Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


I starten af halvfemserne måtte rappere fra den amerikanske østkyst efterhånden begynde at indse, at vestkystrappere som Dr. Dre og Snoop Doggy Dogg gradvist overtog herredømmet på hiphop-scenen med stor kommerciel succes til følge.

Dette betød dog ikke, at der ikke udkom gode plader fra østkystens helte de år. Rent faktisk er flere af de albums, der i dag betragtes som regulære klassikere, udsendt af rappere fra New York i perioden 93-95; Black Moon: “Enta Da Stage”, Wu-Tang Clan: “Enter the Wu-Tang”, Nas: “Illmatic”, The Notorious B.I.G.: “Ready to Die” m.fl.

En af de New Yorkere, der aldrig formåede at blive kanoniseret på samme måde som sine samtidige, er Kurious (Jorge Alvarez), der ellers imponerede med sit debutalbum “A Constipated Monkey” i 1994.

Desværre levede salgstallene ikke op til kvaliteten af albummet, og Kurious blev hurtigt droppet af hans pladeselskab Sony.

Talentet var der, men det til trods forsvandt den puertoricanske rapper som dug for solen efter afskeden, og man hørte ikke noget til ham siden – udover en enkelt gæsteoptræden på MF Dooms alternative hiphop-udgivelse “Operation: Doomsday” i 1999.

Derfor er det overraskende, at Amalgam Entertainment nu har valgt at genudgive albummet her 13 år efter samt at stå for produktion og distribution af album nummer to, der efter planen skal komme på gaden tidligt næste år.

Man må håbe for Kurious, at tiden ikke har været for hård ved hans skills (bedøm selv på hans MySpace.) Ellers må man søge tilbage til “A Constipated Monkey”, for efter at have fundet det gamle kassettebånd frem fra gemmerne, så kan jeg kun konstatere, at Kurious stadigvæk holder.

Tjek I’m Kurious ud ovenfor og nyd videoen til den gamle b-side A Mansion and a Yacht (bonus track på genudgivelsen) herunder.


 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS