Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Da vi forleden skrev om det danske Human League fansite The Black Hit of Spaces remix projekt i forbindelse med Human Leagues 30 års fødselsdag, spurgte vi Niels, ildsjælen bag sitet, om hvilken Human League video vi skulle bruge, hvis vi ville vise en retro video med bandet.

Som det også ofte sker for os, kunne Niels ikke begrænse sig til en enkelt, derfor har vi i denne uge to videoer på programmet.

Niels anbefalede Don’t You Want Me, fordi nummeret var et megahit og fordi handlingen i videoen var ret banebrydende for tiden.

(Keep Feeling) Fascination blev anbefalet, fordi den er vældig kikset. Her må vi give Niels fuldstændig ret. Jeg vil slet ikke begynde at tænke på, hvor meget sangerinderne, Susanne Sulley og Joanne Catherall, krummer tæer i skoene i dag, når de ved et uheld klikker forbi VH-1 og videoen kører – selv i 1981 burde der have været en lov mod de dansetrin.

Vi er også nødt til at give kredit til en af kommentatorerne til videoen på Youtube, der tørt konstaterer “Early? metrosexual”, sjældent har vi hørt mere rammende beskrivelse af forsanger Phil Oakey.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS