Vi har allerede været inde på det, men måske var det på sin plads med en lidt grundigere analyse af dette års P3 Guld, som det tog sig ud på DR2 fredag aften. Plusserne og minusserne er blevet talt sammen, og en samlet – men ikke videre flatterende – karakter er fundet.
Fik du ikke set showet, eller har du af uransagelige årsager lyst til at se det igen, så kan hele molevitten lige nu streames på P3 Gulds hjemmeside.
Plus
P3 Talentet: Overrakt af Anja Pil Overby og irriterende Thomas Buttenschøn og givet til Choir of Young Believers. Noget af en opgradering i forhold til sidste års vinder: irriterende Thomas Buttenschøn. +2
P3 Prisen: Sidste års vinder, Mikael Simpson, glimrede ved sit fravær, hvilket bestemt var et plus værd set i lyset af sidste års pinligheder med Tina Dickow. Den store og lækre pris gik til Dúné, hvilket måske ikke var det frækkeste valg, men dog velfortjent, og det talentfulde band er bestemt værdig til et par plusser. +3
Optræden: Figurines: Let’s Head Out
Fin liveoptræden af et af Danmarks bedste bands. Ikke så meget pis. +3
Optræden: Suspekt: Proletar
Håber Ataf stod i kulissen og tog notater. Utvivlsomt Danmarks bedste raporkester. +3
Minus
Sketch-materialet: Kan ganske kort sammenfattes som polaksjov og mærkværdige fødselsjokes. Fans af Iben Hjejles tandpastareklamer kunne måske finde et par guldkorn i materialet, men generelt så det ud som om, at også humoren havde fået lov til at mærke DRs effektive spareplan. -2
P3 Lytterhittet: Volbeat løb af med sejren, hvilket i sig selv fortjener et minus i min bog. Det blev dog kun værre af, at hyldesttalen traditionen tro blev leveret af en fan, som skulle læse op af nogle medbragte skriblerier. Det plejer at være en pinlig oplevelse – således også i år – men det var dog ikke nær så slemt som tidligere set. Måske er der bare en snært mere professionalisme over en metalfan end et bebøjlet og Simon Kvamm-savlende teenagemonster? -2
Optræden: En eller anden undsluppen revykunstner underholdte med en meget usjov Anders Fogh-parodi. -1
Optræden: The Storm: Drops in the Ocean
He he, al den hype og mystik, og så bliver man spist af med en omgang røvballerock med Evanescence-referencer. Var det værd at vente på? Well, det lød hverken som Swan Lee eller det seneste Mew, så lidt positivt er der da at sige om Johan Wohlert og frues nye band. Vi lander dog stadigvæk på karakteren -2.
Neutralt
P3 Gennembruddet: Normalt er alle priser til Alphabeat én stor hån mod det musikelskende folk, men når alle de nominerede er så pisse ringe, som det var tilfældet i denne kategori, så kan der vel ikke indvendes det vilde mod den beslutning.
P3 Kunstneren: Overrakt af Tue Track, som fik +1 i lækkerhedsfaktor fra min kæreste. Desværre var han ledsaget af Adam Duvå Hall, som ikke nyder stor respekt i mit hus (-3). Prisen gik til Nephew (+1), og da jeg samtidigt spottede Johnny Hefty, hvilket altid er et plus i min bog (men også kun et), ender vi på en neutral karakter.
Optræden: Isam B: I Danmark er jeg født
Kronprinsens barnedåbstudesang nummer et udsat for 2.g rap og mixet med Natasjas Danmarkssang (med hjælp fra Ataf og Miss Mukupa.) Mere multikulturelt bliver det sgu ikke. Bo selecta! Rewind!
Optræden: JaConfetti: Step Up
Dygtig gymnastik.
Optræden: Fællessang ved Pligten Kalder (Johan Olsen og Torben Steno)
Underlig idé, men jeg kunne dog notere mig, at Johan Olsens transformation til Kim Larsen snart er komplet. Steno savner Mik Schack, kan man se. Han laver også en fremragende chiligryde.
Optræden: The Raveonettes: Dead Sound
Hvis ligegyldighed havde et soundtrack, så er jeg temmelig sikker på, at det ville være begået af The Raveonettes. Ville folk give en fuck, hvis ikke lige det var fordi, at det var et dansk band? Sune Wagner gør sig dog bedre på en scene end ved en bar til EMA’s.
Optræden: Ida Corr feat. Burhan G: Let Me Think About It
Hun var nu bedst på “Verdens Længste Rap”…eller var det Camille Jones? Burhan G sang også lige en sang selv, nu hvor han alligevel var der. Den handlede vist om ulykkelig kærlighed.
Optræden: Turboweekend: Into You
Fin sang, men lydproblemer med vokalen trak lidt ned. Det blev dog opvejet af masser af neon, men desværre ikke nok til at vi kan finde plusserne frem i denne omgang.
Således endte regnestykket på 4/11, og generelt må man sige, at årets dilettantforestilling af et award show var et af de ringeste i nyere tid. Nu slukker Peter Palshøj lyset i Radiohuset og trækker dukketeater og polske gæstearbejdere med over i DR Byen, hvor man kun kan håbe, at folkene bag P3 Guld vil begynde at tænke lidt mere kreativt og ikke bare hænge hatten på liveoptrædener af en god kvalitet krydret med falden-på-halen-komik.
January 15, 2008 kl. 0:57