Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Hvor blev de af? KLF

Hvem var de?
Bill Drummond (aka King Boy D) og Jimmy Cauty (aka Rockman Rock)

Hvad skete der?
I slutningen af firserne startede Drummond og Cauty med at udgive plader under navnet JAM og i et enkelt tilfælde The Timelords. Jimmy Cauty havde, uden særlig succes, været guitarist i bandet Brilliant. Bill Drummond havde tidligere startet pladeselskabet Zoo Records, og været aktiv i den engelske musikverden som manager og producer. Hvilket sikkert var medvirkende til, at han havde modet, selvtilliden og – lad os bare sige det – arrogancen til at udgive en bog med titlen “The Manual (How to Have a Number One the Easy Way)

Den slags overmod ville selvfølgelig hurtigt være gået i glemmebogen, hvis det ikke lige var fordi Drummond og Cauty efterfølgende bestemte sig for, at følge manualen med overvældende succes som KLF.


De havde gang i et væld af mere eller mindre succesfulde projekter, indtil de ramte guldet med udgivelse af “The White Room” i 1990. What Time Is Love var det første nummer der begyndte at få opmærksomhed i det engelske undergrundsmiljø Derfra bredte det sig lynhurtigt til resten af verden. What Time Is Love blev fulgt af Last Train To Trancentral, 3a.m. Eternal og Justified and Ancient med country legenden Tammy Wynette på vokal. Samtidig blev Drummond og Cauty efterspurgte mixere og producere, og de arbejdede blandt andet sammen med Pet Shop Boy og Depeche Mode.

KLF ville ikke være KLF, hvis de ikke havde valgt igen at overraske og chokere. På højden af deres popularitet, bestemte de sig for at trække stikket ud. Det skete naturligvis ikke på en stille og rolig facon med en pressemeddelelse. Nej, bandet bestemte sig for at benytte The Brit Awards som platform for at aflevere sedlen, hvor der stor farvel. De gik på scenen med heavy metal bandet Extreme Noise Terror, spillede en hardcore version af Justified and Ancient, hvor de havde planlagt at smide fåreblod udover publium (hvilket blev frarådet af BBCs advokater og kraftigt proteresteret imod af veganske aktivister). Det endte istedet med en cigarrygende Drummond, der skød blanke skud fra et automatvåben henover hovedet på publikum. Da deres – lad os bare kalde det – performance var overstået, erklærede bandets manager over lydanlægget “The KLF have now left the music business”.

For at være helt sikker på at budskabet var modtaget, valgte bandet efterfølgende, at smide et dødt får op foran indgangen til en af award-showets efterfester, med budskabet “I died for ewe—bon appetit” bundet i snor om maven. Farvel og tak!

Hvor er de nu?
Drummond og Caughty startede efter KLF kunstfonden The K Foundation, hvor de fortsatte stilen fra KLF med mere eller mindre højt profilerede tiltag. Det mest kendte var, da de bestemte sig for at brænde resten af overskuddet fra KLF af, og ikke i overført betydning. Under stort mediepostyr filmede de, mens de rent faktisk brændte 1 million pund af.

Der har været stille om KLF de seneste år. Bill Drummond er stadig konceptkunstner og Jimmy Cauty er en del af kunstkollektivet Blacksmoke og laver elektronisk musik med bandet The Transit Kings, uden at gøre særlig meget væsen af sig.

Anbefalede downloads:
The Timelords – Doctorin’ the Tardis. 3a.m. Eternal, Justified and Ancient, eller få bare fat i hele “The White Room”.

YouTube:
The Timelords: Doctorin’ The Tardis
KLF: What Time is Love, Last Train To Trancentral, Justified and Ancient

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
John
December 1, 2007 kl. 12:20

Et af Bill Drummonds mest omtalte projekter har været The Soup Line, hvor han tegnede en linje gennem England. Herefter rejste han gennem landet og lavede suppe til folk, der boede i de byer, linjen krydsede.

“I drew a line across the map through Belfast and Nottingham, and decided it should be the Soup Line. If anybody living on the line contacted me, I would come to their place and make them soup”.

Dette udtalte Drummond til BBC i 2005. Hvorvidt projektet fortsat kører vides ikke.

Søren
December 11, 2007 kl. 13:37

Nu er der også liv i Jimmy Cauty igen:
http://jp.dk/kultur/billedkunst/article1198824.ece

Kevin
January 25, 2008 kl. 20:51

The KLF udgiver ikke mere før der er fred på verdensplan.. Såå lange udsigter

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS