Jeg bliver ved med at vende tilbage til Shout Out Louds’ seneste. I min bog, er det klart årets bedste udgivelse fra et svensk band. You Are Dreaming, Impossible og Time Left For Love, det er det ene gode nummer efter det næste.

John: Sex Pistols – “Never Mind The Bollocks”
I denne uge modtog jeg 30-års jubilæumsudgaven af det legendariske Sex Pistols-album på vinyl, og ganske naturligt har det fået særdeles mange rotationer på pladetallerkenen. Fra Holiday in the Sun til EMI er det tydeligt, hvorfor denne plade stadig er sindssygt vigtig og ikke nok med at materialet holder, så er lyden på genudgivelsen ret fantastisk.

Kristian: Suede – “Sci-Fi Lullabies”
Jeg havde fornøjelsen af at være til Brett Anderson solo-show i sidste uge, og her fik han liret en del af mine favorit Suede-sange af, blandt andet en lang række af de glimrende b-sider fra “Dog Man Star” og “Suede”. The Living Dead var højt på min liste over ønskede sange, og så Europe Is Our Playground og My Insatiable One oven i, har i den grad givet mig lyst til at høre Suede b-sider.

Stytzer: Claus Hempler – “Return of the Yes Man”
Da en bekendt for nyligt hørte om min begejstring for den engelske crooner Richard Hawley, tøvede han ikke mange sekunder med at anbefale Claus Hemplers seneste udspil. Og tak for det! Det musikalske slægtskabs mellem de to gange H (Hawley og Hempler) er ikke til at overse, og “Return of the Yes Man” er et aldeles glimrende album, som det på mange måder er svært ikke at lade sig fascinere af.

Roy: Down – “III Over the Under”
Det tog en smule tid før jeg fik skovlen under den, men nu mener jeg der skal ske ganske uventede mirakler, hvis ikke “Over the Under” kommer til at toppe min årsliste. Det er møgbekidt rock ‘n’ roll, med ligeså mange afstikkere til blues som til metal, nogle afslørende dybtfølte tekster, og så har Phil Anselmos (ex- Pantera) stemme nok aldrig lydt bedre. Selv Rolling Stones David Fricke er overbevist, og det er der ikke noget at sige til. Intet mindre end fremragende.

Peter Olesen-Olesen – “Kain og Abel”
På det sensete udspil viser Olesen-Olesen sig stærkere end nogensinde, desværre hver for sig. Endnu en gang vil jeg gerne fortælle hvor ærgeligt jeg synes det er at de to brødre Peter og Henrik Olesen ikke har lyst til at lave plader sammen længre. “Kain og Abel viser dog at de sagtens kan hver for sig – og måske skal man tage det som et tegn når to brødre kalder deres plade “Kain og Abel”, på at man skal stoppe imens legen stadig er god – og det er den i høj grad på det sidste album fra Olesen-Olesen

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS