
Quartermain Records har igennem de seneste par år profileret sig igennem en række interessante udgivelser. Seneste skud på stammen er Jacob Faurholts “Hurrah Hurrah”, som vi i øvrigt anmeldte for nylig.
Her på siden sætter vi pris på Quartermain, ikke mindst fordi de er så flinke til at sende god musik i vores retning, så derfor er vi også glade for, at vi nu kan give dig muligheden for at vinde føromtalte Faurholt-udgivelse plus Doís glimrende albumdebut, “Sing The Boy Electric”, som udkom for godt et år siden.
Alt, du skal gøre, er at besvare følgende to spørgsmål:
1. I en omgang “Frekvens lytter til…” (uge 45) udtalte en af vores skribenter sig positivt om en af forårets Quartermain-udgivelser. Hvilket band modtog rosen?
2. I 2005 tilbragte Jacob Faurholt og Sweetie Pie Wilbur tre uger på toppen af Det Elektriske Barometer. Hvad hed nummeret?
Svarene sendes til frekvens@frekvens.dk senest d. 10. december klokken 12.00.
Præmierne bliver fordelt således:
2 førstepræmier bestående af “Hurrah Hurrah” og “Sing The Boy Electric”
1 andenpræmie bestående af “Hurrah Hurrah”
Held og lykke.
Quartermain Records
Doí på MySpace
Jacob Faurholt på MySpace
Vores interview med Faurholt
Emodreng & Indiepiges profil af Quartermain (indeholder gratis downloads)





December 4, 2007 kl. 15:08