Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Ugens udgivelser (The Sadies)

2008 nærmer sig med hastige skridt, og det er ved at være sidste udkald for bands, der ønsker at præge årslisterne for 2007. Klik ‘Læs mere’ for at læse om fem nye skud på musikstammen.

Jacob Faurholt: “Hurrah Hurrah”
Mens vi venter på Frekvens’ anmeldelse af Jacob Faurholts seneste udspil, kan vi jo kigge lidt på, hvad andre medier har at sige og (ikke mindst) lytte til hele skiven hos Last.fm.

Gaffa (3/6): “Faurholt har givetvis hørt en del Smog og Bonnie “Prince” Billy i sin tid, hvad man sådan set dårligt kan fortænke ham i. Mere problematisk er det, at århusianerens sange ikke er mere inciterende.”

Alt om Aarhus (4/6): “Faurholts mod på at nyskabe musikken gør ham til en af tidens interessante sadcore-musikere.”

Som sagt anmelder Frekvens albummet snart, men indtil da kan du fornøje dig med dette interview fra september.

Puscifer: “V Is For Vagina”
Tool-frontmand Maynard James Keenan er på banen med sideprojektet med det infantile navn Puscifer. Læs mere om bandet her.

Gaffa (3/6): “[Der] er generelt for få egentlige melodier og regulære sange til, at albummet kan holde min opmærksomhed fanget fra start til slut.”

Soundvenue (3/6): “Der er nogle interessante momenter og ideer på albummet, men specielt ophidsende bliver det aldrig i længere tid ad gangen.”

America’s Metal: “[The] album is worth every single cent you spend on it.”

Der er fire numre på Puscifers MySpace, hvis du skulle være interesseret.

The Raveonettes: “Lust, Lust, Lust”
Det lader til, at The Raveonettes har rystet støvet af sig og blevet lidt mere vedkommende. Anmelderne kan i hvert fald godt lide den nye plade.

Gaffa (5/6): “Der er ikke længere tale om stiløvelser, men derimod et personligt udtryk, hvilket i den grad klæder bandet.”

Soundvenue (4/6): “Det er simple sange med masser af kød på, men samtidig skåret helt ind til benet.”

Nyhedsavisen (4/6): “Raveonettes bedste langspiller til dato.”

Strange Glue (7/10): “The harmony of Wagner’s and Foo’s vocals are buried under a thousand wavelengths of reverb making everything feel that much more surreal and full of yearning.”

Se en lille koncert med bandet hos DR.

The Sadies: “New Seasons”
Canadiske The Sadies høster overvejende pæne anmeldelser for deres første studiealbum siden 2004s “Favourite Colours”.

Gaffa (4/6): “New Seasons er endt som en ganske fyrig sag, hvor der indimellem er skruet godt og grundigt op for forstærkerne.”

Prefix (5.5/10): “[This] album isn’t on par with the Sadies’ searing early material or recent similar country-rock albums from the likes of Oakley Hall or Okkervil River.”

Music-Critic.ca (3.5/5): “New Seasons passes by quickly as the band fails to write a song that exceeds four minutes, running their way through the album’s thirteen tracks in just over half an hour. It’s hardly a detriment to the record, though – in this short time, the band is able to daftly exercise their considerable skills.”

Diverse Kunstnere: “Hjemstavn”
Har man lyst til at høre Larsen & Furious Jane i en dansk version eller Mikael K (Klondyke) besynge en aalborgensisk fodboldklub, jeg aldrig har været med til at tabe til, så er “Hjemstavn” måske en investering værd.

Gaffa (3/6): “Alle ganske udmærkede sange, der dog aldrig rigtig bundfælder sig eller giver et ægte indblik i den pågældende hjemstavn.”

Soundvenue (4/6): “Samlet set indeholder ‘Hjemstavn’ fine sange, der på trods af deres forskellighed fungerer i et fint flow.”

Politiken (5/6): “Danske bands hylder hjemstavnen på smukkeste vis.”

Se Smagsdommerne tage “Hjemstavn” under kærlig behandling på projektets MySpace, hvor du i øvrigt også kan se en liste over samtlige medvirkende.

Det var det. Næste uge står den bl.a. på nye udgivelser fra Bonnie Prince Billy og TV-2.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS