Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Hvem var de? Dan Wilson, John Munson og Jacob Slichter, popsnedkere fra Minneapolis med flair for det ultra radiovenlige.

Hvad kunne de? Munson og Wilson spillede i slutningen af 80′erne sammen i bandet Trip Shakespeare, som blandt andet nåede at udsende albummet med den glimrende titel “Are You Shakespearienced?” Da det band gik i opløsning, slog de sig sammen med trommeslager Slichter og udsendte i 1996 debutten “Great Divide”. Der skete dog ikke det helt store for Semisonic før to år senere, da de udsendte albummet “Feeling Strangely Fine”. Pladen skabte to store hits med singlerne Closing Time og Secret Smile, der var hits på begge sider at Atlanten.

Hvad skete der? I 2001 udsendte bandet pladen “All About Chemistry”, og fik rimelig stor succes i Europa med nummeret Chemistry. Albummet nåede dog på ingen måder forgængerens kommercielle højder, og selvom bandet ikke er gået officielt i opløsning, har der været stille om Semisonic siden 2001.

Hvor er de nu? Munson slog i 2001 pjalterne sammen med Matt Wilson, Dan Wilsons bror der også var med i Kip Shakespeare, og dannede The Flops, der vist endte som deres navn, sidenhen har han været en del af The New Standards. Slichter udgav i 2005 bogen “So You Wanna Be a Rock & Roll Star”, om sine oplevelser i Semisonic (Frekvens går ikke ud fra at den er fyldt med coke og blødende groupies på smadrede hotelværelser, men man kan aldrig vide). I sidste måned udsendte forsanger Dan Wilson sit debut soloalbum “Free Life”, og på hans myspaceside kan man tjekke fire af numrene fra plade. Den næste månedstid kan han i USA også opleves som opvarmning for ingen ringere end…. Sondre Lerche.

Anbefalede downloads: Chemistry (fra “All About Chemistry”)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS