
Som i udlandet, har “Control” fået virkelig flotte anmeldelser af de danske anmeldere.
Jyllands-Posten mener at Corbijn formår “at gå en fin balancegang mellem kunst og menneskelighed, ved på én gang at skabe en stor rockfilm – én af de største – om en afgørende brydningstid i musikhistorien og et indtrængende portræt af én enkelt mands undergang”.
Politiken mener at “Anton Corbijn på en afdæmpet, nøgtern og humoristisk måde, fremhæver det menneskeligt hjerteskærende” og giver som JP 5 ud af 6 stjerner.
Det samme gør Berlingske Tidende, der som de andre også smider mange roser efter debutanten Sam Riley der spiller Ian Curtis.
“Control” har premiere i aften i København, Århus, Odense og Aalborg.




