Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


De danske spillesteder begynder så småt at røre på sig igen oven på juleferien, og Frekvens er selvfølgelig klar med en oversigt over ugens koncerter. Højdepunktet bliver selvfølgelig når hele 5 mand fra redaktionen skal slås om pladsen ved DJ pulten den 18/1 på Musikcaféen, hvor bl.a. Beta Satan står for den levende musik.


Torsdag 17. januar
Der bliver lagt ud i den tunge ende til årets første koncert på Musikcaféen. De lokale helte fra Hatesphere skal vise deres værd efter at forsanger igennem 10 år Jacob Bredahl sidste år forlod bandet. Nu er det så op til den unge Jonathan Albrechtsen at løfte arven efter Bredahl. Det er dog langt fra første gang Albrechtsen er i front for Hatesphere, så der skal nok komme gang i den, når Hatesphere indtager Musikcaféen.

I den helt anden grøft kan man samme aften finde multikunstneren Mani Spinx på Pakhuset i Århus.

Fredag 18. januar
Obstacles, Lack og Beta Satan spiller på Musikcaféen og Frekvens vender plader før, under (eller i hvert fald imellem) og efter koncerterne. Sidst Frekvens førte sig frem som DJs blev det en fest, så gi’ din kæreste besked og ta’ dine venner med…

Skulle det utænkelige ske, at man ikke lige synes en fantastisk fest på Musikcaféen er noget, man kan bruge til noget, tjaa så kan man jo gå ned på Voxhall, hvor norske 120 Days spiller.

Lørdag 19. januar
Frekvens har tømmermænd! Men udover det spiller Factory 45 og Men Among Animals på Musikcaféen. New Slang DJs vender plader, og her kunne det godt tænkes, at man igen kan støde på i hvert fald et enkelt Frekvens medlem.

Igen er det norske 120 Days, der er konkurrent, men heldigvis spiller de på Vega, så for folk i Århus er der ingen undskyldning.

Næste Uge
Næste uge er rimelig sløv, men hvis man endnu ikke har skaffet sig billet til Iron & Wine koncerten på Voxhall bør man gøre det snarest, det er en koncert, som vi har set frem til længe har på Frekvens. Iron & Wine koncerten på Vega har længe været udsolgt.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
thomas
January 14, 2008 kl. 15:23

Glem ikke at der er Labelkollektiv labelnight på Pakhuset på Lørdag.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS