
Ugen på Hits In The Car har været præget af en enkelt større begivenhed, hvorfor aktivitetsniveauet har været en anelse lavere end normalt. Udvalget af sange til ugens udgave af “Støj på Frekvensen” er påvirket en smule heraf, så jeg har måttet en tur på arkivet for at finde yderligere et nummer. Men jeg tror næppe, at dette nummer vil blive betragtet som det rene “fyld”!
The Shins – Sleeping Lessons (RAC mix)
“Wincing The Night Away” er et af årets bedste albums og Sleeping Lessons er et fremragende åbningsnummer. På fantastisk vis har RAC (Remix Artist Collective) formået at gøre nummeret endnu bedre.
Download som mp3: Sleeping Lessons (RAC mix)
DAMPFBAHN! – All This Time
Ifølge duoen selv falder dette nummer i “stadion-rock” kategorien. Jeg ved ikke rigtig om jeg er helt enig i denne udmelding, men godt det er det. Og jeg skal selvfølgelig ikke forsømme muligheden for at slå et slag for drengenes glimrende remix initiativ.
Download som mp3: All This Time
Slowmotion Club – The Gun In God’s Hand
Selvom teksten er noget mere dyster end normalt, er melodien charmerende og iørefaldende på sædvanlig svensk indie-pop facon.
Download som mp3: The Gun In God’s Hand
The National – Fake Empire
Fra arkivet har jeg valg Fake Empire, der er I skarp konkurrence med Crazy (Northern Portrait) om at blive valgt (af mig) som årets favorit sang. Selv efter snart 200 gennemlytninger bliver nummeret bedre og bedre.
Download som mp3: Fake Empire




