Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


En lidt tam uge har Ryan Adams som højdepunkt. Derudover er der også koncerter med bl.a. Ash, Two Gallants og The Fiery Furnaces.


Mandag 19. november
Det folk inspirerede indie band Two Gallants fra San Francisco spiller i aften på Vega. Two Gallants udsendte for et par måneder siden deres tredje album, som slet og ret hedder “Two Gallants”.

I pladeforretningen 12 Tonár kan man komme til release fest/koncert på Jacob Faurholts nye album “Hurrah Hurrah”

Onsdag 21. november
Det hårdtrockende nordirske band Ash spiller på Vega. Ash udgav i sommer albummet “Twilight of the Innocents”, men til trods for at de sidste 4 foregående albums alle er gået top-10 i England, så kunne det nye album kun opnå en beskeden placering som nr. 32 på album hitlisten.
Til trods for at Vega hårdnakket påstår, at de aldrig har lydt bedre, kunne Gaffas anmelder kun finde 2 stjerner frem til det seneste album.

Torsdag 22. november
Musikcaféen i Århus præsenterer Klub Arrogant Mit Nye Band, som er et nyt projekt, der tæller forskellige medlemmer, der har haft deres gang på den danske indie-scene i efterhånden mange år. Traening, Lake Placid, Money Your Love og Düreforsög er blot nogle af de bands medlemmerne kan skrive på CV’et.

Den evigt produktive alt-country wunderkind Ryan Adams udgav tidligere i år sit 9. soloalbum. På torsdag spiller han i Falkoner Salen med sit faste backing band The Cardinals. Rygter vil i øvrigt vide, at det bliver det foreløbigt sidste solo album fra Adams’ side, planen er istedet at gøre The Cardinals til et “rigtigt” band, og pladerne vil fremover blive udsendt under deres navn. Billetter sælges via Billetlugen.

Fredag 23. november
Spanking New Music Tour er et MTV koncept, der har til formål at præsentere ny dansk musik. Turnéen startede allerede i sidste uge i Aalborg, og på fredag er turen så kommet til København. På scenen står Spleen United, Beta Satan og JaConfetti og det hele løber af stablen på Vega.

Gendannede bands og 90er kitsch er åbenbart det de unge vil ha nu om dage. På fredag rammer Ace of Base københavn. Svenskerne har åbenbart tænkt sig at sætte nye standarder for hvor meget en “moneymaker-tour” kan presses, så der er stadig billetter at få, også selvom koncerten er blevet flyttet fra Forum til den noget mindre Valbyhallen.

Lørdag 24. november
Spanking New Music Tour rammer Train i Århus, og så er der dømt hjemmebanefordel til både Spleen United og Beta Satan.

Søndag 25. november
Ugen bliver sluttet fornemt af, når søskendeparret Matthew og Eleanor Friedberger aka. The Fiery Furnaces spiller på Vega. Eleanor dater angiveligt Franz Ferdinands frontmand Alex Kapranos og er indtil videre måske mest kendt som Eleanor i Franz Ferdinand sangen “Eleanor Put Your Boots On“.

Næste Uge
I næste uge kommer der lidt mere gang i den rundt omkring på scenerne. The National, Happy Mandays, 1990s, Okkervil River og The New Pornographers er bare nogel af de bands der giver koncert.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...
14/10-2020:
Hello world
15/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS