Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


For til næste år lader det til, at det er de garvede kræfter, der kommer til at gøre sig gældende på live scenen i lille Danmark. Ihvertfald har 3 rutinerede navne i dag meldt deres ankomst til næste år.

Dagen startede ud med beskeden om, at Neil Young gæster Falkoner Salen den 28. og 29. februar, hvilket kom som en fantastisk nyhed for undertegnede, desværre kom armene hurtigt ned igen, for den gode Mr. Young synes åbenbart, at en koncert med ham er ca. 1000 kr.(!) værd – det tror jeg også, jeg synes, men det er ikke det samme, som at jeg gider at betale det.

For dem, der har for mange penge, går forsalget i gang på mandag den 17/12 på Billetlugen.

Næste mand, der er klar med koncerter, er country legenden Willie Nelson. Willien Nelson, som i øvrigt fylder 75 under sit besøg i Danmark, spiller ikke færre end 4 jobs, 23. april Esbjerg, 24. april Randers og 25. april Aalborg, derudover giver Willie Nelson også koncert i København, men det er i øjeblikket ikke til at finde frem til datoen, men et skud herfra må da være den 22. eller 26.

Priserne her er til gengæld mere til at komme i nærheden af – I Aalborg Kongres og Kultur Center ligger billetpriserne imellem ca. 300 og 500 kr. Billetsalget starter ligeledes på mandag.

Endelig så har 70er gruppen 10CC meldt deres ankomst til Grenå den 5. april. 10CC startede efter mange års pause med at turnere igen i 2007, dog med sangskriver Graham Gould som eneste originale medlem. Billetprisen lyder på 325 kr. og sælges fra tirsdag den 18. december.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Peter
December 13, 2007 kl. 22:32

Sådan kan man så have et standpunkt til man tager et nyt, har sat folk til at købe mig en (psykotisk) dyr Neil Young billet – og jeg glæder mig!

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS