Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Live: Happy Mondays, Train, 28/11-07

6/11
Lidt forsinket bringer Frekvens anmeldelsen af den fornærmende korte koncert fra Manchester legenderne, der uden Bez’ charme og energi ville have en kuldsejler af de helt store.

Anført af dansetossen Bez og den glimrende (kor)sangerinde Julie Gordon gjorde Happy Mondays deres bedste for at sætte gang i nostalgien og festen, der bør følge med en optræden fra det mest berømte og berygtede Madchester band. Julie Gordon sang glimrende, og Bez, ja han var Bez, lige som man kunne håbe på. Han sprang rundt med sine helt specielle dansemoves, og der var ingen publikummer på de første fem rækker, der ikke på et tidspunkt må have følt, at Bez dansede netop for, og med dem. Han havde også overskud til at bunde en del af de alkoholiske drikke, der blev langet op til ham, og kærligt kommentere på publikums beklædning. Alt i alt var Bez alle pengene værd.

Sean Ryder derimod stod med fødder plantet 1½ meter inde på scenen, med en smøg og en cola, og der gik ikke 10 minutter før den meget lidt kønne ”sanger” kiggede på sit ur første gang. For Ryder var det tydeligvis bare endnu en arbejdsdag, der skulle overstås. At han konstant stod med den ene hånd klinet til øret, vækkede mistanke om, at han i bedste Marlon Brando-stil, fik sine egne tekster leveret i øret, for overhovedet at kunne huske dem.

Det spøjse er, at det faktisk ikke virkede som om Ryder havde en specielt dårlig dag. Smågrinende og mumlende kom han med flere uforståelige kommentarer til publikum og Bez, og han virkede generelt i udmærket humør. Han var bare ualmindelig ligeglad.

Musikken fejlede ikke noget. Det habile orkester bag Ryder, Bez og Julie Gordon, der tæller den originale Mondays-trommeslager Gary Whelan, leverede varen, så det lød fuldstændig som på plade. Lidt grinagtigt var det dog at se bandet keyboardspiller sidde uden fingrene på tangenterne, da den umiskendelige, og Cut’n’Move-klingende intro til Step On startede – den var tydeligvis medbragt på bånd.

Numrene fra det nye album ”Uncle Dysfunktional” fungerede faktisk udmærket live. Specielt Cuntry Disco og In The Blood fik godt fat i publikum. Det var dog på ingen måder at sammenligne med, når Mondays klassikere som Loose Fit, Halleluja og Kinky Afro og aftenens eneste Black Grape-nummer Reverend Black Grape blev spillet.

Efter små 50 minutter var det slut, og bandet forlod scenen og dukkede ikke op igen til ekstranumre, hvilket på ingen måde er godt nok for et band, der har sange nok at byde på, overfor et publikum der har betalt på den grimme side af 300 kroner for deres billetter.

Hvis man ønsker at se Mondays live og en mere veloplagt Sean Ryder, ligger der en lang række livenumre på bandet officielle hjemmeside fra deres optræden på Fuji Rock i sommers og sidste sommer.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS