“Tillykke med den nye regering fucking røvhuller, hvis I glemte at stemme kan I lige så godt skride med det samme”.
Ikke overraskende var der politiske slagord fra Simpson kun 2 dage efter valget.
Derfor startede koncerten også ud med Du er ikke en rigtig bjørn, en hilsen til Bjørn Lomborgs holdninger til klimaet, den var i dagens anledning, som så mange gange før, lavet om til en hilsen til Pia Kjærsgaard. Klædeligt nok afsluttede Simpson det politiske aspekt af koncerten efter nummeret med ordene “så snakker vi ikke mere om det”.
Derefter kom der endnu en “Os To + Lidt Ro 2002″ skæring med nummeret Narkokys og herefter fulgte den smukke ballade Vi 2 fra det seneste Simpson udspil. Det nummer afslørede den stadig stigende, og meget uheldige tendens blandt publikum til at snakke højlydt under koncerter, det virkede, mildest talt, meget forstyrende, men heldigvis ikke særligt længe. Simpson havde nemlig sit faste og altid bund solidt spillende backingband i Sølvstorm i ryggen, og de fik i de følgende numre lagt så fede og tykke dub-beats ud over salen, at publikum hurtigt måtte overgive sig og koncentrere sig om scenen.
Et af de klassiske Mikael Simpson tricks, når han spiller live, er at skifte den oprindelige tekst ud med situationer eller steder fra den by, han er i. Udover publikumspleasere som “vi spiller live på Voxhall og det kan vi rigtigt godt li” blev linjer som “Set dig i byen, set dig på job” lavet om til “Set dig på Den Sidste, set dig på Train”. Nemme points måske, men det vidner samtidig om en kunstner, der ikke bare lirer sine sange af, men er til stede, når han spiller.
De mere akustiske dele fra pladerne var koncerten igennem lagt på hylden til fordel for det mere elektroniske udtryk, og særligt imod slutningen af koncerten fik numre som Jeg Sidder Fast og En Bacille I Mit Blod startet en fest. De to numre sluttede også et lidt kort hoved-sæt af, inden Simpson gik solo på scenen og som 1. ekstranummer leverede en fintfølt version afDet Sommer Nu, inden Sølvstorm igen gjorde sin entre på nummeret Hvor End Du Er. Som afslutning på koncerten fik vi en forrygende version af det tætteste Simpson har været på et egentlig hit. Er du kommet for at få noget satte en helt stor fest, og det stod tydeligt klart, at hvis der havde været nogen som helst form for retfærdighed (eller ordentlig musiksmag i DK) til stede, så burde det her nummer for længst have været det englænderne kalder en “club-banger”, men sådan er det desværre ikke rigtigt gået.
Mikael Simpson og Sølvstorm leverede, som sædvanligt, en overbevisende præstation, der fastslår deres position som et af de bedste liveacts i Danmark.
Det kunne selvfølgelig virke som et lidt mærkeligt tidspunkt for Mikael Simpson at tage på tour, den sidste plade har været ude i lang tid efterhånden, og der blev ikke præsenteret nyt materiale. Simpson forklarede selv fra scenen, at det er meningen, at de 3 koncerter i Aalborg, Århus og København skal bruges til en live udgivelse, og hvis bare halvdelen af energien på scenen kommer ned på skiven virker det som et rigtigt godt køb.
