Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens lytter til… (Uge 47)

Endnu en uge er gået, for at starte med en kliché, og Frekvens-folket diverterer endnu engang med at fortælle hvad de har brugt den sidste uge til.
Anders har været en tur nede ad hiphoppens Memory Lane, Søren giver Pete Doherty et skud (pun intended), mens Peter varmer op til Ryan Adams koncerten.


Anders: Kurious – “A Constipated Monkey”
Forleden blev jeg gjort opmærksom på, at Kurious’ 13 år gamle debutplade var blevet genudgivet. Ham havde jeg glemt alt om, men det var en kærkommen lejlighed til at finde det gamle kassettebånd frem igen (en kopi af min kammerats LP, som sikkert var blevet bestilt hjem via postordre fra Street Dance i KBH) og drømme sig tilbage til en besværlig – men også lykkelig – tid, hvor man virkelig skulle gå på jagt for at finde de fede skiver. I dag tog det mig sådan cirka fem minutter at opstøve en mp3-version af albummet samt en stor samling sjældenheder.

John: The Weakerthans – “Reunion Tour”
Efter fire års pause er der endelig kommet et nyt album fra canadiske The Weakerthans. Musikalsk bliver den dybe tallerken ikke ligefrem opfundet på ny, men Samson har en fed stemme og hans tekster er konstant overraskende, imponerende og underholdende.

Kristian: The Rakes – “Capture/release”
Da Roy for et par dage siden spurgte til bandet bag nummeret Work, Work, Work (Pub, Club, Sleep), genopdagede jeg lige The Rakes’ debutalbum fra 2005. Habil London indierock, med klassenumre som T-Bone, 22-Grand Job og Retreat.

Roy: The Almighty – “Crank”
Ligesom sidste uge, har jeg været nede i arkivet, og har gået og hørt en af de der plader, som det vist kun er mig der synes er noget værd. Hård og beskidt skotsk rockmusik fra 1994, som nok kun fik airplay på MTV fordi forsangeren kom sammen med den legendariske Headbangers Ball vært Vanessa Warwick. Men jeg synes nu stadig det er fedt, og der er mere end en smule Therapy? over det.

Søren: Babyshambles – “Shotter’s Nation”
Jeg bukkede under i sidste uge og købte Shotter’s Nation. Jeg har måttet blande den lidt op med Libertines, for at få medicinen til at gå ned. Jeg kan endnu ikke sige, at jeg er helt overbevist. Der er flere gode numre på skiven, men også en del mere middelmådige forsøg.

Peter: Ryan Adams & The Cardinals – “Cold Roses”
Som optakt til Ryan Adams koncerten har jeg lyttet de fleste af hans plader igennem et par gange på det sidste, men “Cold Roses”, som jeg mener er blandt hans bedste udspil, har alligevel fået et par ekstra rotationer. Den har både stille og smukke sange som How Do You Keep Love Alive og Now That You’re Gone, mere rockede ting som Let It Ride og Beautiful Sorta og endelig findes der numre med en mere klassisk country lyd over sig som Easy Plateau og Sweet Illusions. Desværre kan Adams’ store produktivitet ha’ den bagside, at man nærmest ikke når at sætte sig ordentlig ind i en plade, før en ny er på gaden, men man skylder sig selv at lytte den her igennem.

Stytzer: Michael Møller – “Every Streetcar’s Got A Name”
moi Caprice sangeren går solo og synger smukt om sex, kærlighed, mere sex, savn, bedrag og utroskab.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS